I et interview med Al-Monitor siger lederen af Syriens Demokratiske Styrker, Mazlum Kobane, at han forventer et tyrkisk angreb i februar, og advarer Ankara om ikke at straffe Syriens kurdere for sin egen manglende evne til at løse sine egne indenlandske problemer.

Af Amberin Zaman, Al-Monitor, d. 16. januar 2023

Tyrkiet har gentaget sine trusler om at iværksætte endnu en landoffensiv i det nordøstlige Syrien.

I en tale til journalister den 14. januar sagde den tyrkiske præsidents talsmand Ibrahim Kalin, at en ny operation mod de amerikansk-støttede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) var mulig “når som helst”. Tyrkiet har iværksat tre store angreb mod den kurdiskledede styrke siden 2016 med den begrundelse, at SDF er tæt knyttet til det forbudte militante Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er i krig med Tyrkiet. Tyrkiet ønsker at etablere et 30 kilometer dybt “sikkerhedsbælte” langs sin 900 kilometer lange grænse til Syrien.

I november syntes Ankara at være på nippet til at virkeliggøre sine trusler, da tyrkiske kampfly og droner lod det regne med bomber over militære mål og civil infrastruktur i den kurdisk dominerede region kaldet “Rojava” eller Vestkurdistan. Mest ildevarslende ramte tyrkiske droner for første gang en fælles amerikansk-SDF-sikkerhedsfacilitet, mens Tyrkiet rasede mod Washingtons partnerskab med “terrorister”. SDF svarede, at det nu satte operationer mod Islamisk Stat, der var udført sammen med den amerikansk ledede koalition på pause, hvilket førte til strengere advarsler fra amerikanske embedsmænd mod Ankara om ikke at foretage nogen handlinger, der yderligere ville destabilisere regionen.

Det var imidlertid Ruslands modstand, der forhindrede Tyrkiet i at frigøre sine styrker. Rusland kontrollerer himlen over store dele af de områder, Tyrkiet har sat sig for at angribe, herunder Kobani, Manbij og Tell Rifaat. Uden Moskvas velsignelse kan Tyrkiet ikke yde luftstøtte til sine tropper.

Men i takt med at Tyrkiet tiltræder Kremls krav om tilnærmelse til den syriske præsident Bashar al-Assads regering, er der voksende bekymring blandt kurderne for, at Rusland alligevel vil tillade Tyrkiet at angribe. Spørgsmålet vil helt sikkert komme op, når Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, mødes med USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, i Washington den 18. januar. General Mazlum Abdi, også kendt som Mazlum Kobane, er øverstkommanderende for SDF og USA’s mest betroede allierede på landjorden i Syrien. Han har gentagne gange opfordret til fred med Tyrkiet, men uden held.

I et interview med Al-Monitor den 15. januar sagde general Mazlum, at han tog Tyrkiets trusler alvorligt og opfordrede Ankara til at vælge fred, ikke krig med sit folk. Han nedtonede det faktum, at han og adskillige ledende skikkelser havde været aktive i PKK og sagde, at han var syrer og bekymret for Syriens fremtid. Tyrkiet bør ikke straffe Syriens kurdere for dets egen manglende evne til at bringe længe skrinlagte fredsforhandlinger med PKK til en vellykket afslutning, tilføjede Mazlum.

Her følger en udskrift af interviewet, let redigeret for klarhedens skyld.

Al-Monitor: Tyrkiet har genoptaget sine trusler mod jer og sagt, at det kan angribe når som helst. Tager I disse trusler alvorligt, eftersom vi hørte en lignende retorik i november, hvor der ikke skete noget?

General Mazlum: Vi tager Tyrkiets trusler alvorligt. Vi forventer et angreb i februar. Byen Kobani er et sandsynligt mål på grund af dens symbolske betydning for kurdere verden over. Tyrkiet er på vej mod valg, og vi er klar over, at præsident Erdogan ønsker at samle en nationalistisk støtte, og han synes at tro, at angreb på Rojava igen kan tjene det formål.

Al-Monitor: Men det handler ikke kun om valget, vel? Tyrkiets sikkerhedsetablissement har altid været fortaler for en militær løsning på den opfattede kurdiske trussel, og de ser den autonome administration i Rojava og SDF som en del af denne trussel mod Tyrkiets sikkerhed og siger, at du er en del af PKK.

General Mazlum: Lad mig præcisere flere kritiske punkter: Tyrkiet har tidligere brugt de samme undskyldninger for at angribe os. For det første udgør vi ikke nogen form for trussel mod Tyrkiet, dets befolkning, dets grænser eller dets nationale sikkerhed. Jeg har gentagne gange sagt, herunder i mine tidligere interviews med Dem, at vi, de syriske kurdere, SDF, og den autonome administration, ønsker fredelige forbindelser med Tyrkiet. På intet tidspunkt siden den civile konflikt brød ud i Syrien har vi angrebet Tyrkiet ind grænsen, og vi har kun handlet i legitimt selvforsvar, når vi blev angrebet af Tyrkiet og altid udelukkende inden for Syriens grænser. Vi har ingen fjendtlige hensigter over for Tyrkiet, hverken nu eller i fremtiden.

Al-Monitor: Faktisk var der i den tidlige fase af konflikten i Syrien et egentligt samarbejde mellem Tyrkiet og de syrisk-kurdiske folks beskyttelsesenheder, YPG, da tyrkiske styrker flyttede resterne af osmannernes forfader Suleyman Shah tættere på den tyrkiske grænse. YPG-krigere, der blev såret i kampen mod Islamisk Stat, blev behandlet på tyrkiske statshospitaler, og dine kolleger Salih Muslim og Ilham Ahmed mødtes med tyrkiske embedsmænd i Ankara. Hvad har ændret sig?

General Mazlum: Ja, vi havde møder, samtaler med Tyrkiet på det militære og diplomatiske område. Men da Tyrkiet – da dets regering – besluttede at afslutte fredsprocessen med Abdullah Öcalan, med PKK og Det Demokratiske Folkeparti, HDP, og genoptage konflikten mod PKK i 2015, blev det også fjendtligt indstillet over for os og begyndte at iværksætte angreb på landjorden startende i Jarablus, derefter Afrin og i Serekaniye og Tell Abyad i 2019. Så lad mig fortsætte min forklaring, fru Zaman. Vi er ikke PKK. Vi har ingen organisatoriske forbindelser til PKK. Vi afviser disse beskyldninger.

Al-Monitor: Men mange af jer var aktive i PKK på et tidspunkt. Og højtstående PKK-folk har været til stede i Rojava.

General Mazlum: Det er næsten 12 år siden, at den syriske opstand begyndte. Vi har forsøgt at opbygge et demokratisk pluralistisk styringssystem her i det nordøstlige Syrien, hvor vi deler magten med arabere, kristne, og forskellige etniske grupper og trossamfund med det formål at etablere en model for resten af vores land, for Syrien. Jeg er syrisk kurder. Min fremtid er her i landet. PKK hjalp bestemt i kampen mod Islamisk Stat. Men i dag har PKK ingen rolle i vores administration. Vi er ikke, som Tyrkiet hævder, en gren af PKK. Det gør vi ikke. Vi er adskilt. Ja, Abdullah Öcalan, PKK’s leder, er et symbol for os i Rojava og for kurdere andre steder. Men vi har ingen planer om eller planer for de andre dele af Kurdistan – det være sig i Tyrkiet, Irak eller Iran. Vi er bekymrede for Syrien og fremtiden for alle syriske folkeslag. Vi ønsker ikke at blive viklet ind i eller blive syndebukke for Tyrkiets manglende evne til at løse sit eget kurdiske problem. Vi har allerede lidt nok og accepterer ikke konstant at blive angrebet på denne måde. Som De ved, har Tyrkiet angrebet civil infrastruktur, kraftværker, olieanlæg og forårsaget betydelig skade. Det er et udtryk for et nyt niveau af eskalering, der har til formål at ødelægge vores selvforvaltning. Tyrkiet skal holde op med at straffe vores folk og andre kurdere, der bor uden for dets grænser, for dets manglende evne til at løse sit eget kurdiske problem med fredelige demokratiske midler.

Al-Monitor: Har USA været involveret i mæglingsbestræbelser på Deres vegne med Tyrkiet?

General Mazlum: Den amerikanske regering har vist sig klart at være imod enhver militær operation fra Tyrkiets side i Syrien. Men når det er sagt, fortsætter Tyrkiet, som De kan se, med sine trusler mod os. Dette viser igen, at Amerikas indsats er ved at komme til kort. Derfor er de nødt til at gøre mere.

Al-Monitor: Er du sikker på, at USA vil holde sit løfte om at forblive i det nordøstlige Syrien, i det mindste så længe Biden-administrationen varer?

General Mazlum: Ja, lad os sige, at vi gerne vil være fortrøstningsfulde. Men lad mig gøre det helt klart, og alle parter bør notere sig dette: Vi ønsker fred. Men skulle vi blive angrebet, vil vi kæmpe af al magt. Vi er fast besluttet på at gøre modstand til det sidste. Det vil ikke blive som de andre gange, som Afrin, som Serekaniye. Og det vil betyde, at vores operationer mod Islamisk Stat vil blive sat i bero.

Al-Monitor: Har der været nogen form for positiv reaktion fra Ankara på Washingtons bestræbelser på at afbøde situationen?

General Mazlum: Det bliver du nødt til at spørge de berørte myndigheder om.

Al-Monitor: Tyrkiet gav jer skylden for bombningen i Istanbul i november og hævder nu, at jeres styrker dræbte en tyrkisk soldat inde i Syrien.

General Mazlum: Vi hørte de samme nyheder fra medierne. Vi ved, at der fandt nogle sammenstød sted i den vestlige del af al-Bab-området — et område, hvor vores styrker ikke er til stede — som følge af et angreb, der startede fra den tyrkiske base dér, og som svar blev denne soldat dræbt.

Al-Monitor: I den seneste tid er vi begyndt at høre Ankara ikke blot opfordre USA til at afslutte sit partnerskab med jer, men at de amerikanske styrker helt vil forlade Syrien. Det er noget af et skift.

General Mazlum: Det er helt sikkert rigtigt, at Tyrkiet parallelt med sine skridt mod at forsone sig med Assad-regimet har sagt, at USA er nødt til at trække sine styrker ud af Syrien. Tyrkiet forsøger med russisk mægling at genoplive en alliance mod os og genaktivere og udvide Adana-aftalerne.

Al-Monitor: Tager du disse bestræbelser alvorligt, eller er det bare endnu et valgudspil fra Erdogans side? Eller bliver de drevet af Tyrkiets sikkerhedsapparat?

General Mazlum: Jeg vil sige begge dele, og jeg vil tilføje følgende: Historien har bevist, at det kurdiske problem ikke kan løses med militære metoder. Det kurdiske spørgsmål — det være sig i Syrien, Tyrkiet eller andre steder — kan kun løses gennem en fredelig og oprigtig dialog. Og da Tyrkiet holdt fredsforhandlinger med PKK, havde det bestemt en positiv indvirkning på os her i Rojava, og nu hvor fredsforhandlingerne er skrinlagt, oplever vi det modsatte.

Al-Monitor: Vi ved alle, at russerne har spillet en stor rolle i at bremse endnu en tyrkisk invasion. Alligevel bruger de truslen om at den kan komme til at presse jer til at droppe jeres partnerskab med Amerika og indgå en aftale med regimet. Samtidig siger de til Tyrkiet, at medmindre det slutter fred med Assad, så dropper I ikke jeres partnerskab med Amerika.

General Mazlum: Rusland forsøger at løse de eksisterende problemer i Syrien ved at bringe Tyrkiet og det syriske regime rundt om samme bord. Jeg tror dog ikke, at de forsøg kan lykkes. Det syriske regime vil aldrig gå på kompromis med sine egne krav. De vigtigste blandt dem er, at Tyrkiet trækker alle sine tropper tilbage fra syrisk jord, og at Tyrkiet trækker sin støtte til de væbnede sunnimuslimske oppositionsgrupper tilbage. På samme måde tror jeg heller ikke, at det syriske regime vil give efter for Tyrkiets krav om at knuse den autonome administration i nordøst. Regimet har ikke midlerne til at gøre det, og omstændighederne er heller ikke gunstige for den slags planer.

Kilde: Amberin Zaman (2023): Syrian kurdish commander wants peace with Turkey but will ‘fully’ resist attack. Al-Monitor. 16. January 2023. https://www.al-monitor.com/originals/2023/01/syrian-kurdish-commander-wants-peace-turkey-will-fully-resist-attack#ixzz7qfIoepm1

Bearbejdning på dansk: Jesper Brandt