Kobanê-kantonens premierminister Enwer Muslim har understreget behovet for en humanitær korridor, der skal åbnes til Kobanê.
Det er nu næsten tre måneder siden, IS lancerede sine angreb mod Kobanê. Det lykkedes dog YPG- og YPJ-styrker at modstå angrebene fra IS. “YPG og YPJ’s modstand fortsætter med støtte fra Peshmerga og koalitionens luftangreb. Det lykkedes befolkningen i Kobanê at forsvare deres jord,” fortæller Muslim til Firatnews.
Muslim siger, at på trods af gentagne opfordringer til en humanitær korridor, som skal åbnes til Kobanê, havde de ikke modtaget et positivt svar fra det internationale eller regionale magter. Muslim ønsker både militær og politisk støtte til Kobanê. Han håber, at en humanitær korridor vil blive åbnet hurtigst muligt, så de kan modtage forsyninger, da de fortsat er belejret af Tyrkiet.
PYD i Danmark: Verdenssamfundet skal lægge pres på Tyrkiet
Formanden for PYD i Danmark, Saiar Youssef, giver seneste oplysninger fra Rojava/Nordsyrien til Nûdem. Ifølge oplysninger fra Saiar Youssef, har IS lidt store tab til YPG- og YPJ-styrker. Dog oplyser han, at der stadig er kampe i Kobanê, selvom 80 procent af byen er under YPG og YPJ’s kontrol.
Nyhedsbureauet Ahlul Bayt News Agency (ABNA) har opfanget og udsendt navnene på forskellige tyrkiske efterretningstjeneste folk og specialstyrke agenter, som er blevet dræbt i Kobanê. De har deltaget på IS´ side i kampen mod kurderne i Kobanê. Saiar Youssef bekræfter oplysningerne og siger således til Nûdem: ”Der findes tyrkiske agenter blandt IS-medlemmer i Kobanê. YPG og YPJ har dræbt mange af dem og har navnene på dem. 80 procent af IS-medlemmer kommer fra Tyrkiet, da Tyrkiet har åbnet grænsen til dem, så de kan angribe YPG og YPJ i området.”
For at stoppe IS’ angreb på Rojava siger PYD-formanden til Nûdem, at verdenssamfundet bør lægge mere pres på Tyrkiet, da de støtter IS.