Den internationale kampagne “Frihed for Öcalan, en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål” forener sociale bevægelser, politiske partier, kommuner, fagforeninger, aktivister, intellektuelle og millioner af kurdere og deres venner verden over om et fælles mål: at muliggøre en retfærdig og demokratisk politisk løsning på Tyrkiets århundrede gamle kurdiske spørgsmål ved at gøre det muligt for den kurdiske leder Abdullah Öcalan at deltage i en fornyet dialog.

Abdullah Öcalan er en kurdisk politisk leder, der af millioner af kurdere verden over ses som deres politiske repræsentant. I februar 1999 blev han bortført gennem en international efterretningsoperation og sendt til Tyrkiet. Han har siddet i fængsel lige siden, afskåret fra al kontakt med omverdenen i årevis og gennem lange perioder. Han har været udsat for tortur og anden grusom og nedværdigende behandling.

På trods af dette står den bevægelse, Öcalan opbyggede, og de mennesker, der er inspireret af den, i spidsen for kurdiske kampe for selvbestemmelse og multietniske, multireligiøse bevægelser for demokrati i Mellemøsten. Hans teorier inspirerer dem, der kæmper for selvbestemmelse, kvindefrigørelse og en afslutning af alle former for ulighed og udnyttelse over hele kloden.

Tyrkiets uløste ‘kurdiske spørgsmål’ – konflikterne og den politiske ustabilitet, der stammer fra Den Tyrkiske Republiks voldelige fornægtelse af grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder for 20 millioner kurdiske borgere – har kostet titusinder af mennesker deres liv, har fordrevet millioner og styrket hardline nationalister, religiøse fundamentalister og autokrater verden over. Det er forbundet med mange af de mest alvorlige regionale og globale udfordringer, der påvirker millioner af menneskers liv og trivsel – besættelse, racisme, undertrykkelse af kvinder, religiøs intolerance, økonomisk udnyttelse og ødelæggelse af miljøet.

Kampagnen er international, til dels fordi det kurdiske spørgsmål er et internationalt problem. Kurdistan er delt mellem fire stater: Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Det var europæiske magter, herunder Storbritannien og Frankrig, der skabte disse splittelser for et århundrede siden. Tyrkiets evne til at føre krig mod kurdere i hele Mellemøsten er resultatet af årtiers betingelsesløs støtte fra USA og andre NATO-medlemmer – og Tyrkiets nye strategi med at spille disse kræfter løs mod andre stater, som Rusland og Iran, for at opnå anti-kurdiske indrømmelser fra alle sider.

Kampagnen er også international, fordi Öcalans løsninger er internationale. Hans ramme for en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål kunne afslutte et århundrede med krig og undertrykkelse i Tyrkiet og nabolandene. De universelle teorier, der danner rammen om hans løsninger er en model for mennesker overalt, der søger alternativer til vor tids store kriser – fra stigende ulighed, over klimaforandringer og til fremkomsten af højreekstremistiske autokrater, der drager fordel af den voksende mangel på tillid til systemet.

Som det vil fremgå af denne redegørelse har Öcalan gentagne gange bevist, at han konstruktivt kan indgå i fredsforhandlinger. Når Öcalan frit kan deltage i en politisk proces for at løse det kurdiske spørgsmål og fortsætte med at udvikle sine idéer, vil resultatet være mere frihed og mere fred for os alle. Desværre ved den autoritære ledelse i Tyrkiet dette og frygter i høj grad sådan et scenarie – og derfor har den med støtte fra det internationale samfund holdt Öcalan totalt isoleret i næsten tre år for at bevare sit greb om magten og forlænge sine endeløse krige.

I Öcalans sidste samtale med sine advokater, som fandt sted i 2019, sagde han, at han kunne løse det kurdiske spørgsmål på en uge, hvis han fik chancen – og at han havde udviklet sine ideer til en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål yderligere, siden den tyrkiske regering sidst opgav fredsforhandlingerne. Efterhånden som Tyrkiet udvider sin besættelse af irakisk Kurdistan og Nord- og Østsyrien og sin undertrykkelse af systemkritikere hjemme og i udlandet, har det kurdiske folk og andre folk i Tyrkiet, samfundene i Mellemøsten og verden brug for en politisk løsning nu, mere end nogensinde.

Vi er også mere bekymrede for Öcalans sikkerhed og velfærd end nogensinde før. Isolation er internationalt anerkendt som en form for tortur. Det er yderst farligt, at denne form for tortur får lov til at fortsætte gennem tre år. Vi ved intet om Öcalans skæbne ud over, at han for nylig har modtaget “disciplinære foranstaltninger” for at blokere møder under falske forudsætninger og angiveligt har modtaget dødstrusler.

Denne situation er uholdbar. Af denne grund stiller vi følgende krav:

Den kurdiske leder Abdullah Öcalan skal have lov til at mødes med sine advokater og sin familie og i sidste ende løslades på betingelser, der giver ham mulighed for at spille en rolle i at finde en retfærdig og demokratisk politisk løsning på Tyrkiets årtier gamle kurdiske konflikt.

HVEM ER ABDULLAH ÖCALAN?

Abdullah Öcalan blev født i en fattig familie i 1949 i landsbyen Amara (tyrkisk: Ömerli) i provinsen Urfa i Nordkurdistan (den kurdiske region i Tyrkiet). Efter afslutningen af gymnasiet fandt han beskæftigelse som embedsmand i byen Amed (Diyarbakır). Senere tog han forberedelseseksamen til universitetsstudier og registrerede sig som studerende ved Istanbul Universitets juridiske fakultet. I 1971 skiftede han til det prestigefyldte fakultet for statskundskab ved universitetet i Ankara.

Efter militærkuppet i 1971 blev Öcalan vidne til den tyrkiske regerings stadigt kraftigere fornægtelse og undertrykkelse af kurdisk identitet og kultur. Påvirket af dette problem og bevæget af kurdernes forarmede sociale og økonomiske forhold besluttede han og flere venner at undersøge den kurdiske situation nærmere.

I april 1973 samlede Öcalan en gruppe på seks revolutionære universitetsstuderende for at danne en uafhængig kurdisk politisk organisation. Denne gruppe så Kurdistan som en koloni, hvis befolkning med magt var blevet nægtet sin ret til selvbestemmelse. Gruppens primære mål var at ændre denne situation.

Den unge bevægelse vandt momentum og fandt nye tilhængere. Men da det skete, blev det kurdiske aristokrati, rivaliserende politiske grupper og de tyrkiske sikkerhedsstyrker foruroligede og angreb voldeligt bevægelsens tilhængere.

Den 27. november 1978 blev Kurdistans Arbejderparti (PKK) grundlagt i en lille landsby nær Amed (Diyarbakır). En moderne national befrielsesbevægelse blev født, hvor Abdullah Öcalan klart fremstod som dens ideologiske og politiske leder.

De tyrkiske myndigheder reagerede hårdt og tolererede intet af det nye partis fredelige politiske aktivitet. Tilbageholdelser og væbnede sammenstød fulgte. Da der i 1979 kunne ses tegn på et forestående militærkup, forlod Öcalan og andre medlemmer Tyrkiet og reorganiserede sig i Syrien. Hans fremsynethed sikrede overlevelsen af den spirende organisation. Den 12. september 1980 tog det tyrkiske militær magten, hvilket resulterede i tusindvis af tilbageholdelser og udbredt tortur.

Under militærregimet var politisk kamp for kurdiske rettigheder umulig. Alle, der forsøgte, blev fængslet, forvist eller dræbt. Fra udlandet fortsatte Öcalan med at lede PKK’s politiske aktiviteter og indledte forberedelserne til den væbnede modstand, som begyndte i 1984.

Öcalan indså snart, at væbnet kamp ikke kunne bringe en endelig løsning på det kurdiske spørgsmål. I begyndelsen af 1990’erne forsøgte han at flytte fokus til en politisk løsning, der ville løse den fordrivelse og fornægtelse, der var kernen i problemet. I 1993 gav han første gang udtryk for muligheden for, at kurderne kunne leve fredeligt som ligeværdige borgere i et politisk omdannet Tyrkiet i stedet for at søge en separat stat. Han indkaldte til en ensidig våbenhvile og førte indirekte samtaler med præsident Turgut Özal – men efter Özals mystiske død den 17. april 1993 blev der åbnet et nyt, blodigt kapitel for kurderne.

I 1998, under endnu en ensidig våbenhvile erklæret af Öcalan, truede Tyrkiet Syrien med krig på grund af hans tilstedeværelse i landet. For at forhindre konflikt tog Öcalan til Europa for at fremme en politisk løsning. Men han blev også skubbet ud af Europa og befandt sig til sidst i Kenya. Den 15. februar 1999 blev han bortført i en hemmelig international operation og bragt til Tyrkiet.

“Jeg vil næsten sige, at frihed er universets mål. Jeg har ofte spurgt mig selv, om universet faktisk ikke er på jagt efter frihed.”

— Abdullah Öcalan

FORHOLDENE I IMRALI FÆNGSLET

Öcalans rettigheder er blevet krænket fra det øjeblik, han blev fanget. Mens de tyrkiske myndigheder er direkte ansvarlige, spiller international medvirken en vigtig rolle i opretholdelsen af disse krænkelser af rettigheder.

Ekstraordinære bortførsler, der gennemføres uden retsforfølgelse, som Öcalans kidnapning, er i sig selv i strid med folkeretten.

Öcalans retssag blev fordømt som uretfærdig af menneskerettighedsorganisationer og internationale domstole. I 1999 fandt Amnesty International, at “retssagen mod Abdullah Öcalan krænkede både national lovgivning og internationale standarder” og opfordrede til en fuldstændig, upartisk og uafhængig genoptagelse. En afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2005 fastslog, at hans retssag ikke var uafhængig eller upartisk, at han ikke straks var blevet stillet for en dommer, og at hans forsvar ikke fik tilstrækkelig tid til at forberede sig.

I årevis var Öcalan den eneste fange på Imrali øen. Nu er der fire andre. Han holdes regelmæssigt i isolation, afskåret fra kontakt med omverdenen i måneder eller endda år ad gangen. Langvarig isolation og isolationsfængsling betragtes som former for tortur i henhold til folkeretten. De er krænkelser af FN’s Mandela-principper, der er udtænkt for at beskytte fangers rettigheder^[1].

I 2007 blev det rapporteret, at Öcalan var blevet forgiftet i fængslet. Et europæisk laboratorium bekræftede tilstedeværelsen af giftigt chrom og strontium i hårprøver^[2]. Kurdere rundt om i verden protesterede og krævede ansvarlighed, men det fik ikke nogen konsekvenser for fængselsadministrationen.

I 2008 rapporterede Öcalans advokater, at Öcalan var blevet slæbt til et tilstødende rum af fængselspersonalet og tvunget til jorden af tre personer, mens hans celle blev hærget. Da han protesterede mod disse brutale foranstaltninger, blev han udtrykkeligt truet med døden^[3]. Endnu en gang var der ikke udvist nogen ansvarlighed.

Disse krænkelser af menneskerettighederne er et spørgsmål af international betydning.

Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur har til opgave at overvåge fængselsforholdene i Tyrkiet og andre europæiske stater. Udvalget og andre europæiske institutioner har regelmæssigt undladt at holde Tyrkiet ansvarlig for dets systematiske krænkelser af tyrkisk og international lovgivning i forbindelse med Öcalans sag.

USA spillede åbenlyst en stor rolle i Öcalans tilfangetagelse og har hjulpet Tyrkiet med at dække over udbredte krænkelser af menneskerettighederne i hans efterfølgende retssag og fængsling. Antony Blinken – der sad i den amerikanske præsident Bill Clintons nationale sikkerhedsråd og i øjeblikket er udenrigsminister for præsident Joe Biden – sagde, at “USA var fast besluttet på at bringe Öcalan for retten. Vi ydede al nødvendig bistand til Tyrkiet. Men vi ønskede, at han skulle have demokratiske rettigheder ligesom alle andre. Dommen blev eksekveret på en åben og retfærdig måde^[4].”

^[1] https://www.un.org/en/un-chronicle/nelson-mandela-rules-protecting-rights-persons-deprived-liberty

^[2] https://www.freeocalan.org/articles/english/analysis-of-ocalan-intoxication-results-by-dr-kintz

^[3] https://www.freeocalan.org/articles/english/ocalan-tortured-prison

^[4] https://www.hurriyet.com.tr/gundem/aponun-teslim-emri-clintondan-38248135

HVORFOR ER ÖCALANS TEORIER SÅ VIGTIGE?

På trods af disse indskrænkninger og krænkelser af sine rettigheder har Abdullah Öcalan brugt sin tid i fængslet til proaktivt at søge omfattende løsninger på problemerne i Tyrkiet og regionen. Siden sin anholdelse har han skrevet^[1] ni bøger, en protokol og en ’Køreplan’.

I sine skrifter foreslog Öcalan nye politiske teorier for den kurdiske bevægelse, der har omdefineret og revolutioneret begrebet selvbestemmelse. En ny nationalstat, hævdede han, kunne ikke løse de problemer, der var forårsaget af udenlandske magters indførelse af nationalstater i en multietnisk og multireligiøs region for et århundrede siden. Ved at kæmpe for en nationalstat kunne den kurdiske bevægelse utilsigtet komme til at kopiere de magt- og undertrykkelsesstrukturer, som stater har brugt.

I stedet, argumenterede han, bør kurderne og nabofolkene opbygge demokratier nedefra, baseret på lighed mellem alle etniciteter, religioner og sprog, frigørelse af kvinder, kooperative økonomier og beskyttelse af miljøet. Det kan de gøre, uanset hvor de bor, hvilket gør grænser irrelevante.

Disse teorier inspirerede de multietniske, multireligiøse forsvarsorganisationer Folkets beskyttelsesenheder (YPG), kvindernes forsvarsenheder (YPJ) og De syriske demokratiske styrker (SDF), der besejrede den såkaldte Islamisk Stat (ISIS) i Syrien. De dannede grundlaget for den unikke politiske model for den autonome administration i Nord- og Østsyrien, som trods trusler fra stater og ekstremistiske grupper på alle sider, etablerede en autonom regeringsførelse der gav stabilitet og fremmede sameksistensen blandt kvinder og de forskellige etniske og religiøse mindretal i hele Syrien.

“Hvis jeg skal være frihedskæmper, kan jeg ikke bare ignorere dette: Kvindens revolution er en revolution inden for en revolution.”

— Abdullah Öcalan

De prodemokratiske politiske bevægelser og civilsamfundsbevægelser, der modsætter sig nationalistisk-islamistisk autokrati i Tyrkiet, er ledet af Folkets Demokratiske Parti (HDP). Partiet baserer sin vision om pluralisme, demokrati og kvindefrigørelse og sin beslutning om at forene den kurdiske kamp med andre undertrykte gruppers kampe i Tyrkiet på Öcalans ideer.

Sloganet “jin, jiyan, azadî” – “kvinde, liv, frihed” – som er blevet kampråbet for den kvindeledede protestbevægelse, der udfordrer Irans anti-kvinde og anti-kurdiske regime, stammer fra Öcalans ideer og skrifter.

Öcalans ideer har også udgjort en unik ramme for en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet – en, der opfylder og endda overgår internationale standarder for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet og kan gennemføres inden for de eksisterende grænser uden brug af magt.

Da Öcalan havde været i stand til at formidle disse ideer til sine tilhængere og det bredere internationale samfund, syntes demokratiet i Tyrkiet og freden i Mellemøsten at sejre. Fra 2007 til 2011 dannede hans historiske “køreplan” grundlaget for den første forhandlingsrunde nogensinde mellem den kurdiske bevægelse og den tyrkiske stat^[2].

Fra 2013 til 2015 fungerede han som hovedforhandler i et andet historisk forsøg på at løse Tyrkiets kurdiske spørgsmål ved forhandlingsbordet. I denne periode varede våbenhvilen, som Öcalan opfordrede til, i over to år. Befolkningen i irakisk Kurdistan og Nord- og Østsyrien levede befriet for tyrkiske bomber og besættelsestropper, og et hidtil uset demokratisk rum i tyrkisk politik gjorde det muligt for HDP at vinde forbløffende 13% af stemmerne.

Men fred og demokrati truede daværende premierminister Recep Tayyip Erdogans greb om magten. Så han opgav forhandlingerne og dømte Öcalan til isolation, underlagde kurdere og progressive i Tyrkiet et diktatur og genoptog en endeløs krig i irakisk Kurdistan og Nord- og Østsyrien. I dag, hvor Tyrkiet truer alle kurdiske landvindinger i udlandet og slår ned på uenighed hjemme, har Öcalan været afskåret fra kontakt med omverdenen i næsten tre år.

Autoritære, nationalistiske og religiøse fundamentalistiske regimer og de fremmede magter, der støtter dem, frygter udbredelsen af Öcalans teorier, fordi de kan udfordre undertrykkende ideologier og vil kunne bringe langsigtet fred og sameksistens til Mellemøsten. For at forhindre dette i at ske, har de opretholdt hans isolation og eskaleret angreb på kurdere og progressive og demokratiske kræfter overalt.

Folkenes ret til selvbestemmelse omfatter retten til deres egen stat. Men grundlæggelsen af en stat øger ikke et folks frihed.”

— Abdullah Öcalan

HVAD ER ÖCALANS ROLLE I DE KURDISKE FREDSBESTRÆBELSER?

Den kurdiske bevægelse har gentagne gange taget ensidige skridt til at bringe sin væbnede kamp til ophør og finde en retfærdig, demokratisk politisk løsning på det kurdiske spørgsmål ved forhandlingsbordet.

De betragter væbnet modstand som en sidste udvej i overensstemmelse med internationale principper om retten til selvbestemmelse og de midler, hvormed den kan opnås. Domstolene har anerkendt PKK som en legitim part i en ikke-international væbnet konflikt.

Abdullah Öcalan har selv igangsat talrige fredsbestræbelser og skabt de politiske rammer, der gør fred mulig. I mere end 30 år har han kæmpet for at omdanne den væbnede konflikt i Kurdistan til en politisk. Ved konstant at advokere for en fredelig løsning er han blevet den vigtigste stemme for fred i den kurdiske befrielsesbevægelse. Dette er implicit blevet anerkendt af den tyrkiske stat, som ser ham som “nøglefiguren” for en løsningsproces.

Fra slutningen af 1980’erne udtalte Öcalan i interviews med tyrkiske journalister, at han ville foretrække en fredelig løsning med den tyrkiske stat frem for en endeløs krig. Han erklærede PKK’s første ensidige våbenhvile i 1993, vel vidende at det ikke var en populær beslutning.

Dette var den første af ni våbenhviler, der blev erklæret af PKK – hvoraf den seneste blev erklæret i 2023. Tyrkiets regering overholdt kun én: våbenhvilen i 2013, som banede vejen for igangværende forhandlinger mellem Öcalan og staten. Den tyrkiske regering har aldrig taget skridt til at gennemføre en våbenhvile uden forudgående skridt fra kurdisk side.

På trods af sin næsten totale isolation i et topsikret øfængsel i strid med tyrkisk og international lovgivning har Öcalan skitseret en overordnet teoretisk ramme for en politisk løsning, Den forener Tyrkiets territoriale integritet med den kurdiske ret til selvbestemmelse gennem demokratisering og social forandring i overensstemmelse med principperne om menneskerettigheder og god regeringsførelse, der findes i de internationale traktater, der er underskrevet af Tyrkiet og dets allierede.

Ved at gøre dette har han kritiseret sin egen tidligere overbevisning om voldens rolle og indledt en bredere diskussion i den kurdiske bevægelse og det kurdiske samfund om, hvordan man endelig kan afslutte den onde cirkel af vold, der har sat sit præg på Kurdistans, Mellemøstens og verdens historie.

Inspireret af Öcalans ideer har kurdiske politiske og militære aktører testet disse teorier i praksis på områder, hvor de har vist sig velegnede til at udfordre de spørgsmål, der ligger til grund for endeløse krige i hele Mellemøsten: Om besættelse og autoritarisme, nationalisme, religiøs fundamentalisme, undertrykkelse af kvinder, økologiske kriser og andre problemer. De tog fat på deres egne mangler og tilpassede sig nye omstændigheder.

Ingen tyrkisk leder har nogensinde fremsat et tilsvarende omfattende forslag, og der er heller ikke fuldt ud gennemført reformer baseret på erfaringerne fra 40 års konflikt i Tyrkiet.

Der har fundet to dialogrunder sted mellem Tyrkiet og den kurdiske bevægelse. Selv om ingen af disse dialogrunder førte til en vellykket løsning, beviste de, at begge parter kunne overholde våbenhvilerne og deltage i drøftelser. Fra 2009 til midten af 2011 blev der afholdt hemmelige forhandlinger, senere kendt som Oslo-processen, mellem Öcalan, en regeringsudpeget delegation, der repræsenterede den tyrkiske stat, og ældre kurdiske politiske personligheder.

Emnet var en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål. Baseret på “Køreplanen til forhandlinger”, som Öcalan forfattede i 2009, og som vandt beundring selv fra sine tyrkiske samtalepartnere, blev parterne enige om tre protokoller. De indeholdt en trinvis plan for en afslutning af konflikten og en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål. Den tyrkiske regering valgte imidlertid ikke at gennemføre planen, og krigen vendte tilbage til Kurdistan.

Det kurdiske samfund har gennemført masseaktioner for at gøre fred – og Öcalans deltagelse i forhandlinger – mulig. I september 2012 indledte mere end 700 kurdiske fanger over hele Tyrkiet en sultestrejke. De blev støttet af utallige almindelige kurdere og menneskerettighedsaktivister i Tyrkiet, i Europa og rundt om i verden. De krævede ret til at bruge det kurdiske sprog, at Öcalans isolation blev bragt til ophør, og at forhandlingerne blev genoptaget.

På sultestrejkens otteogtresindstyvende dag i november opfordrede Öcalan til, at den ophørte – og det gjorde den. På trods af total isolation bevarede Öcalan autoriteten i det kurdiske samfund i og uden for Tyrkiet, hvilket gjorde ham til en uundgåelig deltager i og leder af eventuelle fremtidige forhandlinger. Forhandlingerne med statsdelegationen blev genoptaget, og den 3. januar 2013 kunne den allerførste delegation fra det pro-kurdiske Parti for Fred og Demokrati (BDP) besøge Öcalan på Imrali.

I marts 2013 indkaldte Öcalan til våbenhvile, der varede i over to år. Denne våbenhvile muliggjorde uden tvivl den mest betydningsfulde demokratiske åbning i et århundredes tyrkisk historie og gav den kurdiske bevægelse den plads, den havde brug for til at reagere militært på fremkomsten af Islamisk Stat i Syrien og Irak og reddede utallige liv i Mellemøsten og rundt om i verden.

Disse forhandlingsrunder viste betydningen af Öcalan som hovedforhandler og den rolle, hans idéer spillede for at finde løsninger, som alle parter kunne diskutere og handle ud fra. Hans frie og aktive deltagelse i forhandlingerne er således fortsat et vigtigt krav fra kurderne og deres allierede rundt omkring i verden i dag.

Erdogans regering var gået ind i forhandlingerne i håb om, at deres regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) ville vinde større kurdisk støtte. Dette skete ikke: Kurderne udnyttede den demokratiske åbning, som freden gav, til at stemme på pro-kurdiske partier. Siden den tyrkiske regering opgav forhandlingerne i 2015, har den kurdiske bevægelse gentagne gange opfordret til international støtte til en ny dialog. Erdogan har derimod ført kampagne gennem krig.

I 2019, da Öcalan sidst fik lov til at kommunikere med sine advokater, erklærede han, at han kunne løse Tyrkiets kurdiske spørgsmål inden for en uge og udtrykte ønske om, at Tyrkiets konflikt med den autonome administration i Nord- og Østsyrien blev løst fredeligt. Den tyrkiske stat satte imidlertid en stopper for disse møder – og iværksatte en ny militæroperation mod syriske kurdere to måneder senere.

PKK har erklæret en ensidig våbenhvile siden genoptagelsen af konflikten. I februar 2023, efter det dødbringende jordskælv i Syrien og Tyrkiet, erklærede gruppen en ende på militære aktioner i Tyrkiet af humanitære årsager med det erklærede mål at lade alle ressourcer fokusere på rednings- og genopretningsindsatsen.

Den blev forlænget til maj 2023 for at gøre det muligt for Tyrkiets valg at finde sted i et fredeligt miljø. Men de tyrkiske ledere reagerede ikke, opretholdt Öcalans isolation, bombede Irak og Syrien og førte deres valgkampagne på frygt og militarisme. Krigen fortsætter i dag.

GLOBALE KAMPAGNER FOR ÖCALAN

Vigtigheden af Öcalans deltagelse i fredsforhandlinger og værdien af hans teorier for den globale kamp for frihed og demokrati har inspireret til massiv solidaritet verden over.

Kurderne og deres venner i hele Kurdistan, Mellemøsten og verden har deltaget i massekampagner for at sikre Öcalans frihed og give ham mulighed for at deltage fuldt ud i at finde en retfærdig og demokratisk politisk løsning på det kurdiske spørgsmål. Disse kampagner har inddraget meget forskellige taktikker og aktører. Vores kampagne vil forene og bygge videre på disse omfattende bestræbelser.

Frihed for Öcalans Internationale Initiativ

Efter tilfangetagelsen af Öcalan i 1999 blev det Internationale Initiativ “Frihed for Öcalan – fred i Kurdistan” etableret^[1]. Det Internationale Initiativ ser sig selv som et multinationalt fredsinitiativ, der arbejder for en fredelig og demokratisk løsning på det kurdiske spørgsmål, hvor kurdere, tyrkere og alle folk i Mesopotamien kan leve fredeligt sammen. Det Internationale Initiativ føler sig forpligtet til at udfylde sin rolle for freden gennem intens lobbyvirksomhed og PR-arbejde. Regelmæssig udgivelse og en afbalanceret politik over for offentligheden er en central del af dets arbejde.

Juridisk indsats

Gennem 25 år har Öcalans advokater selv været udsat for forfølgelse, trusler og fængsling for at kræve, at Tyrkiet gennemfører sine egne love og overholder grundlæggende internationale principper under hans sag. Dette har resulteret i flere internationale juridiske sejre.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Öcalan medhold i, at Tyrkiet krænkede hans ret til frihed og sikkerhed og til en retfærdig rettergang, at tilstedeværelsen af en militærdommer i dele af retssagen krænkede retten til at sagen skulle afgøres af en uafhængig domstol, og at idømmelse af dødsstraf i henhold til en uretfærdig rettergang udgjorde en grusom og umenneskelig behandling.

Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur har gentagne gange advaret om, at Tyrkiets behandling af Öcalan i fængslet krænker bindende international ret.

I 2022 anmodede 350 advokater fra 22 lande Tyrkiets justitsministerium om at besøge Öcalan i fængslet. 750 advokater fra Tyrkiet og mere end 1.000 advokater fra Syrien ansøgte om at repræsentere Öcalan. I begyndelsen af 2023 besøgte Delegationen ’Mod Isolation’ Tyrkiet for at repræsentere dem.

Masseprotester

Hvert år den 15. februar, årsdagen for Öcalans bortførelse fra Kenya i 1999, demonstrerer kurdere over hele verden i protest.

Den 9. oktober, for at markere årsdagen for hans tvungne afrejse fra Syrien i 1998, finder demonstrationer sted over hele Tyrkiet og Kurdistan: herunder Gemlik, byen, der ligger nærmest Imrali Island, og i kurdiske byer i Syrien, hvor Öcalans ideer inspirerede til nederlaget for Islamisk stat, og hvor mange kurdere kendte ham personligt.

Hvert år den 4. april, på Öcalans fødselsdag, rejser kurderne til Amara, landsbyen, hvor han blev født, og fejrer begivenheden ved at plante træer.

Underskriftsindsamlinger

Under en underskriftskampagne gennemført i 2005-2006 underskrev omkring 3,5 millioner mennesker fra alle dele af Kurdistan en erklæring, der bekræftede, at de betragter Öcalan som deres politiske leder.

Antallet af underskrifter var bemærkelsesværdigt i betragtning af, at kampagnen blev gennemført under enorme restriktioner – Tyrkiet, Syrien og Iran erklærede den ulovlig. Flere mennesker, der deltog, blev idømt flere års fængsel.

I 2015 blev forbløffende 10,3 millioner underskrifter, der krævede frihed for Öcalan og anerkendelse af ham som politisk repræsentant, indsamlet i Kurdistan, Mellemøsten og andre steder og præsenteret for Europarådet.

I 2023 blev der indsamlet næsten tre millioner underskrifter, der krævede frihed for Öcalan alene fra Nord- og Østsyrien. Underskrifterne blev forelagt Europarådet i august måned.

Sultestrejker

I 2007 begyndte en sultestrejke i Strasbourg, Frankrig, for at protestere mod, at Öcalan blev forgiftet. En bølge af protester spredte sig hurtigt over Kurdistan, Tyrkiet og Europa.

I en anden sultestrejke, der begyndte i Strasbourg og Tyrkiet i 2011, krævede mere end 700 kurdiske fanger og mange almindelige kurdere over hele verden retten til at tale deres modersmål og insisterede på, at den tyrkiske stat skulle forhandle med Öcalan.

I 2018 og 2019 voksede en kampagne med sultestrejker lanceret af det fængslede HDP-parlamentsmedlem Leyla Guven til at involvere hundredvis af kurdiske politiske fanger og aktivister i Tyrkiet og andre steder og krævede en afslutning på Öcalans isolation. Sultestrejkerne resulterede i Öcalans første møder med sine advokater i årevis i begyndelsen af 2019. Møderne fandt sted periodisk indtil august 2019. Han har ikke fået lov til at mødes med sine advokater siden da.

Vagt for Öcalan

Den 25. juni 2012 begyndte kurderne at holde en daglig vagt foran Europarådets bygning i Strasbourg. De kræver, at Öcalan løslades, og er fast besluttet på at fortsætte, indtil dette mål er nået. De står stadig vagt den dag i dag.

Fagforeningskampagne

Den britiske fagforeningskampagne Freedom for Öcalan blev lanceret i 2016 i det britiske parlament af to af UKs største fagforeninger UNITE og GMB efter massiv forargelse i fagbevægelsen over Tyrkiets støtte til Islamisk Stat og afvisning af at hjælpe de syriske kurdere med at forsvare sig mod den ekstremistiske gruppe i Kobanê.

Siden da er bevægelsen vokset til at omfatte 14 store fagforeninger og bliver støttet af sammenslutningen af britiske fagforeninger, TUC. Fagforeninger fra andre lande i Europa, Latinamerika og Afrika har også tilsluttet sig kampagnen og lanceret deres egne initiativer.

I juli 2023 afholdt en koalition af over 40 fagforeninger, lokale regeringer, partier og bevægelser samt intellektuelle en pressekonference i Bruxelles, hvor de krævede øjeblikkelig handling for at garantere Öcalans sikkerhed og velbefindende.

Æresborgerskab

Tretten kommuner i Italien har givet Öcalan æresborgerskab, et af de lande som Öcalan rejste igennem før han blev taget tilfangetagelse. Palermo, Napoli, Palagonia, Reggio Emilia, Riace, Martano, Pinerolo, Castel de Giudice, Castel Bottaccio, Berceto, Cinquefrondi, Fossalto og Rende .

Ledere i disse kommuner har udtalt sig imod Öcalans isolation, krævet en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet og protesteret mod tyrkiske angreb på Nord- og Østsyrien.

Internationale konferencer

Konferencer om Öcalans teorier er blevet afholdt i forskellige lande i Europa, Latinamerika, Kurdistan og det bredere Mellemøsten, hvilket tiltrækker opmærksomhed fra politiske partier, sociale bevægelser, akademikere, aktivister og andre, der søger at forstå hans ideer og den måde, den kurdiske bevægelse omsætter dem til praksis og opbygger international solidaritet.

Alene i 2023 blev der afholdt internationale konferencer i Hamborg i Tyskland og Bogotá i Colombia. Disse konferencer havde hundredvis af deltagere på trods af aktiv censur og undertrykkelse.

Delegationer I 2005 forsøgte en ad hoc-delegation at besøge Imrali efter et år med besøgsforbud mod Öcalan. I de sidste 10 år har internationale fredsdelegationer været organiseret for at vurdere Öcalans situation, kræve møder og en afslutning på isolationen. De mødes med juridiske eksperter og menneskerettighedsorganisationer, der arbejder for fr

^[1] Du kan følge det internationale initiativ online her: https://www.freeocalan.org/about.

^[1] Du kan få adgang til hans bøger på forskellige sprog her: https://ocalanbooks.com/

^[2] http://www.freedom-for-ocalan.com/english/download/Abdullah_Ocalan_-_The_Road_Map_-_Summary.pdf