Den kurdiske landsby Xerabe Bava er de seneste dage under en massiv belejring og bombardementer fra tyrkisk regerings side. Folkets Demokratiske Parti (HDP) kan ikke komme i kontakt med byens befolkning og det skyldes blandt andet, at alt elektricitet og telefonforbindelser er lukket ned.
På baggrund af det har HDP lavet en pressemeddelelse, hvor de beskriver deres bekymring i forbindelse med landsbyen Xerabe Bava.
“Den kurdiske landsby Xerabe Bava, som hører til byen Nusaybin er de seneste dage under en massiv belejring og bombardementer fra tyrkisk regerings side. Der har de sidste 9 dage ikke været en eneste kontakt med byens befolkning og det skyldes blandt andet, at alt elektricitet og telefonforbindelser er lukket ned.
Det eneste vi har set og hørt er delte videoer på de sociale medier, som de tyrkiske soldater har optaget og lagt på de sociale medier. Ud fra de observationer, så ser det meget grotesk ud. Rygterne fra nær regionen siger, at alle telefonerne er indsamlet, og at hele byen er samlet et fælles sted, hvor de blandt andet bliver udsat for tortur.
En gruppe HDP-parlamentarikere ønskede de forgangne dage at besøge byen, men blev desværre forhindret af de tyrkiske myndigheder. Denne handling skaber i selv bekymring og understreger alvoren af situationen. Vores parlamentarikere (HDP) ansøgte gennem indenrigsministeriet om tilladelse til at besøge landsbyen og har fået afslag. Andre lignende tiltag er ligeledes blevet afslået fra myndighedernes side. Hvis de foreløbige oplysninger er rigtige, så er der endnu en gang tale om en umenneskelig handling.
Vi opfordrer derfor alle demokratiske og fredelige kræfter til at handle nu. Det der sker nu er endnu en krænkelse mod menneskeheden og hvis ikke der handles nu, så er alle medansvarlige.
På vegne af Folkets Demokratiske Parti – HDP”