Oprøret i det østlige Kurdistan og i Iran fortsætter. Indtil videre er over 200 demonstranter blevet dræbt af det iranske regime. Men der er ingen tegn på, at oprøret slutter. 

I et interview med Rojnnews ser Siamand Moini, som er medformand for Partiet for et Frit Liv i Kurdistan (PJAK), kurderne som centrum for oprøret i Iran. 

Hvad er forskellen mellem den nuværende opstand efter Jina Mahsa Aminis død og de andre protestbevægelser?

De nuværende demonstrationer er anderledes end de tidligere. De nuværende demonstrationer er startet efter Jina Mahsa Aminis død. Folk bruger det revolutionære slogan “Jin Jiyan Azadî” (Kvinde – Liv – Frihed). Dette slogan forener alle kræfter og partier, der er imod det iranske regime. 

Hvad er ønsket fra folket i Iran og i det østlige Kurdistan?

Hvis vi ser på det fra en sociologisk og politisk synsvinkel, så vil alle befolkningsgrupper i Iran af med det fascistiske styre.  

Regimets undertrykkelse er nået et sådant niveau, at de blander sig i alles liv. De dikterer, hvordan kvinder skal klæde sig, og hvordan de skal binde deres tørklæder. Regimet betragter spørgsmålet om demokrati og folkets frihed som et sikkerhedsproblem for landet. 

Det iranske regime hævder, at udenlandske styrker står bag protesterne. Hvad siger du til det?

Når et samfund er styret af et diktatorisk og totalitært system bliver folk tvunget til at protestere for at kræve deres rettigheder. Det er en dårlig undskyldning.

Hvad er dit ønske til befolkningen i Iran?

Vi ønsker, at de prodemokratiske kræfter samarbejder i en fælles front mod det iranske regime. På nuværende tidspunkt har sloganet “Jin, Jiyan, Azadî” samlet alle kræfterne i Iran.