Selahattin Demirtaş besøger sin stærkt svækkede mor i Diyarbakır

Selahattin Demirtaş besøger sin stærkt svækkede mor i Diyarbakır

Den tidligere medformand for Folkets Demokratiske Parti Selahattin Demirtaş, der har siddet bag tremmer siden 2016 på trods af, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) tidligere har beordret hans øjeblikkelige løsladelse, har fået lov til et kort besøg hos sin stærkt svækkede mor i Diyarbakır (Amed) d. 23. januar om aftenen, midt under sin fortsatte fængsling.

Den fængslede kurdiske politiker Selahattin Demirtaş kom d. 23. januar til Tyrkiets kurdisk dominerede sydøstlige provins Diyarbakır (Amed) tirsdag for at besøge sin mor, der er i intensiv pleje med nyresvigt og lungebetændelse.

Sadiye Demirtaş, Selahattin Demirtaş’ mor, blev indlagt på et privat hospital i Diyarbakır tre dage tidligere. Ifølge hospitalet var hendes helbredstilstand stabil.

Demirtaş, tidligere medformand for det prokurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP), har siddet bag tremmer i den nordvestlige provins Edirne siden 2016, på trods af at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) tidligere har bekræftet, at Demirtaş’ fængsling var “politisk motiveret” og beordrede ham øjeblikkeligt løsladt.

Folkets Ligheds- og Demokratiparti (DEM) bekræftede i en erklæring, at politikeren havde bedt fængselsadministrationen om at besøge sin mor efter at have hørt om hendes sygdom. Fængslet accepterede hans anmodning og overførte ham til Diyarbakır under tung sikkerhed.

Optagelser viste en massiv polititilstedeværelse uden for hospitalet, hvor Demirtaş’ mor blev behandlet. Hospitalet var under stram sikkerhed, og pressen fik ikke lov til at komme ind, siger kilder. Demirtaş’ kone, Başak Demirtaş, og hans søskende var også på hospitalet.

Politikerens far, Tahir  Demirtaş, var død den 31. december, og Demirtaş besluttede derefter ikke at bede om tilladelse til at deltage i sin fars begravelse i protest mod hans nuværende situation, som han beskriver som “at være et politisk gidsel”.

Efter et fem timers besøg hos sin mor blev Demirtaş straks taget til lufthavnen for at rejse til Edirne.

Kilde:

Anonymous, 2024: Jailed Kurdish politician Selahattin Demirtaş transferred to Diyarbakır to visit ailing mother .  Medianews, 24. January, 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt

MENNESKERETTIGHEDER NYHEDER TEMA: DEM parti og valget