Østrigs forbundsdag har vedtaget en lov, der kræver stop for Tyrkiets invasion af Sydkurdistan og Nord- og Østsyrien

Østrigs forbundsdag har vedtaget en lov, der kræver stop for Tyrkiets invasion af Sydkurdistan og Nord- og Østsyrien

Den østrigske forbundsdag har debatteret et lovudkast, der kræver en ende på den tyrkiske stats invasionsangreb mod Sydkurdistan og Nord- og Østsyrien.

Oppositionspartierne i den østrigske forbundsdag; Østrigs socialdemokratiske parti (SPÖ), Østrigs Frihedsparti (FPÖ), Det Nye Østrig og Det Liberale Forum (NEOS) har fremlagt et lovudkast om den tyrkiske stats invasionsangreb mod Rojava (det nordlige Syrien) og det sydlige Kurdistan ( det nordlige Irak), som ligger inden for Iraks og Syriens officielle grænser. Lovforslaget krævede en ende på de tyrkiske angreb og anmoder Tyrkiet om at overholde de internationale love.

Lovudkastet, som omfattede en appel til regeringen i Wien om at sende en advarsel til Ankara-regeringen, blev først forelagt for forbundsdagens udenrigsudvalg i sidste uge. Efter en debat i udvalget offentliggjorde regeringspartnerne det østrigske folkeparti (ÖVP) og De Grønne også deres støtte til lovudkastet, som vil sende en alvorlig advarsel til den tyrkiske stat.

ÖVP: Stop lukningssagen mod HDP

ÖVP, den største regeringspartner, der også har leveret premierministerposten, udtalte, at der bør gøres en indsats for at sikre, at Tyrkiet respekterer retsstatsprincippet og menneskerettighederne, at de fængslede journalister løslades, og at undertrykkelsen af ​​HDP skal stoppe. Østrigs Socialdemokratiske parti (SPÖ) anmodede udenrigsminister Alexander Schallenberg om at afgive en erklæring, der fordømmer lukningssagen mod HDP.

Repræsentanter fra næsten alle partier udtalte sig meget markant mod Tyrkiets behandling af kurderne:

“Østrig skal udtale sig tydeligt mod menneskerettighedskrænkelser og angreb fra Tyrkiet, der krænker international lov. Vi vil ikke give slip her, forbundsminister”, appellerede Katharina Kucharowits fra SPÖ til udenrigsminister Alexander Schallenberg. »Tyrkiet under præsident Erdogan angriber systematisk den kurdiske befolkning i det nordlige Syrien med det formål at drive dem ud af regionen. Det er vigtigt at tage stilling imod dette.”

“Det er rigtigt og vigtigt, at vi står op for menneskerettigheder og forpligtelser i henhold til international lov. Det er præcis, hvad vi gør med dette forslag. Hundredtusindvis af kurdere har levet under massiv undertrykkelse i årtier, og det er Østrigs pligt at henlede opmærksomheden på denne skæbne,” sagde Reinhold Lopatka fra det østrigske folkeparti.

“Den permanente trussel mod kurderne betyder, at vi er nødt til at tage en klar holdning,” sagde Ewa Ernst-Dziedzic (De Grønne), og tilføjede, at forbundsdagen og udenrigsministeren altid havde udtalt sig klart om Tyrkiets brud på folkeretten. Ernst-Dziedzic udtalte, at hun stod på det kurdiske folks side uden nogen som helst dobbeltmoral.

Efter debatten blev lovudkastet sat på forbundsdagens dagsorden. Lovudkastet, der er udarbejdet under ledelse af parlamentarikerne Reinhold Lopatka, Dr. Ewa Ernst-Dziedzic, Petra Bayr og Dr. Helmut Brandstätter, blev vedtaget med stor majoritet.

Kilder:

Anonymous, 2023: Austrian parliament to debate Turkish attacks on Kurdish territories. ANF, 30. March 2023.

Anonymous, 2023: Austrian National Council passes resolution calling for protection of the Kurds. ANF, 31. March 2023

Dansk bearbejdning: Jesper Brandt

NYHEDER Udland