Møde for familier til martyrere og straffefanger: Kurderne vil ikke afslutte kampen, før de opnår deres rettigheder

Møde for familier til martyrere og straffefanger: Kurderne vil ikke afslutte kampen, før de opnår deres rettigheder

Keskin Bayindir (DBP)”Dagen er dagen for løsning og frihed. Kurderne vil ikke afslutte kampen, før de opnår deres rettigheder.”

Solidaritets-, enheds- og kulturforeningen for hjælp til familier, der mistede deres slægtninge i de tidlige kampe for kurdernes rettigheder i Tyrkiet (MEBYA-DER) og sammenslutningen af familier til kurdiske fanger og straffefanger i Tyrkiet (TUAY-DER) organiserede et “familiemøde” i Amed (Diyarbakır) søndag d. 9. juni.

Udover familier fra de to foreninger deltog også ledere fra Det Demokratiske Regionsparti (DBP), Folkets Ligestillings- og Demokratiparti (DEM-partiet) og repræsentanter for forskellige ikke-statslige organisationer i arrangementet.

I sin tale til deltagerne erklærede DBP-medformand Keskin Bayındır, at de vil beskytte de værdier, der er opnået som følge af 50 års kamp: “Med denne tro og styrke vil vi beskytte de lande vi lever i, Kurdistan og vores sprog. Under ledelse af Abdullah Öcalan vil vi sikre os vores status. Besættelsesmagten ønsker at adskille os fra vores værdier, men lad os gøre det helt klart for dem: Denne kamp vil fortsætte, indtil vi er frie.”

Bayındır påpegede, at kurderne har flygtningestatus i de fire dele af Kurdistan og sagde: “Kurdere vil opnå deres rettigheder og retten til selvstyre. Tyrkiet forsøger at forhindre dette, men der er ikke en eneste kurder, der vil underkaste sig, selv hvis de konfronterer denne kamp med kampvogne og kanoner. Vi vil fortsætte denne kamp indtil vores sidste blodsdråbe.”

Bayındır understregede, at: “Løsningen på det kurdiske spørgsmål ligger hos Abdullah Öcalan på øen İmralı.”

DBP’s medformand fortsatte: “Det kurdiske folk har indtil nubetalt en høj pris, men de vil ikke bøje sig for jer. For kurderne kender sig selv, deres sprog og deres land rigtig godt og har viljen og lederskabet. I dag er løsningens og frihedens dag. Kurderne vil ikke afslutte kampen, før de opnår deres rettigheder. Vi vil yderligere øge vores kamp med kvinder, unge og alle vores organisationer.”

Mødet sluttede med en drøftelse af familiernes problemer og deres løsningsforslag.

Kilde:

Anonymous, 2024: Bayindir: Kurds will not end the struggle until they obtain their rights. ANF News, June 9, 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER Udland