Men når han fortæller om Abdullah Öcalan kommer der varme i stemmen og han bliver mild og følelsesmæssigt engageret.

Det fremgår af et interview, som journalisten Berítan Sarya fra nyhedsbureauet ANF har holdt med ham i anledning af 20-årsdagen for tilfangetagelsen af Abdullah Öcalan. Vi bringer interviewet i hele dets længde:

Den kurdiske politiker Salih Muslim, der mener, at Öcalan og den kurdiske frihedsbevægelse er blevet brugt i en konspirationsplan for internationale operationer imod Mellemøsten, fortæller, at den nuværende isolation tager sigte på undgå, at hans ideer skal nå frem til offentligheden og vise en vej fremad. Og han tilføjer: ”Det vi gør, er ikke nok, vi må gøre det bedre”.

Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, havde tilbragt 20 år i Mellemøsten og Syrien, da han krydsede grænsen ved Kobanê d. 20 juli 1979. Under hans ophold i Libanon og Syrien, fik hans personlighed, retoriske evner, ideer, filosofi og opnåede resultater en enorm indflydelse på befolkningen i Rojava, der så frem til at vende tilbage til den kurdiske frihedskamp.

Han var en ven af Syriens befolkning, politikere, partiledere, opinionsledere og gejstlige. Med sine ideer inspirerede han til deres kamp. En af de politikere, der mødtes med den kurdiske frihedsbevægelse og det kurdiske folks leder, og som viede sit liv til løsningen af det kurdiske problem, var Salih Muslim, der nu er ansvarlig for PYDs komitté for udenrigsanliggender.

Salih Muslim, en af stifterne af Det Demokratiske Parti (PYD) i Rojava, fik at vide af det kurdiske folks leder: ”Du må gøre noget for kurderne i Rojava”.

Muslim fortæller ANF om Abdullah Öcalan, konspirationen og Rojavas befolknings reaktion på konspirationen.

Muslim hørte om PKK i Arabien

Før jeg mødte Öcalan, traf jeg den kurdiske frihedsbevægelse. Siden 1978 arbejdede jeg i Arabien. I 1979-80, mødte jeg nogle kadre fra Nordkurdistan. Vi var altid på udkig efter noget. Ikke mindst efter 1975, med nedkæmpelsen af Barzanis opstand, tænkte vi: ”Hvad vil der ske med den kurdiske bevægelse, hvordan skal den udvikle sig?”. Jeg husker især en ven fra Adiyaman, der hed Hüsnü Yorulmaz. Han flyttede til Nordkurdistan og blev dræbt i 1987. Vi plejede at læse og få fat i publikationer fra ham. Særligt i årene 1979, 1980 og 1981 fulgte vi konstant udviklingen.

Muslim mødte Öcalan i Damascus

Jeg havde tilladelse til at rejse ind og ud af Syrien. Jeg kom lovligt tilbage til Syrien igen i 1984. Jeg fortalte Hüsnü Yorulmaz at jeg ville bo i et hus i Damaskus. Nogle venner sendte en eller anden hen til huset sammen med mig. Vi gik ud sammen. Jeg anede ikke, hvor vi gik hen. Vi gik op på 4. sal i et 4-etages hus i et kvarter i udkanten af Damaskus. Pludseligt så jeg én stå og hilse på mig på trappen: Det var Hr. Öcalan. Det blev sådan en varm, intim samtale. Det var ligesom om vi havde kendt hinanden i årevis.

Han inspirerede til tro og håb

Vi snakkede i 2-3 timer. Først introducerede jeg mig selv: Hvad jeg lavede, hvor jeg kom fra. Så fortalte han om sig selv. Han forklarede om bevægelsen, prøvede på at forklare de forskellige processer. Vi spiste frokost sammen, og tog derefter afsked. Det var usædvanligt at møde en person, der var så alvorligt, især fordi det var det første møde. Han var virkelig varm. Han var alvorlig og varm både i den måde han talte på og i hans opførsel. Han havde karisma. Han indgød både tillid og håb blandt mennesker med sine taler og analyser. Han var overbevist om, at de udfordringer, der tegnede sig for det kurdiske folk ville blive vanskelige. Men samtidigt viste han os fortrolighed ved at sige: ”Det kan lykkes for os, vi kan gennemføre det!”

Det havde sådan en dyb og alvorlig indvirkning på mig.

Samtalerne fortsatte

Efter det første møde, fortsatte samtalerne mellem os. Hver gang, jeg var på orlov, gjorde jeg ophold et sted og vi sås. Jeg bosatte mig endeligt i Syrien i 1991. Derefter fortsatte vores samtaler uden afbrydelse. Jeg skrev også til partiorganet Dengê Kurdistan. Jeg skrev artikler. Jeg oversatte fra tyrkisk til arabisk, engang imellem også til kurdisk. Jeg var ikke medlem af bevægelsen, men jeg hjalp de andre som en ven. Jeg holdt samtaler med lederen gående, somme tider i Aleppo, en gang i mellem i Damaskus.

Visioner og rådgivning

Nogle gange kom der forespørgsler. Lederen talte med alle omkring ham, og fik forskellige opfattelser. ”Der er den og den situation, hvordan skal vi tackle den?”, kunne han spørge. En gang imellem rådførte han sig endda med børn. I 1997-98 udførte KDP altid operationer i de sydlige grænseegne. Lederne i disse operationer var ganske aktive. Der var diskussioner. Han har måske taget den endelige beslutning selv, men han  tænkte på og diskuterede alles bidrag. De folk han diskuterede og talte med gjorde altid et stort indtryk på ham. Netop  fordi han talte alvorligt med andre mennesker og i et sprog, de kunne forstå, spurgte folk ofte sig selv: ”Hvorfor tænkte jeg ikke  på det?”

Betydningen af starten på MED TV

I 1995, åbnede Satellit-TV kanalen MED TV. Vi sad på partikontoret sammen med lederen. Der var mange venner af partiet med. MED TV var på, og der blev vist et kurdisk børneprogram. De underviste i kurdisk. Det var jeg meget imponeret over. Lederen sad og så på den TV-kanal han havde startet sammen med folket, og børnene lærde kurdisk på den måde. Det gjorde et stort indtryk på mig, og det virkede meget lovende. Dengang var der ikke mange lande, der havde satellit TV. Faktisk meget få. Vi var i 1995, og jeg var virkelig imponeret over det.

Satte pris på venner

Lederen satte stor pris på folket og på venner. Når du snakkede med ham, ville han ikke lade dig rejse dig op. ”Nej, nej, sid ned, og lad os snakke”, sagde han.

Samtaler før konspirationen

Et par måneder før konspirationen, begyndte han at tale om ’Hvor skal jeg tage hen, hvis de beder mig om at forlade landet. Skal jeg gå op i bjergene, eller skal jeg tage til Europa?’

Ingen vidste, hvorfor har startede på den slags snak. Vi tænkte, hvor kan præsidenten tage hen herfra?

Faktisk stillede alle sig selv det spørgsmål. Vi vidste ikke, om der eksisterede en sammensværgelse, eller om der ville komme en. Måske havde han en forestilling om det. Han vidste eller kunne fornemme mange ting. Det var derfor han forberedte sig.

Det sidste møde

Vores sidste møde var d. 17 september 1998. Vi var seks. Vi ville gerne gøre noget. Hvad kunne vi gøre for de syriske kurdere? Vi tænkte på at starte en bevægelse, starte et parti. For at diskutere det, gik vi hen til ham. Vi var der fra morgen til aften, og vi spiste frokost sammen. Vi diskuterede ’¨hvad vi kunne gøre’. Han sagde: ”I bør organisere jer selv, gøre noget i Rojava, I kurdere i Syrien. Hør engang, vi er her nu og vi er gæster, vi kan blive smidt ud når som helst”.

Han behandlede os ikke, som om han ville holde op med at hjælpe os. Han sagde til os, at vi skulle tænke på os selv og gøre noget for os selv. ”I har ideer, I har erfaringer. I kan godt gøre noget”. Det var det, han ville sige. På det grundlag prøvede vi at gøre noget.

Begyndelsen på sammensværgelsen

Sammensværgelsen d. 9. oktober 1998 startede 15 dage efter dette møde. Lederen forlod Syrien. Alle var bekymrede. Vi tænkte på, hvad der var sket med vores leder og hvor han var taget hen. For første gang i Rojava, følte folk sig tæt knyttet til lederen. Der var usikkerhed. Jeg var i Kobanê. Det var som om en død man kom ud fra hvert eneste hus. Alle var så ophidsede, at de var ved at eksplodere. I den tid lederen var i Italien var der sultestrejker til døden og mennesker, der satte ild til sig selv.

Befolkningen i Kobanê strømmede til grænsen

Da sammensværgelsen fandt sted d. 15. februar, kunne folk ikke mere holde situationen ud, og alle gik på gaden. Da jeg hørte det, var jeg ude på arbejde i Kobanê. Jeg hørte radio om formiddagen. I nyhederne sagde de: ”Öcalan er blevet fanget. To-tre timer senere ville premierminister Bülent Ecevit komme med en udtalelse”.

De så ham som en forhindring

Lederens ideologi og ideer kunne have haft større indflydelse, ikke bare på det kurdiske folk, men på folk i hele Mellemøsten. Og det var grunden til at han var set som en forhindring for en ommøblering af Mellemøsten. Derfor gennemførte de den internationale sammensværgelse. Han havde både en vision for fremtiden, og han var ideologisk stærk. Han havde et parti og en guerillastyrke. En styrke, der vil påvirke balancen i Mellemøsten. De gennemførte dennem konspiration for at adskille hovedet fra kroppen.

Men de kunne alligevel ikke bringe lederen til tavshed

Trods sammensværgelsen, kunne de alligevel ikke bringe lederen til tavshed. For med hans skriverier, analyser og bøger, påvirkede han igen mennesker. Arabere, kurdere og andre folk fulgte efter. I Imrali udviklede han mange løsningsprojekter og fremførte stærke forudsigelser. Alle lederens ideer, tanker og projekter er for alle folkeslag, ikke bare for kurdere. Demokratisk autonomi, den demokratiske nation, osv. Alle disse projekter er baseret på sameksistensen og broderskabet blandt folkene.

Isolation

Siden juli 2011 har det ikke været muligt for lederen at se sine advokater og siden 2016 har han heller ikke været i stand til at møde sin familie.

Stramningen af isolationen er udelukkende for at undgå hans ideers og tankers spredning. For menneskene bliver påvirkede af dem og gennemfører dem.

Det vi gør er ikke nok

Det vi gør nu er ikke nok. Vi må gøre det bedre. Fru Leyla Güven aktionerer ikke for en person, eller for et parti, men for 40 millioner kurdere. Hun gør, hvad vi ikke var i stand til at gøre. Vi kan ikke vente længere. Vi støtter, og der er solidaritetsaktioner i Rojavas landsbyer, men det er ikke effektivt. Der pågår allerede en revolutionær proces her. Især bør vi støtte aktioner i de store byer i Tyrkiet. De blandt vores folk, der lever i de store byer som Ankara, Istanbul og Izmir, bør løfte deres røst kraftigere.

Vi er nødt til at mobilisere

Vores fremtid afhænger af denne proces. Fjenden har mobiliseret, vi må mobilisere yderligere. Vi skal sætte mere gang i aktioner fra landsbyerne og byerne. Leyla Güven og hendes sultestrejkende venner viser vejen, men vi har brug for at stå stærkt og løfte vore stemmer alle steder.

Kilde:

Geografiinfo.dk, Sarya Beritan, 2019: Salih Muslim talks about Abdullah Öcalan. ANF, 15. febr. 2019