Fremtrædende aktivist genoptager sin sultestrejke i Irans fængsel

Fremtrædende aktivist genoptager sin sultestrejke i Irans fængsel

Den fremtrædende aktivist for menneskerettigheder Mohammad Sediq Kaboudvand har genoptaget sin sultestrejke i det iranske fængsel, idet præstestyret har åbnet en ny sag mod ham.

Kaboudvand har siddet ni år i fængsel. Han har genoptaget sin sultestrejke, idet det iranske styre har åbnet en ny sag mod ham. De ønsker at forlænge hans fængsling.

“Efter ni år i fængsel har de åbnet en ny sag mod min mand. De ønsker at forlænge hans fængsling,” siger hans kone, Parinaz Baghban Hassani.

I de ni år i fængsel har Kaboudvand haft to hjerteanfald og lider af forskellige sygdomme. Nu forværres hans helbred, eftersom han har genoptaget sin sultestrejke.

De nye anklager mod Kaboudvand beskylder ham for at sende et budskab til befolkningen i Kobanê for at lykønske den kurdiske befolkning i kampen mod IS, og opfordrer til fred mellem kurdere og den tyrkiske regering. Kaboudvand er også blevet beskyldt for at skrive til et universitet om menneskerettighedssituationen i Irans fængsler.

“Min mand er i fængsel. Hvordan kunne han sende beskeder til kurdere og andre?” spørger Parinaz Baghban Hassani.

Kaboudvand blev arresteret den 1. juli 2007 og idømt ni års fængsel for at “handle imod den nationale sikkerhed” ved at oprette og administrere menneskerettighederorganisationer samt “propaganda mod staten”.

Kilde: Iranhumanrights.com

Indland NYHEDER