Kurdisk skriftlig og mundtlig litteratur har i lang tid været forbudt, og er derfor blevet anset som et sprog, der ikke har udviklet sig, og som ikke har været åben overfor kunstneriske udtryk. Men tværtimod er den kurdiske litteratur rig for mundtlig, såvel som skriftlig fortællinger, der går langt tilbage i historien. Især spiller de kurdiske kvindelige digtere en stor og vigtig rolle i både den skriftlige og den mundtlige kurdiske fortællertradition/litteratur.

Kejal Ahmed/Kejal Ehmed

Kejal Ahmed blev født i 1967 i Kerkuk, Sydkurdistan(Nord Irak). Ahmed er en moderne kurdisk digter, forfatter og journalist. Hun begyndte at offentliggøre sine digte i en alder af 21. Udover digte, skriver hun også kommentarer og analyser om sociale spørgsmål, kvinde spørgsmål og politik. Hun har udgivet fire bøger: Benderî Bermoda (1999), Wutekanî Wutin (1999), Qaweyek le gel ev da (2001) and Awênem şikand (2004). Ahmed har opnået betydelig anerkendelse for hendes modige, gribende og udfordrende arbejde i hele den kurdisk-talende verden. Hendes digte er blevet oversat til arabisk, persisk, tyrkisk, norsk og nu, for første gang til engelsk. Kejal bor i Sulaymaniyah.

The Letter

On a simple sheet of paper,

the moon sent these simple lines

to the sun’s house:

‘After all these years

of waiting for you,

I feel too shy to ask:

Why don’t you marry me?’

And the sun, by way of

one of the stars, replied:

‘After all these years

of hiding from you,

I don’t want to tell you:

I don’t dare.’

Directions

Whenever he was in the mountains,

wherever he took off his shoes,

they would always point towards his city

but he never thought that this might mean

his homeland would be liberated.

Now that he’s in his city,

wherever he leaves his shoes,

they point towards lands beyond his

but he never dreams that the day

might come when, without seeing

the mirage that exile always sees,

without any direction from his shoes,

he will travel through the heart of his country,

store myth in his grandmother’s wooden chest

and, in the cellar of a happy house,

close many colourful doors on it

like the doors in his childhood stories. 

Portrættet er et af de mange portrætter, som man kan læse i loungen i Kurdish Film Days i Cinemateket i Asta-baren. Portrætterne omhandler kurdiske kvinder, som har markeret sig i den kurdiske historie og som har udrettet noget.

FOKUS-A og Nûdem ser frem til at se jer i Cinemateket til nogle spændende og hyggelige dage i Cinemateket, hvor der er kurdiske filmdage fra den 20. februar til den 23. februar.

Den 20. februar vil der være lounge i Asta-baren med forskellige udstillinger, live musik og kurdiske appetizers.

Den 23. februar vil der også være live musik og en afsluttende og spændende debat.