Den er stødt ind i for mange forhindringer for at kunne opfylde sit hovedformål. 

Foreningen blev oprettet i august 2015 af danske økologer, sympatisører og kurdere. Hovedformålet var at få udviklet en økologisk landbrugsskole i Rojava. Sideløbende med etableringen af skolen skulle der udvikles en international økologisk landbrugsuddannelse med undervisning på kurdisk. Det var tanken, at der på skolen skal produceres økologiske fødevarer, der kan sælges lokalt via en gårdbutik fra skolen, og demonstrere de fordele, som en økologisk produktion kan føre med sig. En sådan produktion kan langt overstige produktionen på jorde, hvor man ikke kan anvende kunstgødning og pesticider af forskellige årsager. Dermed kan en udbredelse af økologiske dyrkningsmetoder bidrage til at skabe uafhængighed af import, som i forvejen er kraftigt reduceret gennem de omkringliggende landes handelsembargo.  Gennem økologiske dyrkningsmetoder, som kan frembringe gode (og sundere) landbrugsprodukter uden import og afhængighed af multinationale frø- og kemi-giganter og udenlandske regeringer, kan man fremme det, der kaldes ”fødevaresuverænitet”: En lokal udvikling med lokale ressourcer under lokal demokratisk ledelse. Den verdensomspændende progressive landbrugsorganisation for små bønder ”Via  Campesina” ser fødevaresuverænitet som sit vigtigste indsatsområde. 
Men endnu vigtigere for os var det, at en uddannelse af økologiske landbrugere ville kunne understøtte etableringen af økologiske landbrugsbedrifter i det nordlige og østlige Syrien. Det vil kunnehæve produktiviteten, som i dag er meget lav på grund af handels embargo’en. Det vil desuden kunne fremme samspillet mellem animalske og vegetabilske landbrugsprodukter i en cirkulær proces. Skolen skulle derudover inddrage og anvende vedvarende energikilder og derigennem bidrage til deres udbredelse i landbrugsproduktionen og samfundet.

Der blev udviklet ganske detaljerede planer for indretningen og driften af landbrugsskolen. Der blev arrangeret en rejse til Rojava for at etablere kontakt til mulige samarbejdspartnere. Her søgte vi i særlig grad at etablere kontakter indenfor uddannelsesområdet, og prøvede at finde egnede lokaliteter og kontakter for at kunne gennemføre forsøg med økologisk dyrkning under lokale betingelser. Herhjemme har vi søgt at engagere danske uddannelsesinstitutioner i projektet på en måde, der ville kunne understøtte dansk udviklingsbistand i et nærområde, der ellers har været præget af store flygtningeproblemer.

Det har egentlig ikke skortet på interesse for projektet, bl.a. fordi en økologisering af samfundet har stået højt på dagsordenen for den kurdiske bevægelse i Nordsyrien siden revolutionens start i 2013. Den har satset på 

1) udviklingen af et demokratisk civilt samfund med vægt på et aktivt lokaldemokrati, baseret på 

2) en omfattende kvindefrigørelse (bl.a. med kvinderepræsentanter på alle ledende poster) samt

3) en udvikling af økologisk bæredygtig udnyttelse af Nordsyriens natur og landskaber. 

Men vanskelighederne har været for store. Den fortsatte væbnede kamp mod resterne af Islamisk Stat, og de mange andre jihadistiske grupperinger, der støttes massivt af Tyrkiet, den vedvarende destabilisering og embargo fra især Tyrkiets side, EU’s og USA’s manglende støtte til deres tidligere hovedallierede i kampen mod Islamisk Stat, den manglende danske vilje til at skabe diplomatiske forbindelser til Nord- og Øst Syrien (selvom mange andre lande har gennemført det) har stillet sig i vejen for projektets gennemførelse. Og vi har ikke været i stand til at overvinde de mange sproglige og kulturelle barrierer, der er opstået, trods velvilje fra alle involveredes side.

Ligesom andre steder i verden, har historien tydeligvis tynget mulighederne for forandring. Hvor den revolutionære bevægelse i Nord- og Østsyrien har haft ganske stor succes med gennemførelsen af et omfattende lokaldemokrati, og i den sammenhæng ikke mindst har haft succes med mobilisering af kvinderne gennem deres aktive deltagelse i den demokratiske bevægelse i forsvaret af revolutionen og i udviklingen af produktionen, så har den økologiske omstilling været langt vanskeligere – selv om der i en del lokalområder har været gjort en stor indsats, f.eks. omkring tilplantning. Det skyldes nok ikke mindst den strategi for landbruget i det nordøstlige Syrien, der udviklede sig under Assad-styret med henblik på at skabe en stærkt ensidig industrialiseret kornproduktion efter sovjetisk forbillede. Det skabte en høj (men også ustabil) forsyningssikkerhed for korn ikke mindst i Syriens kurdisk-dominerede områder, men på bekostning af andre afgrøder (der var forbudt!), en udpining af jorden, og en ensretning af de ellers frodige og alsidige landskaber i det nordlige Syrien. Og det prægede voldsomt indstillingen blandt landbrugsspecialister. Så det er ikke dem, men faktisk primært kvindebevægelsen, der har taget økologiseringen af landbrugsproduktionen til sig (se f.eks. artiklen her i Nudem: Et landbrugskooperativ i Tirbespiyê). Men mulighederne er store. Det er ikke tilfældigt, at det var her – i centrum af ’Den Frugtbare Halvmåne’ – hvor det første jordbrug i verden udviklede sig for ca. 11 000 år siden.  

Situationen i Rojava er fortsat uafklaret, og muligheden af at kunne få etableret mere holdbare demokratiske tilstande gennem en fredsproces med international deltagelse, der kan gøre det muligt at forsætte den vej som revolutionen i Rojava har vist, er langt fra udtømte. Alligevel har vi set os nødsaget til at indstille arbejdet i Øko-Rojava. Det voldsomme pres, der militært og økonomisk fortsat hviler på Den autonome Administration i Nord- og Øst Syrien, har gjort det vanskeligt at komme videre med vores hovedformål, en økologisk landbrugsskole. Og samtidig er den humanitære situation med 100.000-vis af flygtninge fra krigen mod IS, samt de nye interne fordrevne fra Den Tyrkiske invasionog besættelse forværret situationen og behovet for medicin og lægehjælp er meget stort.  Derfor er opsparede kontingentindbetalinger og modtagne fondsmidler i stedet blive kanaliseret til Kurdisk røde halvmånes humanitære indsamling og til den danske medicinske hjælpeorganisation Nordic Medical Aid, der er mere sikre på at kunne yde støtte under den aktuelle humanitære katastrofe, som påføres udviklingen i Rojava, og den kurdiske frihedsbevægelse mere generelt.

Vi takker alle for samarbejdet omkring Økologisk Rojava og støtten til projektet. Vi fortsætter personligt støttearbejdet for frihed, udvikling, uafhængighed, demokrati for det plagede kurdiske folk og håber senere at kunne deltage i tilsvarende eller andre støtte projekter for Rojava’s fremtid.

Vores facebook side, hvor man kan se små videofilm og andet om vores arbejde, vil stadig være aktiv:  https://www.facebook.com/ecorojava

Foreningen er nedlagt på sin sidste generalforsamling, der blev afholdt d. 11. august 2020.

Øko-Rojavas afgåede bestyrelse: Rich Bewly, Jesper Brandt, Jørgen Holst og Mogens Steenbuck
Revisor: Steen Andersen.

Foto: