Af Sultan Coban

Siden den 15. marts 2011 er Syrien hærget af borgerkrig. Det hele startede som et led i det såkaldte ’arabiske forår’ med stærke revolutionære slagord, skrevet eller graffiteret på vægge og mure rundt omkring i byen Deraa og senere også i andre byer. Assad var ikke til at rokke, selvom han lovede reformer og flerpartisystem, men i stedet bliver hans og hans regime mere brutal for hver dag der går. Regimet har ingen tolerance. Hverken overfor kritik, opstand eller demokratiske krav. Oprørerne derimod som først gik under navnet ’Den Frie Syriske Hær’, fik i begyndelsen stor opbakning af Vesten, idet gruppen fremstod som verdslige og demokratiske. I dag er det uklart at skelne de mange oprørsgrupper fra hinanden, da der er rigtig mange, og de har hver deres dagsorden. En ting er dog klart, at det bevæbnede oprør har en klar islamistisk dominans, især gruppen Jabbat Al-Nusra, som har relationer til Al-Qaeda. Der dukkede endvidere en række andre islamistiske grupper op med tiden, heriblandt ISIS. De ekstremistiske oprøreres metoder er brutale, og der er ingen morale i deres handlinger; vi husker et Al-Qaeda medlem, som spiste hjertet af liget på en Assad-soldat, halshuggede mænd og for nyligt dræbte børn i Rojava. De brutale handlinger fik Vesten til at genoverveje, hvad det egentlig er, at de støtter. Brutale ekstremister på den ene side, som kæmper for en sharia-stat, og en ligeså udemokratisk diktator på den anden side. Vestens Syrien-politik slog fejl, og den blev bekræftet endnu en gang i sidste uge, da ISIS næsten uden modstand fik kontrollen over Mosul, som er den anden største by i Irak. Situationen i Mosul viste både svækket Maliki-regeringen og den irakiske hær var og hvor fejlslået Vestens intervention i landet har været. Dog kom ISIS truslen snigende til Mosul, og den uforventede aktion ruskede i kurderne i Kurdistan-regionen i Nordirak, som så en mulighed i den ustabile situation. Kurderne eller rettere sagt Peshmerga handlede hurtigt og fik kontrol over den multietniske og olierige by Kirkuk. Begivenhederne i regionen sætter igen kurderne i spotlys og bevidner, at grænserne imellem Tyrkiet, Syrien, Irak og Iran konstant er udfordrede af de kurdiske militante grupper, der i flere årtier har kæmpet for selvstændighed og menneskerettigheder i ovennævnte nationalstater. Vi ser dog lige nu, at midt imellem i hele tumulten i regionen, er der rent faktisk velfungerende samfund, dels i de-facto staten Kurdistan i Nordirak, men også i de selverklærede kurdiske kantoner i Nordsyrien – Rojava – der både respekterer og omfavner andre minoriteter end den dominerende kurdiske befolkning i området. Det gælder også den kurdiske region i Nordirak, som lige nu er et af de sikreste områder i Mellemøsten, hvor flere hundrede tusinde af irakere siden sidste uge er flygtet til, for at få beskyttelse inden for de kurdiske grænser.

Lobbyisme kan være vejen frem

I denne uge har Sinem Muhammed og Bassam Ishak aflagt besøg i Danmark, hvor de blandt andet har holdt et møde med udenrigsminister Martin Lidegaard, men også med andre grupper i Folketinget. Sinem Muhammed er vice-præsident for Rojavas Folkeforsamling (MGRK) og Bassam Ishak er formand for Assyrisk Forsamling i Rojava. De to repræsentanter fra det Syriske Kurdistan har aflagt politiske besøg i Italien, Bruxelles, Sverige, Frankrig, Tyskland mm. Dagsordenen er den samme alle steder. ’Mere fokus på de kurdiske selvstyreområder’. De mener, at minoriteter som kurdere, assyrere, armeniere og kristne er blevet i lyset af religiøse grupper og arabiske nabolande. Det kurdiske område Rojava er blevet presset og isoleret fra alle sider; Tyrkiet fra Nord, Nordirakiske Kurdistan i øst og ISIS og Al-Nusra på sydsiden. Flere tusinde af syrere er flygtet til Nordirak og Nordsyrien, hvor de er i sikkerhed hos kurderne, men det kurdiske selvstyre i Nordsyrien står helt alene og modtager ingen støtte eller midler udefra, idet Tyrkiet har stoppet importen til Rojava.

MGRK støtter hverken Assad-regimet eller de islamistiske oprørere eller en eventuel intervention fra Vesten. De ønsker, at det syriske folk selv skal determinere deres fremtid. Den statsmodel MGRK forsvarer er et pluralistisk, demokratisk og sekulært styre, der omfavner alle folkegrupper på lige fod. Sinem Mohamed og Bassam Ishak forsøger at påvirke de europæiske regeringer med budskabet om, at de må stoppe med at give våben til den brutale opposition, men i stedet støtte en model som det syriske Kurdistan.

’ISIS er en kæmpe trussel for Europa’

I et interview med Lene Johansen fra DR2 Dagen siger Sinem Mohammed. »ISIS er ikke kun farlige for syrere og kurdere, men for alle lande i Mellemøstregionen. De dræber folk på brutal vis og halshugger dem. Det syriske folk må nå til en enighed i forhold til at bekæmpe disse slags ekstremistiske grupper. ISIS er en meget stor trussel, ikke kun mod syrere eller irakere, men mod hele regionen, og de udvider sig, også i Europa. Mange ISIS-militante bliver rekrutteret fra Europa og er europæere. Selv fra Danmark, Norge og Tyskland er der ISIS-deltagere. Disse personer bliver trænet og går i krig i Syrien og Irak, og bliver en kæmpe fare for Europa, når de vender hjem igen.«

I samme interview kommer Ishak ind på problemerne ved Rojavas grænser. Han kritiserer Tyrkiet for at give fri adgang til de islamistiske grupper og deres våbeneksport, men når det gælder humanitærhjælp til områdets kurdere, bliver der lukket af. »Ved Cizre-kantonen har både Tyrkiet og Nordirak lukket vores grænser, og vi kæmper mod ISIS ved Rojavas grænser til Syrien. Så vi er blevet isoleret og presset fra alle sider. På vores nordøstlige grænse er der så Nordiraks kurdiske regionalstyre, som også havde lukket deres grænse mod os, indtil nu, hvor den igen er åbnet på grund af ISIS’ kontrol over Mosul,« siger Ishak. Han forklarer, at den kurdiske region i Nordsyrien opretholder et stabilt demokratisk samfund ved at udnytte områdets, og de olieressourcer som er til rådighed for de lokale. Men MGRK er klar over et den selvpromoverede økonomi ikke kan fortsætte en evighed.

’Syrien må ikke ende som Irak!’

Om regionens problemer med ISIS siger Ishak, at MGRK er en pluralistisk model, som ikke overlever blot ved at angribe tilbage på ISIS, og ved at beskytte de kurdiske arealer. »Men også ved at forhandle med os selv omkring hvilket politisk system, vi ønsker for vores region, og hvordan vi kan reflektere de syriske revolutionsprincipper om frihed, værdighed og pluralitet ind til et politisk system. Så vi alle (syrere, assyrere, kurdere, muslimer, kristne mm.) kan indgå en social kontrakt, hvor vi deler magten. Vi er den eneste politiske model, som arbejder for et demokratisk og pluralistisk Syrien. Mens de andre grupper enten er forblevet politiske eller militære.«

Muhammed understreger Rojavas multietniskhed igennem historien og vigtigheden af at bevare denne. Hun nævner blandt andet modersmålsprojekter, som omfatter de tre officielle sprog i Rojava: kurdisk, assyrisk og arabisk. Det er første gang i Syriens historie, at man har modersmålsundervisning i tre officielle sprog. »Muslimer, assyrere, kristne og armeniere har her altid boet side om side med hinanden, og det skal det blive ved med. Vi kan ikke have et demokrati, som består af et folk og en stemme alene, den må omfavne alle. Hvis vi gør det vil det blot blive en gentagelse af det styre, vi har revolutioneret imod, navnlig Al-Assad-regimet. Derfor ønsker vi et pluralistisk og demokratisk selvstyre, hvor alle respekterer hinandens forskelligheder på tværs af sprog, etnicitet og religion.«

De to repræsentanter håber på at påvirke Vesten til at støtte den demokratiske kurdiske model, som har bevist, at det kan være et alternativ til Assad-diktaturen og den islamistiske brutalitet, der hærger landet og ikke mindst i nabolandet Irak. »Vi går ind for at det syriske folk selv skal determinere deres rettigheder og ikke ved en militær intervention udefra. Det syriske regime bekæmper ikke politikere eller religiøse personer. De bekæmper den unge generation, der er i stand til at kræve og opnå sin egen frihed« siger Isham. Mohammad er enig i dette og tilføjer »En international intervention ville have været yderst problematisk, for hvem angriber hvem? Der er så mange grupper og fraktioner, de bliver betegnet under titlen ’Det Frie Syriske Hær’. Men desværre er det ikke forenede grupper, det er forskellige grupper med forskellige ideologier og dagsordener. De forsøger at kontrollere grænserne. Derfor er det yderst farligt at de bliver ved med at modtage våben og støtte udefra. Det syriske folk må selv beslutte afgøre, hvilket samfundsmodel de ønsker og ikke ved hjælp af international intervention. Vi så det i Irak, Vesten gik i ’krig mod terror’, men de løste ikke problemet, og nu ser vi den blusse op igen i Irak.«

Interviewet med Mrs. Sinem Mohammed og Mr. Bassam Ishak kan genses på dr.dk under DR2 Dagen fra udsendelsen d. 17. juni 2014. Interviewet er foregået på engelsk, men oversat til dansk i denne artikel af undertegnede.

* Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.