Den katastrofale situation i de kurdiske byer i Irak fortsætter efter Islamiske Stat (IS) for en uge siden overtog kontrollen med nogle af byerne i området.

Der er rapporter om, at op mod 150.000 ezidi-kurdere stadig er fanget i bjergene, og at de er i risiko for at blive dræbt af de islamistiske fundamentalister, hvis ikke de giver afkald på deres tro og konverterer til islam. Der er forlydender om, at tusinder af mennesker er døde på grund af mangel på vand og høje temperaturer, som i disse dage kan stige op til 50 grader celsius.

Tusindvis af ezidier og kristne er med hjælp fra de kurdiske styrker flygtet til Rojava – det kurdiske selvstyre-område i det nordlige Syrien.

FN skriver på deres hjemmeside: ”Situationen er fortsat særdeles dyster på Sinjar-bjergene, hvor der anslås at befinde sig omkring 50.000 mennesker, hvoraf mange af dem er kvinder, børn og ældre. Disse mennesker flygtede fra IS’ terror og blev tvunget til at flygte fra deres hjem med kun deres liv i behold”.

Alliance for Kurdish Rights talte med Zerin Khalaf, en medicinstuderende fra Danmark, som er ezidi-kurder. Hendes familie boede i Shingal, indtil de blev tvunget til at forlade området på grund af angrebene.

Interview med Zerin Khalaf

Spørgsmål (Q): Hvordan er du tilknyttet Singal?

Svar (A): Shingal er en by, som alle ezidier er tilknyttet. Det er en by, hvor mange ezidier bor, og næsten hver ezidi har en form for tilknytning til byen. Det er også det sted, hvor Lalish Nurani ligger, der er en slags tempel, som er helligt for os ezidier.

Familier fra min fars side og min svogers og svigerindes familie boede der også, indtil byen blev belejret den 3. august.

Spørgsmål: Hvordan fandt du først ud af, hvad der foregik i Shingal?

A: Jeg fulgte de sociale medier og udenlandske nyheder i dagene op til hændelsen. Der var blevet givet meddelelse om, at IS ville overtage Shingal og fejre Eid i Shingal efter ramadanen. Ingen af ​​os troede, at det ville ske, men bare tanken om, at de havde Shingal i tankerne som et sted, hvor de kunne begå deres ugerninger, var ubehageligt.

Jeg kom hjem en eftermiddag efter et skift på hospitalet, og jeg kunne se, at min families humør havde ændret sig markant. Jeg vidste, der var noget galt. Mine søskende fortalte mig, at mere end 200.000 ezidier på én nat var flygtet fra Shingal og havde søgt tilflugt i bjergene, og islamisterne havde overtaget store dele af området.

Min krop følte en vis for form lammelse. Min familie var på flugt, og det værste kunne ske for dem, hvis ikke de flygtede til tiden. Det var uvirkeligt at tænke på.

Q: Hvem er særligt sårbare over IS’ angreb og hvorfor?

A: Enhver, der ikke deler deres fortolkning af islam, er i en udsat situation. Det er ezidier, kristne, jøder, alevierne, shia-muslimer, og nu ser vi selv sunni-muslimer, som er fra den samme retning inden for islam, som er sårbare over for IS’ angreb.

Ezidierne er et særligt mål for dem, fordi de opfatter ezidier som djævelens tilbedere og frafaldne. De begrunder deres handlinger baseret på denne holdning og forsøger at tvinge ezidier til at konvertere til islam. Og det slutter ikke der for uanset, hvad disse mennesker gør (ezidierne) bliver de dræbt, da de er i hænderne på IS.

Den ezidiske tro er en fredelig religion, der ikke har noget at gøre med djævelen. Vi tror på Gud og de syv engle, hvoraf den vigtigste engel er Tausi Melek, som i form af en påfugl kom til Jorden for at beskytte den. Påfuglen er en del af vores symbol. Forestillingen om, at vi har noget at gøre med djævelen at gøre, er simpelthen en måde for islamistiske grupper til at retfærdiggøre de brutale mord på den ezidiske befolkning, der har fundet sted i flere hundrede år.

Q: Hvordan er situationen lige nu? Er du i kontakt med din familie?

A: Situationen lige nu er meget kaotisk. Vi har fået oplyst, at et antal mennesker er døde i bjergene, og mange er stadig uden mad og vand. Den støtte, der har nået bjergene, er kun blevet distribueret i et par dele af det store bjerg, og det er langt fra nok.

Vi er i kontakt med nogle af vores familie, men det varierer meget. Vi kan tale med dem på telefonen, når deres telefoner er opladte, som de oplader i deres biler. Desværre er det ikke alle, der har denne mulighed. Somme tider, når de ikke at tage deres telefoner, kan man kun forestille sig, at det værste er sket med dem, at de ikke længere er med os og dræbt af IS.

Q: Er det første gang, du oplever forfølgelse på det personlige plan?

A: Det er ikke første gang. Jeg har familie i de kurdiske områder i Syrien, der også har været udsat for IS’ handlinger. Heldigvis er situationen hos min familie i Syrien ikke på samme måde som dem i Shingal, men det kan ændre sig når som helst, så jeg er også dybt bekymret for dem.

Det er ikke første gang, Shingal er under angreb. Den 14. august 2007 mistede mange ezidier deres liv, da to busser eksploderede i to landsbyer nær i Shingal og dræbte over 500 mennesker og sårede flere hundrede.

Vi ezidier har 73 gange været ofre for massakrer begået af fundamentalistiske grupper, og nu er vi vidne til en 74. massakre.

Q: Hvad frygter du vil ske, hvis det internationale samfund forbliver passiv?

A: Det værste, der kan ske, som allerede sker, er, at hele religionen vil blive udslettet fra Jordens overflade. Der er allerede ikke mange ezidier tilbage i verden, og et flertal af dem er truet på deres liv, hvis det internationale samfund ikke tager handling med det samme.

Q: Hvad vil du opfordre det internationale samfund til at gøre?

A: Det internationale samfund har et ansvar overfor disse mennesker. De skal hjælpe de mange mennesker, der stadig er fanget i bjergene, og som er tvunget til enten at bo der, og som dagligt kan dø af tørst og sult, eller hvis de forlader bjergene kan de blive dræbt af IS.

Desuden har de kurdiske styrker brug for våben, så de bedre kan kæmpe mod IS. Jeg kan ikke udtale mig om, om nogen skal gå ind og hjælpe militært, men noget skal der gøres og helst hurtigst muligt, inden det er alt for sent. Kvinder og piger bliver kidnappet og voldtaget, de kønne bliver solgt til sexhandel, og de ​​andre bliver dræbt. Børn bliver halshugget og mænd henrettet. Hvis ingen handler nu og hjælper, kan jeg ikke forstille mig, hvordan det vil ende.

Q: Hvad kan den enkelte gøre for at hjælpe?

A: Verden skal være klar over, hvad der sker mod ezidierne. Indtil for en uge siden var der mange, som ikke vidste, hvem yezidierne var på trods af det faktum, at der har været mange forsøg på at udrydde dem. Ved at gøre Danmark og resten af verden opmærksom på disse menneskers desperate behov for hjælp, før de dør af sult og tørst, og før der dræbes flere uskyldige mennesker, skal vi i fællesskab sige stop. Politikerne og verdenssamfundet er nødt til at vågne op og hjælpe til, og vi er nødt til at sikre, at de gør, hvad der er deres pligt.

Interviewet er foretaget af Alliance for Kurdish Rights (Alliancen for kurdiske rettigheder) og udgivet den 10. august 2014 på engelsk, som er oversat til dansk af Nudem.dk´s redaktion.