Den kvindelige kurdiske politiske aktivist Zeynab Jalalian blev af den iranske anklager nægtet medicinsk behandling på et hospital.
Zeynab Jalalian blev anholdt tilbage i 2009 og blev påstået medlemskab af det kurdiske parti PJAK, som kæmper for kurdernes politiske og kulturelle rettigheder i Iran. Zeynab Jalalian blev tilbageholdt i 8 måneder af den iranske efterretningstjeneste, hvor hun havde informeret sin familie og forsvarer om, at hun var blev tortureret, mens hun blev afhørt. Zeynab blev den gang dømt til døden, eftersom hun var anklaget for at skade landets ro og orden.
En pålidelig kilde fra Kurdistan Human Rights Network (KHRN) udtalte, at Zeynabs sundhedstilstand på det seneste var blevet forværret. Kilden udtalte til pressen: ”Zeynab lider af en alvorlig øjenlidelse og har samtidig i længere tid haft problemer med tarmen, og derfor har hun brug for at blive behandlet på et hospital uden for fængslet, men desværre nægter anklageren at give den tilladelse, selvom der flere gange er søgt om det. Hvis ikke Zeynab snart bliver behandlet, frygter vi det værste for hendes helbred. Fængslets sundhedscenter har ikke de nødvendige midler og udstyr til at kunne behandle Zeynab, så vi opfordrer endnu en gang herfra til, at man prøver at hjælpe Zeynab.
Fængselsadministration har også udtrykt, at Zeynab skal behandles på et hospital, da man ikke har midlerne i deres sundhedscenter, men de kan intet gøre, da det i sidste ende er anklageren, der bestemmer.
Zeynab er på grund af sin doms politiske aspekt lagt under et enormt pres. Eksempelvis bliver hun jævnligt kontrolleret af fængselsbetjentene; og Kurdistan Human Rights Network mener, at det sker fordi man ønsker at lægge et psykisk pres på hende. Hendes dødsdom blev ændret i 2011 til livsvarigt fængsel, og hun er stadig nægtet behandling for hendes alvorlige sygdom.