Nûdem har interviewet sygeplejersken Gül Özcan, hvor vi blandt andet har spurgt hende om, hvorfor hun ville være sygeplejerske, og hvorfor hun anbefaler jobbet til andre.

Nûdem: Kan du præsentere dig selv for vores læsere?

Gül Özcan: Jeg hedder Gül Özcan. Jeg er 47 år og mor til to på henholdsvis 28 og 22 år. Jeg har boet i Danmark siden 1977. Jeg blev uddannet sygeplejerske i 2004 og blev ansat på Glostrup Hospital indtil 2009, hvorefter jeg søgte nye udfordringer på Hvidovre Hospital, hvor jeg stadig er ansat.

Nûdem: Hvorfor ville du være sygeplejerske?

Gül Özcan: Jeg husker, da jeg skulle ud i erhvervspraktik i folkeskolen, at jeg specifikt valgte at komme på et plejehjem. Hvorfor vidste jeg ikke, men jeg spurgte om, jeg kunne komme på et hospital, men dette var ikke muligt, derfor valgte jeg plejehjem. Plejehjemmet var drevet af nonner og var meget disciplin præget. Til den første samtale blev der sagt efter dagen i dag, vil du vide om det er syge mennesker, du vil arbejde med eller ej. Hvis du kommer igen i morgen, så mener du det her – og jeg mødte op igen næste dag. Jeg husker ikke årstallet, men efter den dag var jeg 100 procent sikker på, at jeg ville være sygeplejerske. I vores kultur ligger der meget prestige i at læse til læge, og da jeg kom hjem og fortalte mine forældre, at jeg skulle være sygeplejerske, når jeg blev stor, sagde min far, at jeg skulle være læge og smilte. Men mit hjerte sagde noget andet, jeg ville være sygeplejerske. På intet tidspunkt har jeg betvivlet mit ønske eller valg.

Nûdem: Hvordan var det at læse til medicin?

Gül Özcan: Mit ønske om at læse til sygeplejerske stod på standby i mange år, fordi jeg blev gift lige efter afslutning af folkeskolen. Derfor var det ikke muligt at klare en familie på SU, så jeg måtte udsætte mitønske til det var muligt. Imellem tiden blev jeg uddannet tolk, og SO.- SU. ASS. Men i 1999 begyndte jeg at gøre mit liv op med mig selv. Jeg skulle kæmpe for min drøm, koste hvad det ville. Jeg begyndte på uddannelsen og det føltes fantastisk. Kort efter jeg var påbegyndt min uddannelse, blev jeg skilt og var derfor alene med to børn. Uddannelsen var lige akkurat lavet om til bachelor grad, så jeg stod med en kæmpe udfordring, fraskilt med to børn og en uddannelse som var en bachelor grad. Det var hårdt, men godt og for hver gang, jeg bestod eksamen gav det ekstra energi for at kæmpe videre.

Nûdem: Hvad er gode resultater for dig som sygeplejerske?

Gül Özcan: Gode resultater er når min patienter forlader skadestuen og er tilfredse med behandlingen. Gode resultater er kort ventetid, god behandling og fyldestgørende information.

Nûdem: Hvilke udfordringer er der som sygeplejerske?

Gül Özcan: Alt efter hvilken afdeling man arbejder på er der forskellige udfordringer. Men fælles for os alle p.t. er den største udfordring de besparelser der er sat i gang og som giver alle en begrænset mulighed for at opnå en god sygepleje og et godt patient forløb. Dernæst kommer så sundhedsplatform som vi snart skal have implementeret på Hvidovre Hospital.

Men for mit vedkommende som sygplejerske på en skadestue, ser jeg det som en kæmpe udfordring, at jeg som behandler sygeplejerske selv kan tage mine patienter ind, undersøge dem, sende dem til fx røntgen, se røntgen billederne, behandle dem og afslutte dem. Det giver et stort patient flow og patienterne er tilfredse og ventetiden reduceres betydeligt. Når jeg kører hjem føler jeg ro, fred og tilfredshed i min sjæl og det er en rar følelse.

Nûdem: Hvorfor anbefaler du jobbet til andre?

Gül Özcan: Jobbet er alsidigt, du er meget tæt på patienterne, du har en stor berøringsflade, du arbejder meget bredt, tværfagligt og selvstændigt. Du har mange muligheder for at videre uddanne dig i forskellige retninger, som jeg har gjort, hvor jeg som gas. Kir. sygeplejerske læste videre til stomi sygeplejerske og behandlersygeplejerske, som er diplom uddannelse. Hvis man leder blod i sig, har man også mulighed for at være afdelingssygeplejerske og/eller oversygeplejerske.