Den kurdiske frihedskamp i Rojava fortsætter stadig ufortrødent.

Dagligt tager kurdere til den tyrkisk-syriske grænse ved Kobane for at vise opbakning til modstanden. Dag og nat holdes der vagt ved grænsen for at hjælpe flygtninge og sårede guerillaer, samt for at undgå at ISIS-militser tager over grænsen. Kurderne er med Rojava-revolutionen blevet et mere samlet folk, der kæmper side om side mod sine fjender. Tiden er inde til at lægge de interne stridigheder til side og bakke hinandens kamp op. Interne stridigheder er noget man kan tage op, når målet er nået. Blandt de fremmødte kvinder ved grænsen var den 80-årige Emine Ökmen, som udtrykte det kort og kontant således: ”Vi fortsætter med at kæmpe til, vi har fået vores jord og frihed tilbage. Ingen skal fratage os den menneskeret”.

Støtten ved grænsen har kun været stigende og folket fortsætter med at komme for at vise deres solidaritet med den historiske modstand mod ISIS. Emine Ökmen har tidligere været tre gange ved grænsen og udtrykker, at hun fortsat vil komme og bakke folkets kamp for frihed op. “Vi er kommet igen, fordi modstanden i Kobane stadig fortsætter og fordi vores styrker skal vide, at de ikke står alle i kampen mod ISIS. At sidde hjemme er meget nervepirrende og frustrerende, så vi besluttede derfor endnu en gang at tage til grænsen. Alle de mødre der i dag er dukket op ved grænsen og vil forsætte med at komme indtil vi har sejret, for vores børn som kæmper i Kobane skal vide, at vi er her for at opmuntre dem. Deres kamp for frihed i hele Kurdistan, for fred og frihed er vores alles kamp, og vi nægter at give os og kæmper til vi har sejret. Jeg opfodrer til at folket fortsætter med at komme til grænseområdet, da vores bidrag kan være udslagsgivende i sidste ende,” sagde Emine Ökmen.

Kilde: DIHA -Dicle Haber Ajansi