Folkets forsvarsstyrker (HPG) rapporterer om tyrkiske angreb med kemiske våben og taktiske atombomber

Folkets forsvarsstyrker (HPG) rapporterer om tyrkiske angreb med kemiske våben og taktiske atombomber

Mens den tyrkiske hær fortsætter sin ødelæggelseskampagne mod guerillaerne og igen optrapper sin brug af forbudt ammunition, rapporterer HPG angreb med kemiske våben, ukonventionelle sprængstoffer og taktiske atombomber.

I sine løbende erklæringer om krigen i Kurdistan har pressecentret for Folkets Forsvarsstyrker (HPG) rapporteret, at den tyrkiske hær igen i stigende grad bruger forbudte våben i sin igangværende invasionskampagne i de guerillaholdte Medya-forsvarszoner i det sydlige Kurdistan (det nordlige Irak).

“Den tyrkiske besættelseshær har ikke været i stand til at opnå noget resultat ved at bruge alle de krigsvåben, den har til rådighed mod modstandsområderne og krigstunnellerne i Zap. Selvom guerillastillingerne konstant er blevet bombarderet af jagerfly, helikoptere, kampvogne, haubitser, tunge og halvautomatiske våben, er ingen fjendtlige angreb blevet til noget. Besætterne har lidt store tab over for den moderne guerillataktik, niveauet for dens anvendelse og udførelsen af konstante modangreb, så besætterne er faldet ned i en tilstand, hvor de ikke længere kan beskytte sig selv. Siden den 9. september har de søgt en vej ud af denne situation ved at udvide besættelsesangrebene over Girê Amêdîyê til Metîna. Selvom de støttes af samarbejdspartnere og forrædere, har de alligevel ikke pånået det ønskede resultat dér. Besættelsesstyrkerne i Zap er i stor nød og kommer ingen vegne med deres taktik. Derfor forsøger de igen at opnå resultater ved at bruge forbudte sprængstoffer, kemiske gasser og taktiske atombomber. I flere dage har de begået krigsforbrydelser i modstandsområderne Girê Amêdîyê og Girê Cûdî gennem sådanne angreb. Vi informerer vores patriotiske folk og offentligheden om dette og gør dem opmærksomme på situationen.”

Erklæringen fortsætter: “Kurdistans frihedsguerilla reagerer med stort mod og offervilje på alle besættelseshærens angreb og umenneskelige aggressioner. Den er aktiv hver eneste dag og tilfører besætterne store nederlag. Under vores styrkers seneste aktioner i Zap, Metîna og Xakurke blev fire fra besættelseshæren ramt. Derudover blev en A4-position ødelagt, og en haubits blev beskadiget.”

Med hensyn til detaljerne i guerillaaktionerne og angrebene fra den tyrkiske hær gav HPG følgende oplysninger:

Şehîd Delîl-området i det vestlige Zap

I modstandsområdet Girê Cûdî beskadigede guerillaer den 29. september en haubits fra den tyrkiske hær gennem beskydning. Samme dag blev en soldat dræbt af en snigskytte fra de Frie Kvinders tropper (YJA Star).

Metîna

YJA Star-guerillaer ramte besættelsesstyrkerne i modstandsområdet Girê Çarçel med tunge våben den 27. september.

Xakurke

I Girê Şehîd Derwêş-området blev en A4-position i den tyrkiske hær ødelagt i en aktion af YJA Star-guerillaerne med tunge våben den 28. september. Tre soldater i stillingen blev dræbt.

Angreb fra den tyrkiske hær med forbudte våben

Den tyrkiske hær brugte kemiske våben i form af rød gas i guerillatunnellerne ved Girê Amêdîyê den 24. og 25. september. Samme dage blev en taktisk atombombe og kemiske våben brugt i en tunnel ved Girê Cûdî. Den 29. september blev tunnellerne ved Girê Amêdî bombet tre gange af droner lastet med sprængstoffer, og der blev også brugt forbudte sprængstoffer. I dag kl. 5.40 blev et andet forbudt sprængstof brugt i en tunnel ved Girê Amêdî.

Yderligere angreb fra den tyrkiske hær

På den anden side blev regionerne Zap og Metîna bombet ti gange af jagerfly d. 30. september. Angrebet var rettet mod Girê Bahar i den vestlige Zap-region og Serê Metîna, Gundê Dergelê og Golka i Metîna. Den tyrkiske hær udførte også artilleriangreb i regionerne Zap, Şehîd Delîl i det vestlige Zap, Xakurkê og Metîna.

Kilde:

Anonymous, 2023: HPG reports Turkish attacks with chemical weapons and tactical nuclear bombs. ANF, 30. September 2023.

Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER