Seksuelle overgreb begået af paramilitære personer, der er loyale over for regeringen, forekommer hyppigt, og der er udbredt straffrihed. I Van-provinsen er kun én ud af seks landsbyvagter, der har begået alvorlige seksuelle overgreb, blevet varetægtsfængslet.

Seksuelle overgreb har været en del af Republikken Tyrkiets krigsstrategi mod den kurdiske befolkning siden starten. Siden begyndelsen af frihedskampen, som har stået på i 50 år, er statens brug af seksuelle overgreb som terrorinstrument steget massivt. Især i 1990’erne blev seksuelle overgreb systematisk begået imod personer i militærets og politiets varetægt for at nedbryde de berørte, hovedsageligt kvinder, men også mænd, og for at ødelægge samfundet. En del af denne politik er også det såkaldte landsbyvagtsystem. Disse regeringsvenlige paramilitære styrker opmuntres ustraffet til at begå enhver forbrydelse. De er tæt involveret i organiseret kriminalitet og er ansvarlige for fordrivelser, væbnede angreb på civile, trusler og afpresning. Ud over drab begået uden for det retslige system er seksuelle overgreb en af de mest alvorlige forbrydelser begået af landsbyvagter. Alligevel registreres kun en brøkdel af tilfældene. Ved at udnytte sociale tabuer, skam og frygt, skjuler landsbyvagterne deres gerninger og modtager aktiv støtte fra retsvæsenet, politiet og militæret. Antallet af urapporterede tilfælde anslås til flere hundrede, som dog skjules af staten og militæret.  De sager, der ikke kan skjules, bringes for retten, men igen resulterer disse normalt i næsten ingen straf. I de sidste to år er seks voldtægtssager blevet offentligt kendt i provinsen Van, hvoraf kun én førte til permanent fængsel. De øvrige gerningsmænd blev løsladt fra fængslet efter kort tid.

Voldtægt som krigsmetode

Kvinderettighedsaktivisten Zozan Özgökçe har talt med ANF om landsbyvagternes forbrydelser og straffriheden for deres handlinger. Hun minder om, at voldtægt har været en krigsmetode blandt landsbyvagterne, de paramilitære styrker og statens væbnede eller ubevæbnede bureaukrati i årevis. Özgökçe definerer den nuværende udvikling som en konsekvens af en militaristisk politik og siger: “Det var det samme i 1990’erne. Selvom metoden ændres lidt, fortsætter den samme politik permanent. I 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne blev psykiske, fysiske og seksuelle overgreb især brugt mod kvinder i fængsler, for at nedbryde og ødelægge dem gennem deres kroppe og deres kurdiskhed. Denne politik hersker i alle fire dele af Kurdistan. Saddam Hussein havde særlige paramilitære styrker, der var ansvarlige for “vanære af kvinder”. Dette var deres mission. Kvinder er blevet betragtet som bytte i krige i årevis. I øjeblikket har vi en konflikt, der har stået på i årevis. Kvinder er en del af denne konflikt og er stærkt påvirket af den.”

Zozan Özgökçe mindede om sagen om N.Ç. i 2002 og fortalte: “Med denne hændelse kom overfald og voldtægter fra landsbyvagter og sikkerhedsstyrker på dagsordenen, og rapporter blev offentliggjort. Men det sker hele tiden og der bliver dækket over det. Retssystemet bliver værre og værre. I N.Ç. hændelsen var gerningsmændene kendt, men ingen blev anholdt. Det var faktisk tilfældet. Der har også for nylig været seksuelle overgreb begået af landsbyvagter. Vi bruger ofte udtrykket “nyere tid”. Måske gør vi det for at sætte det på dagsordenen. Eller vores sociale traumer bliver hele tiden genopfrisket, og vi siger ‘for nylig’. Men kvinder har oplevet denne vold og straffrihed i årevis. Landsbyvagter arresteres ikke, der er ingen retssager mod dem. I tilfælde af piger, der bliver seksuelt overfaldet, bliver der spurgt om de har givet samtykke, og om deres jomfruelighed. Der er mange former for seksuelle overgreb på kvinder, men de analyseres kun på grundlag af spørgsmålet om deres jomfruelighed. Men f.eks. er det også en form for vold at sprede rygter i landsbyerne. Når en landsbyvagt eller hans søn ønsker at blive gift, og hvis pigens familie ikke ønsker det, så lægger landsbyvagten politisk og psykologisk pres på familien.”

Flugten til de store byer

Özgökçe fortsatte: “Vores folk er således gjort magtesløse. På grund af landsbyvagtsystemet migrerer folk fra deres landsbyer til de store byer. Der hersker en psykologisk og asymmetrisk krig. Desværre er kurdiske kvinder oftere ofre, de er mere sårbare og bærer mere alvorlige konsekvenser. De betaler for konsekvenserne af systemet med deres liv. Alle bør være følsomme, fordi det er en krigspolitik. Vi skal passe på hinanden. Vi kan tage retslige skridt og udøve pres som offentlighed.”

Zozan Özgökçe opfordrer kurdiske akademikere, NGO’er, journalister og menneskerettighedsaktivister til at udføre seriøs forskning og konkluderede: “Det kurdiske folk bør gøres bevidste om dette spørgsmål, piger bør lære om deres rettigheder. Familier skal beskytte deres børn. Landsbyvagterne bruger forskellige metoder. For eksempel når de vil have en anden kone, eller vil gifte sig med deres børn. Men når det ikke virker, forekommer der seksuelle overgreb. Når man tænker på, hvad fattige folk skal gøre i den situation, forstår man desperationen i samfundet.”

Sager om seksuelt misbrug begået af landsbyvagter i Van provinsen de sidste to år

Den 23. december 2021 voldtog Faik Dural, en landsbyvagt, en 15-årig pige, der gik på Hoşap kostskole i Repetik i Gürpınar-distriktet. Baseret på klagen, der blev indgivet af offerets familie, blev Faik Dural arresteret på anklager om “seksuelt misbrug af en mindreårig”. Efterfølgende lagde Dural og hans pårørende pres på familien og offeret, hvilket fik dem til at trække deres klage tilbage. Gürpınar distriktets direktorat for national uddannelse trak også sin rapport tilbage og hævdede, at pigen, der blev nævnt i rapporten ikke gik på en statsskole. Voldtægtsmanden, Faik Dural, blev løsladt efter en kort tilbageholdelse.

I 2021 blev en 12-årig pige voldtaget af landsbyvagten Rıskı Okam i Çatak-distriktet. Hændelsen blev afsløret, da barnet fortalte sin klasselærer om sine oplevelser. Gerningsmanden blev derefter anholdt. Derefter lagde landsbyvagtens slægtninge pres på barnets familie og tvang dem til at forlade deres landsby. Okam blev idømt 50 års fængsel. Appellen i denne sag verserer stadig, og der er frygt for, at forfatningsdomstolen kan omstøde denne dom.

I 2022 begik landsbyvagten Ziya Karakoç seksuelle overgreb på omkring ti kvinder i landsbyen Arîxan i Gürpınar-distriktet. Disse overgreb blev imidlertid skjult af det militære og politiske bureaukrati. Karakoç blev løsladt ved det første retsmøde under domstolskontrol.

Den 3. februar 2022 blev Osman Ö., en landsbyvagt, der forsøgte at voldtage sine to døtre i Çatak-distriktet og derefter havde truet sin kone med en pistol for at forhindre hende i at rejse tiltale, blev løsladt efter en kort tilbageholdelse.

Den 18. august 2023 – fem dage før interviewet – har landsbyvagten B.A. voldtaget en kvinde. Baseret på kvindens klage er B.A. blev tilbageholdt og ført til Köprüağzı Gendarmeri Station.

Kilde: Anonymous, 2023: Sexual assault by village guards is part of special war policy. ANF News, 23. Aug. 2023

Oversættelse: Jesper Brandt