Kurdiske børn i Kobanê tortureret

Kurdiske børn i Kobanê tortureret

Kurdiske børn fra Kobanê er blevet tortureret og mishandlet. Fire børn har givet detaljerede oplysninger over de lidelser, de udholdt, mens de blev fanget af IS i fire måneder sammen med 100 andre børn, oplyser Human Rights Watch.

Børn i alderen 14 til 16 var blandt 153 kurdiske drenge, som IS bortførte den 29. maj 2014, da de var på vej hjem til Kobanê. De fire drenge, der blev frigivet af IS er blevet tæsket flere gange og blev tvunget til at se videoer, hvor IS halshugger mennesker. “Siden begyndelsen af den syriske borgerkrig har børn oplevet tortur. Først af Assads regering og nu af IS,” siger Fred Abrahams, som er rådgiver for børns rettigheder på Human Rights Watch.

Ifølge de fire børn, som er blevet interviewet af Human Rights Watch, slog IS de børn, der blandt andet forsøgte at flygte eller klarede sig dårligt i de obligatoriske religiøse lektioner. De fire fortæller desuden, at IS især gav dårlig behandling til drengene fra familier, der har en slægtning i YPG. “Det var virkelig dem, hvis familier var tæt på YPG, som har lidt mest. De bad dem om at give adresserne på deres familier, fætre og onkler. Så ville de tage til Kobanê og skære dem op. De så YPG som vantro ,” siger den ene af drengene på 15 år.

NYHEDER