Marlene Förster er freelancejournalist. Sammen med sin slovenske kollega Matej Kavčič opholdte de sig i Shengal for at rapportere om ezidiernes situation. Den 20. april blev de begge arresteret af irakiske myndigheder. De blev løsladt efter en måned og blev herefter udvist af Irak. I et interview med ANF fortalte Marlene Förster om sin fængsling og ophold i Shengal.

Folk i Shengal var glade for, at I var der for at rapportere om ezidiernes situation. Hvordan oplevede I dem?

Ezidierne har gentagne gange været udsat for meget kraftige angreb. Man forsøger at udslette dem fuldstændigt. Men de konstante angreb på deres religion, kultur og mennesker har ført til, at de har holdt for sig selv.

Du blev anholdt af de irakiske sikkerhedsstyrker. Kan du fortælle lidt om det?

De behandlede mig anderledes end min kollega Matej. Mens han blev truet og angrebet fysisk, kørte de psykisk på mig. For eksempel ville de sætte mig under pres ved at såre Matej, hvis jeg ikke var villig til at samarbejde.

Iraks behandling af mig og min kollega Matej har påvirket mig i en lille periode. Ezidierne og kritiske journalister i Irak oplever helt andre konsekvenser for deres arbejde.

Dine venner har startet en kampagne. Mere end 50.000 mennesker har skrevet under på din løsladelse. Hvordan har du det med det?

For at være ærlig kan jeg ikke finde ord for, hvad mine venner og familie har udrettet på så kort tid. For mig handlede og handler det stadig primært om at rapportere om situationen i Shengal, fokusere på menneskerne der og give dem mulighed for at fortælle deres historier. 

Hvordan er situationen i Shengal, og hvad betyder det, at både du og Matej ikke kan fortsætte jeres arbejde?

Situationen i Shengal skal ændres. Folk kan ikke leve med konstant frygt og angreb fra Tyrkiet og Irak.  

Et andet vigtigt punkt for befolkningen i Shengal er, at folkedrabet på ezidierne stadig ikke er blevet anerkendt af mange lande. En anerkendelse af folkedrabet vil også give anerkendelse for deres ret til et selvstyre.

Shengal har været et af de omstridte områder mellem forskellige magtinteresser i årtier. Det blev meget tydeligt, da både det irakiske militær og den kurdiske Peshmerga, der dengang var ansvarlig for regionens sikkerhed, trak sig tilbage. Af den grund angreb IS ezidierne i 2014. Men nu har ezidierne et demokratisk selvstyre, hvilket betyder, at deres sikkerhed er i deres egne hænder. 

Matej og jeg er ikke længere i Shengal, men vi vil fortsætte med at rapportere om ezidiernes politiske situation.