Af CEMÎL EBDO – MUSTAFA ÇOBAN, Qamishlo

I 1999 udråbte UNESCO den 21. februar til modersmålsdag. Selvom det er en dag, som kun har en marginal betydning for mange folkeslag, så er der fortsat mange mennesker i verden, hvis sprog og dermed også identitet er truet, forfulgt og marginaliseret*. For dem er denne dag en anledning til at protestere eller også gøre status.

EN MONISTISK NATIONALSTAT FØRER TIL ASSIMILATION OG FOLKEMORD

En monistisk nationalstat er en stat, hvor kun et sprog anerkendes som rigtigt og acceptabelt.

Den “Syriske Arabiske Republiks” og Tyrkiets monistiske statsmodeller er baseret på assimilering og, hvis det ikke er muligt, på udelukkelse og udslettelse af andre sproglige identiteter. Denne opfattelse af staten har resulteret i folkedrab og massemord på armeniere, syrere, assyrere og kurdere. Det kurdiske sprog var næsten uddødt, da en renæssance begyndte med PKK-oprøret i det nordlige Kurdistan. PKK-leder Abdullah Öcalan udviklede en græsrodsdemokratisk, multiidentitær og åben model, der ville bryde nationalstatens grænser. Demokratisk konføderalisme manifesterede sig først i det nordlige Kurdistan i kommunal selvorganisering. Med revolutionen i Rojava i 2012 blev demokratisk konføderalisme en model for et selvstyre, der fungerede i stor skala og blev globalt eksemplarisk. Ud over princippet om national befrielse, hvorfra nye undertrykkende nationalstater altid er opstået, blev der bygget en model i Rojava, hvor alle identiteter kollektivt selvorganiserer sig. Denne model har rystet den kapitalistiske modernitet og repræsenterer det første seriøse alternativ til det herskende system. Der lægges særlig vægt på sproget som kulturbærer i Rojava. Således repræsenterer demokratisk konføderalisme i det nordlige og østlige Syrien en genfødsel af kurdisk, syrisk og mange andre sprog og identiteter.

DEN KURDISKE IDENTITET FØR REVOLUTIONEN

Baath-regimet i Syrien undertrykte, forfulgte og marginaliserede det kurdiske sprog i 65 år. I skolerne blev børn bogstaveligt talt slået ud af deres modersmål. Den “Syriske Arabiske Republik” blev eksplicit grundlagt på basis af én identitet, arabisk. De, der ikke indordnede sig, blev udstødt og forfulgt. Kurdere i Rojava blev nægtet statsborgerskab, anklaget for at være migranter fra det nordlige Kurdistan og frataget grundlæggende rettigheder. Samtidigt medførte Baath-regimet en “arabisk bælte”-politik langs grænsen. Kurdiske landsbyer blev omdøbt, en arabisk bosættelsespolitik blev gennemført, og den kurdiske befolkning blev udsat for utallige repressalier.

DER TÆNDTES EN GNIST

Indtil 1970’erne var der en følelse af magtesløshed blandt den kurdiske befolkning. I 1979 begyndte PKK at slå rod i Rojava. Abdullah Öcalan og PKK flyttede til regionen, og Rojava blev et vigtigt område, der grænser op til det nordlige Kurdistan. Mens Assad-regimet på den ene side forsøgte at bruge PKK som et pres mod den tyrkiske stat i dets konflikt med Tyrkiet, lod frihedsbevægelsen sig ikke bruge som instrument for dette, men gennemførte uddannelsesprogrammer i den vestlige (=rojava på kurdisk) Kurdistan-region, som dengang blev kaldt “Det Lille Syd”. Det kurdiske sprog blev igen spredt af de militante fra frihedsbevægelsen i regionen, og kurderne i regionen lærte at tale og skrive på deres sprog igen. Utallige mennesker i Rojava blev formet af denne oplevelse og lærte personligt førende kadrer i frihedsbevægelsen at kende. De fortæller om det mod og den opvågnen, som denne fase gav folket, og den dybe tilknytning til frihedsbevægelsen, der opstod. Dermed gav Baath-regimets beregning bagslag og såede kimen til revolution i regionen, der skulle spire i 2012. Regimet var klar over faren og undertrykte gentagne gange aktivisterne. Utallige mennesker forsvandt i regimets torturceller, men frihedsbevægelsen kunne ikke længere stoppes. 

ET KURDISK SPROGINSTITUT BLEV STIFTET

Med begyndelsen af ​​opstandene i 2011 blev et institut for udvikling af det kurdiske sprog grundlagt i Afrin. I lyset af sin destabilisering indledte regimet på nogle tidspunkter en liberalisering af sin anti-kurdiske politik. Disse falske reformer skabte nogle rammer, så instituttet kunne grundlægges, endda allerede før revolutionen.

MODERSMÅL FORANKRET I ROJAVAS SOCIALAFTALE

Efter revolutionen slog den nu græsrodsstyrede region Rojava ind på en tredje vej, der hverken lod sig bruge af ​​regimet eller af Tyrkiet og dets islamistiske lejesoldater. I stedet blev der udarbejdet en enestående samfundskontrakt, hvor modersmålet er en vigtig hjørnesten. Den sociale kontrakt siger: “Der må ikke skelnes mellem sprogene i den demokratiske føderale region i det nordlige og østlige Syrien. Hver person er fri til at bruge sit sprog og udvikle det inden for samfundet, administrationen, uddannelserne og kulturen.”** Dette repræsenterer en revolution i en revolution for regionen. Ingen identitet skal udelukkes.

KURDISK BLIVER UDDANNELSESSPROG

Uddannelsesinstitutioner og akademier blev etableret til beskyttelse, udvikling og undersøgelse af det truede kurdiske sprog. De institutter, der blev åbnet for uddannelse af lærere, spillede også en vigtig rolle i udviklingen af ​​det kurdiske sprog. Med revolutionen kom selvadministrationen af ​​Rojava til. Baseret på den demokratiske nations paradigme udviklet af Abdullah Öcalan, besluttede selvadministrationen at anerkende kurdisk, arabisk og syrisk som officielle sprog i regionen. Det, der var begyndt med hemmelige kurdiske kurser, tog bogstaveligt talt fart. Mellem 2012 og 2013 blev kurdisk indført som undervisningssprog, og siden 2014 har der været udbudt undervisningsmaterialer på kurdisk.

FRA SKOLE TIL UNIVERSITET

Den første kurdisksprogede skole i det nordlige og østlige Syrien, Şehîd Fevzi-skolen, blev åbnet den 6. september 2011 i Shera-distriktet i Afrin. Derefter, den 26. september 2011, blev Şehîd Osman Silêman-skolen indviet i centrum af byen Kobanê. Derefter blev der etableret andre skoler i mange dele af Cizîrê-regionen. Afrin University blev indviet den 27. oktober 2015. Den 5. juli 2016 slog Rojava University i Qamishlo dørene op, og Kobanê University fulgte efter den 30. september 2017. Der blev oprettet afdelinger for kurdisk sprog og litteratur på universiteterne og akademierne.

GENSIDIG SPROGLÆRING SOM ET UDTRYK FOR SAMEKSISTENS

Mens kurderne lærte arabisk ud over deres eget sprog, begyndte araberne, syrierne og armenierne i regionen også at lære kurdisk med stor iver. Med Rojava-revolutionen blev den historiske arv skabt af samspillet mellem sprog og kulturer til et samlet system. Hver person i Nord- og Østsyrien taler og udvikler deres eget sprog frit og lærer også deres naboers sprog og kultur.

TRESPROGETHED I DET OFFENTLIGE RUM

Den revolutionære udvikling i sprogsektoren har ikke været begrænset til uddannelse, men nåede hurtigt den offentlige sfære. Tresprogethed viste sig på tavlerne i butikkerne samt på trafikskilte, opslag og annonceringer. Således blev bruddet med den monistiske nationalstats herredømme synligt i alle gader.

ARMENIERE OG SYRIAKER LÆRER DERES MODERSMÅL

Armenierne og syrierne har også oplevet en renæssance af deres sprog. I Syrien var syrisk kun tilladt som kirkeligt sprog. Nu er det blevet et officielt sprog, og der er modersmålsundervisning. Fra 2014 blev der etableret en træningsfacilitet for lærere til dette formål i Qamishlo. Lignende institutioner fulgte efter i Tirbêspiyê, Dêrik og Hesekê.

Armenierne organiserede sig under paraplyen af ​​det armenske råd i Nord- og Østsyrien og byggede hurtigt deres egen undervisningsinfrastruktur som en del af selvstyret. I øjeblikket forberedes indførelsen af ​​armensk som undervisningssprog.

CIRKASSIERE OG TURKMENERE HAR OGSÅ DERES SPROG, DER BLOMSTRER OP

Cirkassiske og turkmenske minoriteter lever også i det nordlige og østlige Syrien. Især regionen omkring Manbij repræsenterer en veritabel mosaik af identiteter. Mens Erdoğan-regimet forgæves forsøgte at involvere den turkmenske befolkning i dets angrebsplaner, sluttede tjerkassere og turkmenere sig til selvadministrationen og etablerede autonome råd. Cirkasserne udviklede deres eget sprogundervisningssystem gennem deres råd og foreninger. Efter befrielsen af ​​Manbij den 25. april 2018 nedsatte turkmenerne deres eget udvalg og startede også modersmålsundervisning inden for denne ramme.

834.000 MENNESKER FÅR UDDANNELSE PÅ DERES MODERSMÅL

Målet for den selvstyrende administration i Nord- og Østsyrien er, at folk skal kunne lære på deres modersmål i alle udbudte fag. Dette mål er allerede nået til en vis grad. På 4.153 skoler undervises 834.691 elever på deres modersmål. Listen ledes stadig af den arabiske befolkning, efterfulgt af kurdere og syrere.

*Ifølge UNESCO har 40% af verdens befolkning ikke adgang til uddannelse på et sprog, som de taler eller forstår. Temaet for den Internationale modersmålsdag d. 21. februar har i 2023 været ’Flersproget undervisning – en nødvendighed for at ændre uddannelserne’, hvor vægten har været lagt på inddragelsen af modersmålet i undervisning for befolkningsgrupper med ikke-dominerende sprog, minoritetsgruppers sprog og sprog tilhørende indfødte befolkninger. Ideen til en international modersmålsdag fremkom i FN på initiativ af Bangladesh. FNs generalforsamling tilsluttede sig oprettelsen af dagen i en resolution fra 2002 (JB-kommentar)

** Social kontrakt for den demokratiske føderalisme i det nordlige Syrien, artikel 4, JB

Kilder: CEMÎL EBDO and MUSTAFA ÇOBAN, 2023: Living multilingualism in Rojava. First News Agency (ANF), Amsterdam,  21. Febr.  2023.

Anonymous, 2023: Today is International Mother Language Day. First News Agency (ANF), Amsterdam, 21. Febr. 2023

Dansk bearbejdning: Jesper Brandt