Nadia Murad opfordrer Canada til at anerkende drab på ezidier som folkedrab

Nadia Murad opfordrer Canada til at anerkende drab på ezidier som folkedrab

En kurdisk ezidi-kvinde, som blev tvunget til sexslaveri af IS, opfordrer den canadiske regering til at anerkende drab på ezidier som folkedrab.

Nadia Murad fortalte til de canadiske parlamentsmedlemmer de grusomheder, som er blevet begået mod ezidierne af IS.

“Da de tog os, pigerne og børn, var vi ikke blot holdt til fange. De begik forbrydelser mod os, de tvang os til at ændre vores religion. De voldtog os, de solgte os,” sagde hun til de fremmødte parlamentsmedlemmer.

Nadia Murad boede med sin familie i Sydkurdistan/Nordirak i august 2014, hvor IS stormede hendes landsby. Tusindvis af ezidier blev dræbt, taget som gidsler eller sultet ihjel.

Nadia Murad formåede at flygte fra IS med hjælp fra en irakisk familie. Hun bor nu i Tyskland. Men hendes familie var ikke så heldige. Hun fik aldrig chancen for at sige farvel til sin mor og hendes seks brødre, der blev myrdet af IS.

Nadia Murad har rejst til 17 lande for at dele sin historie.

FN, USA og det britiske parlament har anerkendt IS’ drab på ezidier som folkedrab.

Kilde: Ctvnews.ca

Indland NYHEDER