IS har masser af vestlige våben

IS har masser af vestlige våben

Når IS begår krigsforbrydelser, er det ofte med våben fremstillet i USA, EU, Rusland og Kina. Det viser en ny rapport fra Amnesty International.

Ifølge rapporten er det landenes våbeneksport til Irak, der har været så dårligt kontrolleret, at våbnene nu er havnet i armene på IS.

“Det store våbenarsenal, der bliver benyttet af Islamisk Stat, er et helt klassisk skoleeksempel på, hvordan hensynsløs våbenhandel danner grobund for de mange grusomheder, der foregår i Irak og Syrien, siger Patrick Wilcken, der forsker i våbenkontrol, sikkerhedshandel og menneskerettigheder for Amnesty International, til Reuters.

Han fastslår, at USA har eksporteret våben for mere end 500 millioner dollar til den irakiske regering i perioden fra 1990 til 2014. Våben, hvoraf en stor del nu kontrolleres af IS.

Amnesty International håber, at andre lande vil lære noget af erfaringerne, og at rapporten vil være med til at sætte fokus på, at man skal tænke sig godt om, inden man i fremtiden eksporterer våben til ustabile regioner.

Indland NYHEDER