Igennem næsten 4 årtier er Kurdistans Arbejderparti blevet klassificeret på “terrorlisterne” gennem bagvaskelse og falske anklager. Denne beskyldning erstadigt knyttet til PKK. Kurderne og deres venner forsøger at få fjernet “terrorist” bekyldningen fra partiet, og har indsamlet 7 millioner underskrifter rundt om i verden med henblik på det. Det interessante er, at Tyrkiet udnytter, sortlister og lægger pres på for at forstyrre ethvert tiltag, der kan slette etiketten “terrorisme” fra PKK.

Af Ahmed Samir 

Kurdistans Arbejderparti (PKK) blev grundlagt den 27. november 1978 på et hemmeligt møde af en gruppe studerende ledet af Abdullah Öcalan i bydelen Fis i den kurdiske by Amed (tyrkisk: Diyarbakir), Nordkurdistan. Partiet kæmper for det kurdiske folk og det kurdiske folks sag, men de dominerende og koloniale magter har sat Kurdistans Arbejderparti på terrorlisten.

For mere end tre årtier siden gik Sveriges afdøde statsminister, Olof Palme, i byen med sin kone om natten den 28. februar 1986 for at seen film, og den aften havde han givet sit beskyttelsesteam fri. Mens han gik med sin kone gennem den overfyldte Sveavägen i det  centraleStockholm, myrdede en høj mand Palme med en pistol. Han blev skudt og dræbt, og hans morder flygtede.

Olof Palme, født i 1927, var venstreorienteret, og havde altid har stået uden for den vestligt orienterede flok. Han var kendt for sin modstand mod imperialistiske ambitioner, og befrielsesbevægelser havde tætte forbindelser til ham.

Efter drabet på Palme inkluderede Sverige, som det første land efter Tyrkiet, Kurdistans Arbejderparti på “terrorist”-listen og tog historien om Olof Palmes drab som undskyldning og beskyldte Kurdistans Arbejderparti for drabet.

Med drabet begyndte en stor kampagne mod Kurdistans Arbejderparti (PKK) i Sverige, Tyskland og mange andre europæiske lande. Partiet blev kriminaliseret, og på den baggrund førte det til en udvidelse af solidariteten med det NATO-støttede Tyrkiet mod PKK.

Som et resultat af medierne, diplomatisk og politisk forvrængning ledet af Tyrkiet mod Kurdistans Arbejderparti, blev dets politiske aktiviteter forbudt i Tyskland i 1993, og myndighederne påberåbte sig “loven om indfødte foreninger.”

I 1997 klassificerede USA PKK som en “udenlandsk terrororganisation”, Storbritannien kom med i 2000, Canada, Japan og EU i 2002, Australien i 2005 og New Zealand i 2010. Det skete til trods for at PKK ikke begik nogen forbrydelser i nogen af disse lande, som ydermere opfordrer staterne til at opbygge og konsolidere menneskelige og sociale værdier og broderskab mellem alle samfund.

Drabet på Palme forårsagede udbredt resonans over hele verden, da denne socialistiske og demokratiske leder før sin død erklærede, at kurderne havde ret til at opnå deres rettigheder som resten af verdens folk, og dette vakte vrede og indignation i mange europæiske lande såvel som i USA.

Den tyrkiske presse offentliggjorde brede overskrifter som: Efter hans død “dræbte PKK Olof Palme,” på trods af manglen på beviser, der implicerede PKK. Stockholms politichef Hans Holm hævdede, at PKK dræbte Olof Palme, og indledte en anholdelseskampagne mod kurdere i Sverige. Mange af dem har siddet i fængsel i årevis.

I Olof Palmes æra var Sverige en ven af det kurdiske folk og leder Abdullah Öcalan, men efter mordet på Olof Palme blev dette land til en arena, hvor dødsordrer blev udstedt mod PKK-militante. Drabet på Olof Palme markerede begyndelsen på fasen med at inkludere Kurdistans Arbejderparti på listen over “terroristiske” organisationer og kriminalisere det kurdiske folk efter 1986.

Der var to motiver fra de dominerende internationale magter til at myrde Olof Palme: det første var at lukke munden på ham og slippe af med ham for hans støtte til folkene i det, der er kendt som “den tredje verden”. Den anden var at ramme Kurdistans frihedsbevægelse og stoppe dens udvikling.

Olof Palme fulgte mange internationale politikker. Han organiserede en stor march i Sverige for Vietnam i 1968. Som følge af marchen lukkede USA sin ambassade og afbrød forbindelserne med Sverige.

I 1968 gik Palme imod den russiske invasion af Tjekkoslovakiet.

I 1975 besøgte han Cuba, da USA og NATO betragtede Cuba som en terrorstat og dets premierminister Fidel Castro som terrorist.

Olof Palme var tilhænger af den kurdiske sag. Fire europæiske lande, Danmark, Norge, Sverige og Nederlandene, indgav en klage over Tyrkiet til Europarådet. De sagde, at Tyrkiet krænker det kurdiske folks menneskerettigheder. I den henseende tiltrak det eksterne landes opmærksomhed.

I Sydafrika praktiserede apartheidregimet en hel del undertrykkelse af sorte. Palme bevægede sig også imod dette og organiserede flere lande og holdt flere møder for at indføre en våbenembargo mod Sydafrika.

I 1983 modtog Palme for første gang i Stockholm en person, der betragtedes som terrorist ud fra de Amerikas Forenede Staters synspunkt, nemlig Yasser Arafat.

Olof Palme brugte hård retorik mod de store dominerende magter som Rusland og Amerika. Disse kræfter var partnere i at slippe af med ham af disse grunde, som vi nævnte ovenfor.

Efter 34 år, den 10. juni 2020, afholdt lederen af undersøgelsesudvalget for Olof Palme-mordet, Christer Peterson, og udvalgsmedlem Hans Mallinder en pressekonference for at annoncere resultaterne af undersøgelserne af sagen. Christer Persson meddelte, at Olof Palmes morder var en svensk statsborger, der hed Stig Engstrøm og var medlem af et højrefløjsparti, og at sagen blev lukket, fordi gerningsmanden var død. PKK blev frikendt.

Verden og den svenske stat var ikke retfærdig over for det kurdiske folk. Kurdistans arbejderparti blev falsk anklaget og kriminaliseret i 3 årtier, og i løbet af disse år blev kurderne udsat for massakrer eftermassakrer på forskellige måder og ved hjælp af forskellige metoder.

EU-Domstolen: Partiets optagelse på “terrorlisten” var en alvorlig uretfærdighed

Kurdistans Arbejderparti (PKK) indgav en retssag mod “listen over terrororganisationer” mellem 2014/2018 til Europarådet.

I 2018 afgjorde EU-Domstolen spørgsmålet om at fjerne Kurdistans Arbejderparti fra terrorlisten og bekræftede, at det var en stor uretfærdighed at inkludere partiet på terrorlisten mellem årene 2014/2018.

EU-Domstolen traf sin afgørelse i spørgsmålet om at fjerne navnet på Kurdistans Arbejderparti fra “listen over terrororganisationer”, og selvom domstolen i sin afgørelse havde afgjort, at partiet ikke skulle forblive på listen, skete der et pludseligt skift i domstolens afgørelse i 2022, da EU-Domstolen i Luxembourg afviste en anmodning indgivet af Kurdistans Arbejderparti i 2021 i protest mod dets optagelse på “listen over terrororganisationer” i december 2020.

Belgiens øverste kassationsdomstol fordømmer at PKK skulle være terrorister

I januar 2020 frafaldt den belgiske kassationsret, den højeste retslige myndighed i landet, terroranklagen mod PKK én gang for alle og afviste den tyrkiske regerings appel af appeldomstolens afgørelse. Den forklarede, at PKK befinder sig i en intern væbnet konflikt.

Retten sagde: “Partiet fører en kamp for kurdernes rettigheder og går ikke efter civile, så det betragtes ikke som en terrororganisation.” Denne beslutning ophidsede Tyrkiet, som hjemkaldte sin ambassadør iBruxelles.

Indsamling af 7 millioner underskrifter for at fjerne PKK fra “terrorlisten“

Den 5. november 2021 lancerede 29 fremtrædende berømte personligheder (politikere, forfattere, filosoffer, advokater, kunstnere og fredsaktivister) initiativet International Justice for the Kurds for at fjerne PKK fra EU’s “terrorliste”.

Derefter sluttede 1.000 fremtrædende personligheder i mere end 30 lande rundt om i verden sig til og overtog ledelsen af kampagnen, der bar sloganet: “I fredens, demokratiets og menneskerettighedernes navn opfordrer vi EU-Kommissionen til at fjerne Kurdistans Arbejderparti fra listen over forbudte terrororganisationer.”

Kampagnen begyndte at indsamle underskrifter i forskellige lande i verden fra slutningen af 2021. Alene i Europa indsamlede den 3 millioner underskrifter, og de blev leveret til EU-Kommissionen i Bruxelles. I det sydlige Kurdistan indsamlede den en million underskrifter. I Shengal indsamlede den 40.446 tusind underskrifter.

Folkeinitiativet for Nord- og Østsyrien afslørede, at det havde indsamlet 2 476 173, altså næsten 2½ million underskrifter.

Tyrkiet obstruerer enhver sag, der fjerner etiketten “terrorisme” fra PKK

Den svenske stat, der undertrykte PKK i 3 årtier og beskyldte det for Palmes drab, støtter endnu en gang de tyrkiske erklæringer ved at erklære PKK som en “terrororganisation” for at acceptere sit medlemskab af NATO.

Tyrkiet afpresser også vestlige og europæiske lande i dette spørgsmål på grund af politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske beregninger og interesser og presser på for at forstyrre ethvert spørgsmål, der sletter etiketten “terrorisme” fra PKK.

Kilde: 

Ahmed Samir, 2023: Settling political scores hinder of removing PKK from terrorist list. ANF News, 28. November 2023.

Oversættelse: Jesper Brandt

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.