En forsker i tyrkiske anliggender bekræfter, at kampen i anden runde af det tyrkiske præsidentvalg bliver meget vanskelig, og han sagde: “Jeg forventer, at oppositionen vil vinde nye stemmer, og forskellen med Erdogan vil blive indsnævret. En overraskelse kan evt. opstå med Kılıçdaroğlus sejr i slaget.”

Af Mohsen Al-Misrey, Kairo

Mindre end 48 timer efter at Sinan Ogan, kandidaten for Bedsteforældre Alliancen, annoncerede sin støtte til Erdogan i optakten til det tyrkiske præsidentvalg, med et træk, der overraskede mange allierede og tilhængere af Ogan selv, meddelte lederen af ’Victory’- Partiet, Umit Ozdag, at han, for at intensivere valgkampen, ville støtte oppositionskandidaten Kemal Kılıçdaroğlu i optakten til præsidentvalget, der vil blive afholdt på søndag.

“Jeg opfordrer dem, der stemte på os i første runde, til at stemme på Kılıçdaroğlu i opløbet, så flygtningene kan vende tilbage til deres land,” sagde Ozdag på et fælles pressemøde med Kılıçdaroğlu onsdag den 24. maj.

“Victory”-partiet vandt 2,23 procent af stemmerne ved parlamentsvalget, mens dets præsidentkandidat, Sinan Ogan, der annoncerede sin støtte til Erdogan i opløbet, fik 5,17 procent.

Ifølge iagttagere bliver kampen om opløbet ganske hedt, og alle muligheder er meget sandsynlige, især da Erdogan har mistet meget af sin popularitet, hvilket blev tydeligt af resultatet af den første valgrunde. Erdogan har ikke tidligere i noget præsidentvalg under sin karriere som præsident skullet stille op i en anden runde, og det afslører omfanget af den folkelige vrede mod hans politik.

Indflydelsen hos ​​Ozdag og Ogan

Den egyptiske forsker i tyrkiske anliggender, Dr. Osama Al-Saeed, mener, at lederen af ’Victory-partiet’, Umit Ozdag’s beslutning om at støtte oppositionskandidaten har større betydning i valgkampen end Sinan Ogans beslutning om at stille sig på Erdogans side.

Osama Al-Saeed forklarer til ANHAs agentur , at: “Ogan forhandler med stemmer, han ikke har, og har søgt at høste gevinster i tilfælde af Erdogans sejr, mens han ikke har de stemmer, som han taler for.” Al-Saeed påpeger, at Ogan, selvom han vandt 5 % af stemmerne i første runde, ingen indflydelse har, da han styrer mindre end 0,5 % af disse stemmer, hvilket er en ineffektiv gruppe. Mens indflydelsen fra Victory Partiet er meget større på grund af sammenhængen mellem hans tidligere og hans nuværende stillingtagen. Ud over støtten til oppositionen i præsidentvalget øger det også stemmetallet for oppositionen ved parlamentsvalget med 2,23 %.

Al-Saeed mener, at: “’Victory’-partiets beslutning vil øge oppositionens chancer ved valget og kan føre til, at nogle nationalistiske stemmer hælder mod Kılıçdaroğlu.” Han forklarer: “Oppositionens succes afhænger måske nok så meget af Kılıçdaroğlu’s teams evne til at tiltrække nye stemmer, der ikke deltog i første runde.”

Anklager mod Ogan

Al-Saeed påpeger, at: “Sinan Ogans beslutning om at støtte Erdogan har udløst vrede blandt mange nationalistiske stemmer, der støttede ham i første runde,” og bemærker, at mange af dem har udtrykt deres afvisning af en sådan støtte. De hævder, at det, der forener Oğan med oppositionen, burde være mere end det, der forener ham med Erdogan.

Al-Saeed siger: “Der er mange beskyldninger mod Ogan om, at han har søgt at opnå efterfølgende gevinster, hvilket forventes at skabe tvivl blandt mange stemmer, der støttede ham i første runde. Det er i oppositionskandidatens interesse.”

Al-Saeed mener: “Ogans partiblok er ikke en solid blok eller en, der reagerer og bevæger sig alene på Ogans ordre, men det er snarere en gruppe af partier, alliancer og individuelle stemmer med forskellige politiske forestillinger” og han påpeger, at: “Efter opløsningen af ​​forfædrenes koalition vil nogle partier bevæge sig i retning af oppositionskandidaten, hvilket fremgår af positionen for ’Victory’-partiet, der er koalitionens hovedkomponent.

Al-Saeed fortsætter: “Der er nogle stemmer, der ikke holder fast ved partilinjen og ser Ogans adfærd som opportunistisk. De mener, at det ville være bedre for ham at forblive tavs og ikke sælge deres stemmer, men snarere give vælgerne frihed til også at stemme på oppositionen. ”

Al-Saeed påpeger, at oppositionskandidaten nu satser på stemmerne fra dem, der ikke stemte i første valgrunde, samt på ideen om at eskalere flygtningesagen og de økonomiske spørgsmål på en måde, der tiltrækker stemmer fra den nationalistiske bevægelse og dem, der er modstandere af Retfærdigheds- og Udviklingspartiet.

Ifølge forskeren vil kampen i anden runde blive meget vanskelig, og han tilføjer: “Jeg forventer, at oppositionen vil få nye stemmer, og forskellen med Erdogan vil blive reduceret, og der kan opstå en overraskelse med Kılıçdaroğlu’s sejr i kampen.” Men han understreger, at dette afhænger af hans evne til at tiltrække nye grupper af unge, som ikke deltog i første runde.

Al-Saeed mener: “Selv om Erdogan vinder, vil Tyrkiet efter valget ikke være det samme som før, især da det er første gang, at den tyrkiske opposition stort set har forenet sig.” Han bemærkede også: “Hvis Kamal Kılıçdaroğlu havde været den eneste kandidat mod Erdogan, ville han have været i stand til at vinde kampen i første runde.”

Med hensyn til de mangler, fejl og valgovertrædelser, der skæmmede første runde, mener forskeren: “Det er procedurefejl, som ikke har stor indflydelse på valgprocesserne eller deres resultat.” Han påpeger, at der først vil blive rykket på valgresultatet, hvis fejlene indvirker på valgets integritet, og indikerer samtidigt, at ethvert parti, der taber valget, vil drage fordel af rapporterne om disse valgovertrædelser for at udfordre legitimiteten af valget. Men sagen er kun et værktøj til at lægge et politisk pres. I de fleste tilfælde når sagen ikke et stadie, hvor afgørelser kan gøre valget ugyldigt, men er blot en kamp, ​​som taberen påtager sig for at rejse tvivl om valgprocessen.

Vil et nederlag blive accepteret?

Med hensyn til Erdogans accept af valgresultatet bekræfter forskeren, at Erdogan er en meget autoritær figur, især da han har haft den totale magt i Tyrkiet i næsten to årtier. Det har forsynet ham med et autismesyndrom hvad angår magt, da han mener, at Tyrkiet ikke kan overleve uden hans tilstedeværelse, og at der ikke er andet alternativ til ham end kaos. Det er en sygdom, der i høj grad påvirker tyranner. Og da det indikerer, at Erdogans tale om at overdrage magten i tilfælde af at han taber valget ikke er andet end misinformation, da Erdogan kun kan forestille sig ham selv ved magten indtil sit livs sidste åndedrag. Hvis han taber anden runde, vil han derfor ikke overgive sagen let, som det skete i slaget ved Istanbuls kommunalvalg, hvor han aflyste valget fuldstændigt.

Kilde: Mohsen Al-Misrey, 2023: Researcher confirms that the runoff it will be difficult. ANHA Hawar news agency. 26. May 2023.

Oversættelse: Jesper Brandt