Serdal Benli fra (SF) modtog nedenstående mail fra en nær veninde og journalist Asya Tekin, som lige nu befinder sig i den kurdiske by Cizre. Hun har i sin mail berettet om, hvordan den tyrkiske stat med vold og brutalitet har taget en hel by som gidsler. Vi udgiver Asya mail, som er blevet oversat af Serdal Benli

Journalist Asya Tekins mail:

“Lige nu befinder jeg mig i byen Cizre i provinsen Sirnak. De seneste 15 dage har der været udgangsforbud her, og vi ved ikke, hvor længe det kommer til at vare endnu. Her i Cizre lever der 100 tusinde mennesker, og på grund af udgangsforbuddet har næsten 30 tusinde mennesker været nødt til at forlade byen.

Den tyrkiske stat har indledt en etnisk rensning med deltagelse af 10 tusinde soldater, politi og private vagtværn. Disse operationer er rettet mod hele den kurdiske befolkning, specielt i bydelene Cudi, Sur, Yafes og Nur og har i løbet af de første 15 dage kostet 22 mennesker deres liv på grund af bomber, granater, håndvåben og snigskyttere. 4 af disse ofre var babyer, 5 var kvinder og de resterende 13 var gift og har således efterladt sig familie og børn.

Jeg selv arbejder for JINHA (Nyhedsagentur for kvinder) og formidler nyheder om, hvad kvinder gennemgår og oplever på disse kanter.

Jeg har med egne øjne været vidne til, at på grund af statens massive ødelæggelse af folks huse har mange af dem søgt ly i andre kælderrum og depotrum rundt omkring, fordi deres hjem er blevet tilintetgjort. Her opholder op mod 150 personer sig og har hårdt brug for varme, herunder akut brug for rent drikkevand. Politiet har ødelagt alt infrastruktur, herunder vandforsyningerne, hvorved folk er blevet nødt til at opsamle vand i dunker på gaderne og lade deres børn drikke af det.

Disse mennesker i Cizre ønsker ikke at rejse væk herfra. De sårede vil ikke på sygehuset, fordi de er bange for snigskyttere. Selv de, som går ud med hvide flag, bliver skudt og dræbt. To kvinder, som fødte deres børn før termin, har mistet deres babyer, og de har endnu ikke fået lov til at få deres babyers lig ud af bydelen, så de kan få dem begravet. Kvinder, som oplever blødninger, tør ikke komme på sygehuset. Samtlige skoler bliver brugt som oprustningscentre for koordinering af den militære operation.

En navngiven baby, Miray Ince, som blot var 3 måneder gammel, blev skudt af en snigskytte og dræbt i armene på sin faster. Politiet og militæret angriber fortsat folk, som ønsker at begrave deres nærmeste, som er blevet dræbt. Folk er ved at løbe tør for madvarer. Ingen har haft elektricitet i 15 dage, og derfor kan ingen oplade deres mobiltelefoner eller varme sig op. Eneste mulighed er brænde, som de nødtvungent forsøger at anvende til madlavning for at bespise børnene. Vandet er, som nævnt, for længst væk, og snart vil også mad blive en mangelvare.

Også vi journalister lever under samme vilkår. Politiet har for to dage siden bombet et hus, som vi opholdte os i. Huset blev jævnet med jorden, så familien, der beboede huset, måtte søge flugt i en anden families kælderrum sammen med deres 7 børn.  Af frygt for at blive skudt af snigmordere laver folk huller i deres vægge, så de kan gå fra hus til hus. På den måde deler de både informationer, mad og andre nødvendige elementer.

Vi har altså at gøre med en ubarmhjertig statslig vold her. Lyt til opråbet herfra i Cizre og få stoppet den tyrkiske statsvold. Som menneske ønsker jeg at bidrage til, at denne vold bliver stoppet. Men lige nu kan vi ikke engang kommer ud herfra. Vi er næsten ved at blive døve på grund af de høje lyde af artilleri og bombelyde. Alle er bange, men ingen vil bukke under for denne statsterror og forlade deres hjem og jord. Hvis vi skal dø, skal vi alle sammen dø her i vort hjem. Vi skal ikke være emigranter, siger kvinderne fra Cizre.

Hjælp Cizre og spred dette budskab om den tyrkiske stats brutalitet mod deres egen civilbefolkning.

Imorgen kan det blive for sent.

Kærligste hilsner fra Cizre!

Journalist Asya Tekin