Gennem flere dage i slutningen af september har der udspillet sig en menneskelig tragedie for øjnene af verden, hvor næsten 100.000 armeniere i Artsakh (Nargorno-Karabakh) er blevet drevet i eksil. Denne ulovlige etniske udrensning udføres af diktaturerne i Aserbajdsjan og Tyrkiet, motiveret af en pantyrkisk geopolitisk motivation for at forbinde de to nationer.
Som følge heraf oplever det armenske folk efter 108 år igen, at det bliver myrdet og fordrevet fra deres lande af statsstyrker, der nærer et racistisk had til den armenske kultur og det armenske folk. Derfor skal den etniske udrensning, der i øjeblikket finder sted i Artsakh, ses som en fortsættelse af det armenske folkemord i 1915, der blev udført af ungtyrkere.
Denne krigsforbrydelse, der begås af Aliyev-regimet i Aserbajdsjan på foranledning af det Erdoğan-regime i Tyrkiet, der sponsorerer det, er en forbrydelse mod menneskeheden, der orkestreres foran et internationalt samfund, der konstant siger “aldrig mere” til sådanne grusomheder.
Når vi som kurdere ser på de hjerteskærende scener i Artsakh, ser vi vores egen nyligt ignorerede smerte og lidelse i Shengal, Afrin og Serê Kaniyê – hvor vores folk flygtede fra en morderisk terror, der også blev rettet fra det tyrkiske præsidentpalads i Ankara. Navnene kan være forskellige i disse angreb og massakrer, men motivationerne er de samme.
I dag ønsker den neo-osmanniske tyrkiske stat at udvide sine grænser og omdanne sig til en hegemonisk regional magt på bekostning af det kurdiske, armenske og græske folk. For at gennemføre denne politik har de vist, at de vil indsætte deres bevæbnede droner og jihadistiske lejesoldater for at terrorisere de mennesker, hvis land de begærer.
Tragedien i Artsakh i dag er resultatet af denne mentalitet. Hvis denne tankegang ikke stoppes, kan lignende scener snart finde sted i Kurdistan, det nordlige Syrien, det nordlige Irak, det sydlige Cypern, de græske øer i Det Ægæiske Hav og selve Armenien, hvor Tyrkiet ønsker at færdiggøre deres planlagte ’Zangezur’-korridor i den sydligste del af Armenien, der skal forbinde den azerbaijanske enklave i Armenien, Nokhchivan, med det øvrige Aserbajdsjan.
Vi, Kurdistans Nationale Kongres – KNK, udtrykker vores sympati og støtte til det armenske folk og fordømmer på det kraftigste disse angreb fra Aserbajdsjan og Tyrkiet.
Ud over De Forenede Nationer opfordrer vi alle internationale organisationer og kræfter til ikke at forholde sig tavse over for denne eskalerende katastrofe.
KNK’s forretningsudvalg*, 1. Oktober 2023
*Kurdistans National Kongres, KNK, er en organisation, dannet af kurdiske politikere, jurister og aktivister, der lever i eksil spredt over hele Europa.
Se https://www.peaceinkurdistancampaign.com/resources/kurdish-national-congress-knk/. O.A.
Kilde: Executive Committee of the Kurdistan National Congress, KNK, 2023: After 108 Years, Armenians Face Another Genocide! Press release, 1. October 2023.
Oversættelse: Jesper Brandt