Advokaten Jan Fermon siger i et interview med Mark Campbell fra Medyanews, at 2020-kendelsen fra Belgiens højesteret om, at EU’s antiterrorlovgivning ikke kan anvendes mod PKK, tydeliggør svagheden i Tyrkiets indstilling og viser, at kriminaliseringen af PKK med succes kan anfægtes.

Efter en omfattende og 10 år lang kamp ved de belgiske domstole konkluderede den belgiske højesteret i januar 2020, at Kurdistans Arbejderparti (PKK) ikke kan retsforfølges som en terrororganisation, fordi PKK er part i en væbnet konflikt med den tyrkiske stat, altså en ikke-international væbnet konflikt eller borgerkrig, hvor brugen af legitim militær magt er tilladt i henhold til internationale love og konventioner. Det var hovedkonklusionen på den skelsættende belgiske retssag, som journalisten Mark Campbell fra nyhedsbureauet Medyanews har beskrevet i et interview med den belgiske advokat Jan Fermon d. 7. december. Men sagen afslører også, hvordan terror-stemplingen af PKK har været brugt rent politisk til forfølgelse af kurderne uden noget grundlag i menneskerettigheder og internationale love og konventioner.
Jan Fermon, den ledende advokat i Belgien-sagen, har talt med Medya News om sagen. Fermon er advokat og medlem af Bruxelles Advokatsammenslutning og har specialiseret sig i international strafferet. Han er for tiden også generalsekretær for Den internationale sammenslutning af demokratiske advokater (IADL).

Sagen mod 40 kurdere og to mediehuse blev vundet efter 10 års kamp

I januar 2020, efter et 10 års juridisk slagsmål, som blev anlagt mod 40 kurdiske personer og to mediehuse, bekræftede den belgiske kassationsdomstol* en afgørelse fra appelretten i Bruxelles om, at PKK i Tyrkiet ikke skulle klassificeres som en ‘terroristorganisation’.

Den senere afgørelse fra Belgiens højesteret fastslog, at EU’s antiterrorlovgivning ikke kan anvendes mod PKK, da PKK er en part i en ikke-international væbnet konflikt eller borgerkrig, hvor brugen af legitim militær magt er tilladt i henhold til internationale love og konventioner.

Som både den tyske advokat Dr. Lukas Theune, og Alastair Lyon, en advokat, der har arbejdet i Storbrittanien, begge har konkluderet i tidligere Medya News podcast-interviews, som Mark Campbell har været vært for, er terror-stemplingen af kurdernes legitime selvforsvarskamp for grundlæggende menneskelige og politiske rettigheder i Tyrkiet udelukkende en rent “politisk handling”, der ikke har noget som helst med international lov at gøre.

Voldsomt pres for kriminalisering fra både Tyrkiets og USA’s side

Den belgiske sag, der begyndte i 2009, afslørede også de åbenlyst politiske forsøg, først fra Tyrkiets, men derefter også fra de amerikanske myndigheders side, på at presse Belgien til at anvende denne stempling, der udelukkende bliver brugt til at retfærdiggøre yderligere undertrykkelse og kriminalisering af kurderne. En sådan kriminalisering har også begrænset demokratiet i Tyrkiet og påført millioner af kurdiske mennesker pinsler og traumer.

Ifølge Jan Fermon, ville kendskabet til det politiske pres, der blev anvendt først af Tyrkiet og efterfølgende af USA måske aldrig være kommet frem i lyset, hvis det ikke havde været for Wikileaks, som lækkede de officielle notater, der detaljeret afslørede alle de politiske manøvrer, der hemmeligt fandt sted mellem Tyrkiet, USA og Belgien hvad angår forsøgene på at kriminalisere PKK.

Sagen handlede ifølge Fermon ikke direkte om PKK’s optagelse på en forbudt lister knyttet til de udøvende magter i forskellige lande, men var derimod en straffesag anlagt af den belgiske føderale anklager omkring aktiviteter udført af en påstået ‘terroristorganisation’. PKK.

Han fastholder ikke desto mindre, at sagen er historisk og ekstraordinær, da den over en periode på ti år fuldt ud afslørede forskellige staters medvirken til at hjælpe Tyrkiet i deres brutale krig mod kurderne. Den efterfølgende dom har nu givet inspiration, fornyet energi og motivation til kurdere og pro-kurdiske rettighedsforkæmpere i deres kamp for at få fjernet PKK fra listerne over forbudte organisationer, hvilket forhåbentlig vil føre til muligheden for en alternativ tilgang – altså til en fredelig og politisk løsning på det kurdiske spørgsmål.

Angreb på kurdiske mediehuse blev afvist

Som Jan Fermon forklarer i podcasten, har sagen sine rødder i et mislykket forsøg på at kriminalisere de kurdiske mediehuse i Belgien, Med TV og senere Roj TV (i 1996). Efter at det mislykkedes, forsøgte den belgiske stat derefter det samme med en anden tilgang ved at pålægge de to mediehuse massive skatter.

Men denne taktik mislykkedes også, og derfor begyndte den tyrkiske stat at lægge pres på de belgiske myndigheder for at påbegynde endnu en efterforskning for at rejse “terroranklager” mod visse personer og kurdiske medieorganer.

To kurdiske politikere blev anholdt som ’farlige individer’, men totalt frikendt som ’frihedskæmpere’.

Zübeyir Aydar og Remzi Kartal, to kurdiske politikere, der havde forladt Tyrkiet, og som var i politisk eksil i Europa, blev kortvarigt arresteret og tilbageholdt af de belgiske myndigheder og derefter sigtet.

Jan Fermon fortæller en sjov historie i podcasten om, hvordan den belgiske efterforskningsdommer har beskrevet, hvad han mente om de to kurdiske mænd efter først at have set de ‘beviser’, som Tyrkiet fremkom med, og hvad han efterfølgende tænkte om dem, efter at han var kommet i besiddelse af alle fakta. Han fortalte, at han opfattelser af dem gik fra at betragte dem som ‘farlige individer’ til at se dem som ‘frihedskæmpere.’ Og det var altså undersøgelsesdommeren!

Fermon gennemgår de juridiske skænderier, der fortsatte i mange år, og beskriver den komisk dårlige kvalitet af de såkaldte ‘beviser’, som den tyrkiske stat bragte for retten, og som endda gjorde Tyrkiets eget anklagerteam pinligt berørt. Det omfattede kendte sager om tyrkiske ‘falsk flag’-operationer** og sager, der endda ikke en gang havde ført til domsfældelse i Tyrkiet.

En pinlig farce fulgte, hvor Fermon lagde mærke til, at da den tyrkiske stats egne advokater blev udspurgt om kvaliteten af Tyrkiets beviser, “sad de tilbage meget flove og kiggede ned på deres fødder og så ud som om de ville kravle ned under bordet.”

Presset fra Tyrkiet og USA blev afsløret af Wikileaks

Jan Fermon talte også om det enorme politiske pres, der blev lagt på Belgien fra USA’s side, efter at Tyrkiets forsøg på at få sagerne anlagt mislykkedes i første omgang. Dette blev afsløret af Wikileaks hvilket også blev brugt i retssagen. For eksempel fandt der hemmelige besøg sted i Tyrkiet, organiseret af den amerikanske regering med deltagelse af belgiske topmedlemmer af regeringen.

Hele den juridiske kamp tog mere end ti år, bemærkede Fermon. Den gik gennem hele det juridiske system i Belgien og blev testet af domstolene til et meget højt niveau. Den blev appelleret og blev igen dømt i en endelig kendelse, der stadfæstede rettens afgørelse og afviste de tyrkiske anker.

Som Fermon fremhæver, har det ‘sejrrige’ udfald af sagen åbnet nye muligheder og nye argumenter for, at advokater overalt kan argumentere imod kriminaliseringen af PKK.
Fermon opsummerede også kort en anden nyere retssag, der er på vej gennem EU’s retsvæsen. Denne gang drejer det sig om den faktiske udelukkelse af PKK på EU’s forbudte lister.

Fermon hævder, at sagens sejr dokumenterer svagheden i Tyrkiets position og viser, at kriminaliseringen af PKK med succes kan udfordres. Han håber, at andre ville tage fat, hvor han og hans hold slap, og at så længe kurderne og deres venner fortsætter kampen, kan det lykkes dem at presse kriminaliseringen af kurderne tilbage.

Orhan Kilic, talsmand for forsamlingen af det kurdiske samfund i Belgien, har hilst beslutningen velkommen som et “historisk skridt”. Han sagde: “Dette er en unik begivenhed, som vil få konsekvenser for andre lande, og endda EU. Dette sætter nye standarder i debatterne om det kurdiske spørgsmål, den tyrkiske stats handling og PKK’s rolle. Vi håber, at vestlige regeringer og EU med denne afkriminalisering vil være bedre positioneret til at tvinge Tyrkiet til at søge en fredelig og politisk løsning på det kurdiske spørgsmål.”

Noter:

*En kassationsdomstol er en appeldomstol, der kan ophæve underordnede instansers fejlbehæftede afgørelser, men ikke selv sætte en anden positiv afgørelse i stedet. En sådan skal så ske ved en højere instans, end før kassationen. Det drejer sig typisk om sager, der involverer udenlandske forhold. Kassationsdomstole findes ikke i Danmark, men ofte f.eks. i fransktalende lande, herunder Belgien.
**Falsk-flag-operationer er operationer, hvor en part gennemfører operationer, som modparten så gives skylden for. Der er således mange dokumenterede eksempler på at den tyrkiske efterretningstjeneste MIT har gennemført angreb på civile (også i udlandet), som man derefter har givet PKK skylden for.

Kilde: Mark Campbell: The Belgium case and the legal battle to decriminalize the PKK. A Medyanews podcast with Jan Fermon. 7. Dec. 2021.

Oversættelse og noter: Jesper Brandt