Nudem: Først fremmest vil vi gerne sige tillykke med dit nye album. Du har udgivet dit nye album ved navn Arin Mirkan. Hvor lang tid har dette projekt taget dig?
Ali Jiyan: Først og fremmest vil jeg takke Nudem og dens skribenter for deres ihærdige arbejde.
Mit album projekt Arin Mirkan” startede ifølge af IS’ angreb mod det kurdiske folk i Rojava og det kurdiske folks kamp for at modstå disse barbariske IS-krigere i Rojava. Som I kan huske ofrede Arin Mirkan sit liv og blev symbolet for kurdernes kamp og især kvinderne og deres rolle i krigen mod IS.
Jeg startede med at lave en enkelt sang, som var dedikeret til kvinderne i Rojava og Arin Mirkan. Derefter blev det til et album efter to års flittigt arbejde. Det kurdiske musikmarked og især udgivelse af album er ikke for at tjene en formue eller for at blive populær, men det er blevet mere for at skabe en kulturel arv og arkiv for det kurdiske folk. Arin Mirkan albummet er netop, at det skal gå videre i flere generationer og mange af sangene ikke bliver glemt i fremtiden.
Vi lever desværre i en tid, hvor musikmarkedet også er ramt af en krise. Du er populær eller kendt fra en dag til den anden og glemt igen den tredje dag.
Derfor har vi I mit album netop haft fokus på det kulturelle og det historiske i sangvalget. Albummet er et modsvar til mange af datidens kunstnere som fokuserer meget mere på at få opmærksomhed og kendskab fra den ene dag til den anden. Arin Mirkan albummet er netop et album det kurdiske folk har brug for, et album med identitet og historie.
Nudem: Hvor mange sange er der i dit nye album? Og hvad handler sangene om?
Ali Jiyan: Albummet ”Arin Mirkan” består af tolv sange – jeg har selv komponeret musikken til 7 af sangene og Wezir Demir har skrevet teksten til dem, 3 af sangene er traditionelle kurdiske folkesange og de sidste 3 sange er skrevet af mine musikvenner.
Albummet bæger også præg af mangfoldighed, for mange af mine musikervenner har bidraget lige så meget som mig selv. Så det har været et kollektivt samarbejde med mange musikere og kunstnere og dem vil jeg også takke rigtig mange gange.
Der er en sang i albummet, som har haft rigtig stor betydning for mig. Mens jeg boede i London i 6 måneder, skrev jeg sangen ”Tariya Şewe”. Sangen er dedikeret til min familie og min kone, mens jeg var væk fra dem. ”Durim” er en sang til mit folk og land. Sammen med musikerne i England fik vi lavet en lidt anderledes sang på kurdisk zaza dialekten, sangen hedder ”Roye Mi”. En anden sang skrevet på zaza hedder ”Koye Dersimi” som blev sunget af Ozan Serdar i 90’erne som et symbol på kampen mod uretfærdigheden. En anden sang som også har en speciel plads i albummet er sangen ”Deyiş”, skrevet af Mahir Işbir.
Som jeg også startede med at sige i interviewet, er albummet ”Arin Mirkan” et kollektivt projekt med historisk indhold og et album der skal lyttes til de næste mange år.
Nudem: Hvornår ser vi dig i Danmark igen?
Ali Jiyan: Nu hvor verden er småt begyndt at åbne efter Corona-pandemien, vil jeg med glæde komme til Danmark til en koncert eller til forskellige kulturelle begivenheder.
Nudem: Er der noget du gerne vil sige til sidst til dine lyttere?
Ali Jiyan: Til sidst vil jeg gerne understrege, at til alle dem som prøver at ødelægge det for kurderne og deres kamp for demokrati, retfærdighed og ligestilling og kampen for at kunne ytre sig og synge på deres eget sprog fortsætter – giv ikke op og kæmp videre.
Musik er det universale sprog som forbinder alle mennesker med vidt forskellige kulturer og baggrunde, kurdisk musik er måden vi fortæller vores historie og følelser på.
Ali Jiyans nye album er tilgængelige på alle digitale platforme.