KODAR-medformand, Zîlan Tanya, understreger, at de som bevægelse er klar til at gå sammen med andre partier for at sikre folks krav i forhold til det politiske og det sociale i Iran.
Zîlan Tanya kommenterer problemerne og løsningerne i det østlige Kurdistan og i Iran i et interview med Firatnews.
Firatnews: Som KODAR, hvorfor tror du på, at Iran skal forberede sig på et nyt løsningsprojekt?
Zîlan Tanya: Det kan ses, at der er politiske, sociale, økonomiske og kulturelle problemer i Iran. Staten har ikke potentiale til at løse landets krise. Vi forventer ikke en løsning fra staten. Samtidig er det ikke rigtigt at sige, at en ekstern magt skulle komme og befri Iran. Den iranske og kurdiske befolkning vil arbejde for den demokratiske kamp.
Firatnews: Hvad er jeres løsninger for Iran?
Zîlan Tanya: Vejen er demokrati og frihed. Som bevægelse er vi klar til at gå med samfundet for at sikre folks krav i forhold til det politiske og det sociale i Iran.
De politiske, kulturelle, økonomiske, sociale og menneskerettighedsaspekter er afgørende for systemet i landet. Kvindespørgsmålet er også et vigtigt punkt. For at løse disse problemer er der brug for en demokratisk forfatning.
Firatnews: Hvordan ser den kurdiske politik i Iran ud, og hvilken slags sted tager det kurdiske spørgsmål i Irans nuværende krise?
Zîlan Tanya: Irans hovedproblem er det kurdiske problem, som også er et af de vigtigste spørgsmål i Mellemøsten. Kurderne er i dag udsat for kulturelle, økonomiske og politiske massakrer. De har ingen identitet. Derfor er deres midler til at leve meget begrænsede.