Nudem har lavet et interview med Ahwan Chiyako, som er medlem af PJAK.
Vi har spurgt ind til, hvordan det politiske forhold ser ud i Iran og lidt om deres egen kamp i Iran.
Nudem: Kan du fortælle lidt om de politiske forhold i Iran?
I Iran bor der mange minoriteter, herunder kurdere, beluchere. Mod minoriteter kører præstestyret en assimilations politik, hvor de for eksempel ikke giver lov til modersmålsundervisning. Alt undervisning skal foregå på iransk.
Derudover undertrykker præstesyret befolkningen. Det er især kvinder der bliver meget undertrykt. De må ikke føre politik og har heller ikke basale rettigheder i landet.
Samtidig undertrykker præstestyret oppositionen. De må ikke stille op som et parti. Mange af dem sidder enten i fængsel eller bliver henrettet.
Nudem: På grund af Irans politik i landet og uden for landet, så har Vesten kørt hårde sanktioner mod Iran. Hvad siger du til det?
Hvis sanktionerne kun rammer regeringen, så synes vi, at det er i orden. Desværre ser vi, at sanktionerne går ud over folket, hvilket de betaler prisen for. I forvejen gør regeringen intet for befolkningen. De bruger meste af deres penge udenfor landet som for eksempel går til militser som Hizbollah og andre shia-militser.
Nudem: Ønsker I støtte fra Vesten i kampen mod præstestyret?
Vi har ingen forventninger til USA og Europa. Vi søger støtte fra vores befolkning.
I øjeblikket har vi lavet et platform, der hedder ”platform for demokratiet i Iran”. Vi arbejder for ”demokratisk konfederalism”. Vi arbejder for at skabe broderskab samt skabe enhed mellem folkeslagene i Iran.
Nudem: I øjeblikket er der våbenhvile mellem Iran og PJAK. Kan du fortælle lidt mere om det?
Iran har gjort alt for at nedkæmpe PJAK. Det lykkedes dem ikke og derfor ønskede de en våbenhvile med os. Når det er sagt, betyder det ikke, at præstestyret vil sidde på bordet for at indgå i dialog med os. De udskyder deres krig mod PJAK. Vi ser, at de øger deres militær styrker i de kurdiske områder i Iran. I fremtiden kan en mulig krig opstå mellem Iran og PJAK.
Nudem: Hvordan er jeres dialog med de andre kurdiske partier i Iran.
Vi har en fin dialog med de andre kurdiske partier. Vi ønsker at dialogen mellem os styrkes yderligere.