Man vil genoptage processen om tre uger, siger FN’s særlige udsending for Syrien efter fem dages samtaler.
Fredsmødet for Syrien er foreløbigt slut, siger FN-mægleren Staffan de Mistura, som har ført resultatløse samtaler med Syriens regering og oppositionen de seneste fem dage.
Mistura siger, at man vil holde en pause indtil 25. februar.
Fredsmødet blev udskudt og udskudt, men fredag i sidste uge ankom en delegation for Syriens regering i den schweiziske by, hvor de holdt et første møde med Staffan de Mistura.
Efter pres fra blandt andet USA lykkedes det i løbet af weekenden at få repræsentanter for oppositionen High Negotiations Committee til at møde op i FN-bygningen.