HPG-kommandant Murat Karayilan beder om tilgivelse fra de pårørende til ofre for kemiske våben, hvis dødskamp er blevet frigivet på video, og tilføjer: “Den tyrkiske stat ønsker resultater, før vinteren sætter ind.”

Af Deniz Kendal

Murat Karayilan, der er chef for det centrale hovedkvarter for Folkets Befrielsesstyrker (HPG), er blevet inverviewet af ANFs korrespondent Deniz Kendal om den tyrkiske hærs brug af forbudt kampudstyr i de guerilla-kontrollerede Medya-forsvarszoner i det sydlige Kurdistan (det nordlige Irak). 

I interviewet, kommenterer Karayilan blandt andet følgende spørgsmål:

Hvorfor udsendte I optagelser af døende ofre for kemiske angreb?

I en kommentar til udgivelsen af ​​de foruroligende videooptagelser af de døende guerillakrigere Baz Mordem (Mehmet Can Evren) og Helbest Koçerîn (Kevser Ete), sagde Karayilan: “Jeg vil gerne undskylde til alle patriotiske mennesker og især til mødrene og familierne til martyrerne for at have frigivet optagelserne af kammerat Baz og kammerat Helbest. Jeg går ud fra, at familierne og vores folk forstår, at vi var nødt til at gøre dette, så realiteterne her på jorden kan synliggøres på en kort og kontant måde.”

Videoen vakte ramaskrig blandt det kurdiske folk, og der var også stærke reaktioner fra demokratiske kredse. Den tyrkiske stat nægtede straks at være i besiddelse af eller bruge kemiske våben. For at kvæle diskussionen i opløbet blev journalister anholdt i Tyrkiet. 

Anholdelsen af ​​den fremtrædende retsmediciner og præsident for den tyrkiske lægeforening Şebnem Korur Fincancı udløste international kritik, og World Medical Association og andre organisationer tilsluttede sig opfordringen fra lægeforeningens præsident om en uafhængig undersøgelse af anklagerne.

Hvorfor bliver der ikke gennemført en uafhængig undersøgelse?

Karayilan udtalte: “Vores folk, vores venner, menneskerettighedsorganisationer og alle samvittighedsfulde uafhængige kredse,  kan være helt sikre på én ting: De oplysninger, vi offentliggør om de tyrkiske væbnede styrkers brug af forbudte bomber og kemiske våben i det sydlige Kurdistan. indeholder ingen overdrivelser eller fejl. Det er verificerede oplysninger. Vi har løbende rapporteret om denne side af krigen siden angrebet på Gare i februar 2021. Den tyrkiske stat har været tavs om dette gennem de seneste to år og har ikke reageret – dog med én undtagelse: Sidste år afgav den tyrkiske forsvarsminister Hulusi Akar en erklæring og udtalte: “Vi bruger ikke kemiske våben, kun pebergas.” Men pebergas er også et kemisk middel, og det er ifølge internationale aftaler forbudt i militære konflikter og ikke mindst i lukkede rum, som det her er sket. Den tyrkiske stat har underskrevet konventionen om kemiske våben og lovet ikke at bruge sådanne våben. Alligevel bruger den ikke kun pebergas, men forskellige dødbringende midler med forskellige virkninger på mennesker. Den ønsker at forhindre enhver offentlig debat om dette.

Sidst der blev fremlagt konkrete beviser, hævdede den tyrkiske stat samme dag, uden nogen efterforskning, at det var PKK-propaganda. ” ’Vores hær er ren, der findes ikke sådanne våben i vores arsenal’, sagde de. Beskyldningerne blev straks afvist, og den hektiske benægtelse viste skyldbevidstheden. På dette tidspunkt vil jeg gerne gentage den opfordring, som højt estimerede politikere og menneskerettighedsaktivister allerede har fremsat: Hvis hæren er ren, og påstandene er falske, så bør en uafhængig delegation kunne få lov til at efterforske det på stedet. Det kunne jo bevise, at alt er rent.”

Hvad er NATO’s og de internationale organisationers rolle?

Karayilan sagde, at Tyrkiet opfordres til at begå krigsforbrydelser på internationalt plan: “Efter at den tyrkiske stat har set, at der ikke er nogen reaktion fra internationale kredse på brugen af ​​forbudte våben, har den i 2022 turdet bruge endnu flere kemiske gasser, taktiske atomvåben og vakuumbomber. De internationale institutioners tavse holdning og især NATO-landenes støtte til de tyrkiske operationer, samt det faktum, at visse lande tilbyder sådanne våben til Tyrkiet eller fremstiller dem med det formål, indikerer deres medvirken. Tavsheden fra de internationale institutioner samt de berørte staters stiltiende støtte har opmuntret og endda gjort den tyrkiske stat overmodig. Her i det 21. århundrede bruger den åbenlyst og dagligt snesevis af våben, der er forbudt i henhold til de aftaler, den har underskrevet, i deres kamp mod det kurdiske folks frihedskæmpere.

Er det muligt at forestille sig, at de internationale magter ikke kender noget til det? Nej det er ikke. Så hvordan skal tavsheden fra internationale organer som Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) fortolkes? Det er helt indlysende, hvor grundfæstet AKP/MHP-krigsregimet antager, at Kurdistans befolkning ikke vil blive hjulpet på den internationale arena. Dette tilskynder det til hensynsløst at overtræde international lov.”

Hvad vil den tyrkiske stat opnå med den fortsatte brug af kemiske våben?

Karayilan påpegede, at den tyrkiske stat gentagne gange siden Dersim-massakren i 1937 har brugt giftgas mod kurdere. Han advarede dog om, at krigsforbrydelserne ikke skulle ses som normen, idet han sagde: “Det er rigtigt, at der har været sådanne operationer i fortiden, men der er forskel på disse og nutidens operationer. Igennem de sidste to år, og især siden april i år, har den tyrkiske stat brugt forbudte våben på en meget systematisk måde snesevis af gange om dagen. Det må man se i øjnene. Kemiske våben er blevet planlagt som en grundlæggende metode til at bryde modstanden fra Kurdistans Friheds Guerilla. Det er bydende nødvendigt, at alle mennesker med samvittighed tager et opgør med denne brutale umenneskelighed. Det er ikke et isoleret tilfælde, der sker i en tilstand af stor nød, men en grundlæggende procedure for at begå folkedrab som en endelig løsning af et problem. Eftersom Hulusi Akar og Tayyip Erdogan har indset, at de til trods for dette hidtil ikke har gjort fremskridt med den plan, har de intensiveret operationerne, fordi de desperat ønsker at opnå et resultat inden vinterens begyndelse.”

Har du kommentarer til sagen om de konfiskerede gasmasker til HPG?

I en kommentar til mediernes rapporter om de gasmasker, der angiveligt var købt af guerillaerne og konfiskeret af ’Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) [der er styret af den Nordirakiske/kurdiske Barzani-klan, der samarbejder tæt med Tyrkiet, JB-kommentar] i foråret 2022, sagde Murat Karayilan: “Disse masker blev ikke købt af guerillaerne. De var masker købt og sendt som en del af en kampagne af venlige. og demokratiske kredse fra Europa, der står for menneskerettigheder og ikke ønsker, at folk dør af kemiske våben. Eftersom de ikke vidste, hvordan de skulle nå guerillaen, bragte de maskerne til Rojava. Først da fandt vi ud af det. Derfra skulle maskerne i al hemmelighed have været blevet transporteret til guerillaen i et civilt køretøj. Undervejs beslaglagde KDP bilen og lod endda, som om de havde gennemført en stor aktion. Det er historien om disse masker. De blev tilvejebragt gennem indsatsen fra europæiske venner og derefter konfiskeret af KDP.”

Kilde: Deniz Kendal, 2022: Karayilan: Why is an independent investigation being prevented? ANF, 3. November 2022.

Oversættelse: Jesper Brandt