Af Jesper Brandt

Måler vi konflikten i Syrien ud fra dynamikken i afgrænsningen af de forskellige konfliktgrupper i Syrien på et Syrienskort, har de seneste 1-2 år været ret rolige i forhold til tidligere, med mulighed for opbygning af NØ-Syriens lokaldemokrati. Dog med en del angreb på grænsen til de tyrkisk erobrede områder, som trods alt altid er blevet slået tilbage. Der har også været en del fængselsangreb, men det har været aftagende. Det er også

lykkedes SDF at opnå en stadig forbedret kontrol med rester af Islamisk stat, selvom der fortsat er mange lommer, og IS i stor stil befinder sig i de tyrkisk besatte områder.

Men NØ-Syrien er økonomisk, handelsmæssigt blevet holdt i et jerngreb af Tyrkiet og Assad, så man på det område har været udsat for en langsom kvælning.

Kort over Syrien, februar 2022. Kilde: www.syriauamap.com. Rød farve: Under Assads syriske regering. Gul farve: Under Nord- og Øst Syriens Autonome Administration, sikret af Syriens Demokratiske Styrker (SDF). Andre farver i det nordligste Syrien er alle enten besat af Tyrkiet, eller (som det grågrønne område syd for Afrin og vest for Aleppo) styret af en række forskellige mere eller mindre islamistisk prægede militsgrupperinger, men reelt under tyrkisk kontrol. I Assads del af Syrien er de 6 områder med gråt Islamisk Stat-beherskede områder, der er etableret gennem de sidste par år. Det sydlige grønne område er ørken, hvor USA længe har en base, hvor de støtter en oppositionsgruppe. Det blå område angiver de af Israel besatteGolanhøjder.

Situationen i de tyrkisk besatte områder bliver stadigt mere katastrofal, med massiv etnisk udrensning som tilmed understøttes og udvides på grund af en lige så massiv tavshed fra det internationale samfunds side. Udrensningen er ikke mindst kulturel. Således har den Tyrkiske stat ødelagt 68 skoler i Afrin med fly og artilleri, mens andre skoler er blevet omdannet til fængsler, og man i øvrigt på de resterende skoler har gjort tyrkisk obligatorisk og forbudt kurdisk. Før invasionen var størstedelen af Afrins befolkning kurdere. Mange var tvunget til at flygte til den nærliggende kurdisk-kontrollerede del af Shabah-provinsen lidt nord for Aleppo (det lille område angivet med gult over Aleppo på Syrienskortet), hvor den tidligere Afrin-administration genopbyggede skoler med undervisning på kurdisk. Men selv de er ramt. Således bombede den tyrkiske stat den 5. februar også skolen i landsbyen Qeramil i Shehba-kantonen.

Til gengæld har der været en stigende succesfuld diplomatisk indsats fra den NØ-syriske administrations side, som har øget den internationale viden om og interesse for den Autonome Administration, og det har givet forbedret lydhørhed, også i FN. Det har også medført en begyndende hjemsendelse af især børn fra lejrene.

Denne udvikling ses tydeligvis som en trussel fra Erdogan og Assads side, da deres magt i høj grad hviler på undertrykkelsen og udgrænsningen af kurdere. Men de har haft svært ved rigtig at gøre noget ved ’truslen’ (sat i gåsetegn, idet der ifølge det amerikanske militær siden borgerkrigens start ikke har været observeret en eneste beskydning fra syrisk-kurdisk side ind over grænsen til Tyrkiet, mens det er foregået næsten dagligt den anden vej).

Og i denne situation kom så angrebet på al-Sina fængslet i Hasakah, der ligger i den nordøstligste del af Syrien, 50 km SV syd for Qamishlo. Al-Hasakah er en distriktshovedstad med et par hundrede tusinde indbyggere – altså på størrelse med Ålborg.

Kort over Al-Hasakah og omegn. Al-Sina.-fængslet ligger i det sydlige Al-Zuhour-kvarter. De røde områder angiver områder behersket af Assad, mens det gule beherskes af SDF.

Fængslet ligger i en tidligere skole i den sydlige del af byen, men der er formentlig tale om en skole i et tidligere militær-kompleks. Her har mere end 5000 IS-krigere fra 54 nationer været holdt indespærret – nogle kilder siger dog 3500 – mens deres kvinder og børn har været anbragt i andre lejre, typisk Al-Hol-lejren. Så Sina-fængslet er nok en af de største lejre i NØ-Syrien, hvor der ifølge Human Right Watch i alt er fængslet 12000 mænd og drenge, heraf 4000 udlændinge. Formentlig sidder en stor del af disse i Al-Sina-fængslet. Kilder siger, at over halvdelen af de 5000 fanger i Al-Sina-fængslet er udlændinge, der udgjorde en væsentlig del af IS’ kærnetropper.

Men der er formentlig også andre grunde til at Hasakah er valgt til et fangeoprør. For i og omkring Hasakah er der en del lokale Assad-militser, og faktisk også et område lidt udenfor byen, der beherskes som Assad-territorium + et lille Assad-område i et kvarter lige nord for centrum i byen.

Ligesom Qamishlo er Hasakah præget af tilstedeværelsen af mindre områder behersket af Assad, støttet af lokale Assad-militser. Dette har ind imellem ført til ganske alvorlige konflikter. Således udspillede der sig sidste år en større konflikt i centrum af Qamishlo mellem SDF og lokale Assad-militser, der endte med at SDF smed militserne ud af en del af området mellem byen og den for Assad vigtige lufthavn. Der har været lignende konflikter i Hasakah.

I 2015 var Islamisk Stat ved at erobre Hasakah, men det lykkedes ikke, da der blev indgået samarbejde mellem SDF og Assads lokale folkemilits om at holde IS ude af langt den største del af byen. Men under en lignende konflikt i 2016 valgte Assads lokale milits (som reelt fungerer som lejesoldater) at samarbejde med IS, men den konflikt endte med, at Assads styre næsten blev fjernet fra byen med undtagelse af et meget lille område i byens centrum og et større område øst for byen, lidt som i Qamishlo. Fra disse positioner har Assad dog siden søgt at undergrave SDFs støtte blandt den overvejende arabiske befolkning, bl.a. gennem likvideringer af lokale klanledere, der støtter SDF. Så mange mener, at IS og de, der har planlagt aktionen, ikke bare har set den som en aktion om befrielse af IS-fanger, men som starten på et oprør og en hurtig erobring af byen lidt som IS gjorde det med Mosul i Iraq.

Angrebet startede d. 20. januar. Det var næppe en tilfældig dato. Det var på. årsdagen for deklarationen af den Autonome Administration i NØ-Syrien, og derudover starten på Tyrkiets indmarch i Afrin i 2018. Det startede med et bilbombeangreb på fængslet fulgt op af et angreb med tunge våben fra IS-celler, der havde gemt sig i de nærliggende kvarterer. De brød igennem murene, hvor de befriede fanger, og udleverede våben til dem. Det blev optakten til et fangeoprør, hvor personale blev sat fast eller slået ihjel, hvorefter der blev åbnet op, så mange hundrede fanger slap ud og i de første dage gemte sig i det nærliggende Al-Zuhour-kvarter. Senere spredte de sig til centrum-kvarteret Gwairan lidt nordligere, tæt på det lille Assad-beherskede område (angivet på kortet ovenfor).

De hundreder af flygtede fanger søgte i disse kvarterer at tvinge indbyggere til at hjælpe sig, og mejede dem ned, hvis de ikke var villige til det. Men Syriens Demokratiske Styrker (SDF) og de interne sikkerhedsstyrker (Asayish) var ganske hurtigt på pletten og startede med at afskære de omliggende kvarterer, så flygtende IS-fanger ikke kunne gemme sig dér, og så civilbefolkningen kunne evakueres. Samtidigt fik de relativt hurtigt dele af fængslet under kontrol, med luftstøtte, herunder helikopterstøtte fra USA og den internationale koalition mod IS, der også angreb bygninger, hvor IS havde taget ophold. Ikke nok med at SDF hurtigt fik omringet fængselsområdet, men man søgte også hurtigt at lægge en jernring om hele byen, så løsslupne fanger havde svært ved at komme ud, og så IS-forstærkninger ikke kunne komme ind. Herefter gik man i gang med oprydningen, der stod på i næsten 10 dage. Der indgik forhandlinger om udveksling af gidsler med sårede fanger, der skulle under behandling, og der var efter sigende også dusinvis af fanger, der under aktionen trådte over på SDFs side, og deltog i kampene med dem. Det blev hårde kampe. Der blev dræbt ca. 350 IS-soldater og 1100 blev arresteret, mens ca. 150 SDF-soldater blev dræbt og omkring 50 taget som gidsler. SDF anslår at måske 400 fanger slap væk under de første dage. Under kampene flygtede ca. 45000 indbyggere fra de berørte kvarterer.

Det endte med et nederlag for IS. Og godt for det – for det har vist sig, at der var tale om meget mere end et fangeoprør. Wikipedia udsendte allerede efter nogle få dage en klinisk beskrivelse af slaget, der blev gengivet som en kamp mellem IS og SDF, støttet af USA og den Internationale koalition i et tydeligvis meget tæt og koordineret samarbejde. Jeg har i beskrivelsen kun kunnet finde en enkelt lille antydning af, at andre partnere måske også havde været involveret: Nemlig i skildringen af dag 1, hvor der står: ”Angrebet satte et fangeoprør i gang, hvor det lykkedes fanger at få fat i våben fra et våbenlager, og så startede et massivt angreb på fængselspersonalet, hvor koordineringen var et tegn på, at IS havde støtte fra en tredje part”. Men længere har man måske ikke kunnet gå i beskrivelse af konteksten for at sikre optagelse på Wikipedia.

Ydre indblanding var ellers klart allerede i starten af aktionen, hvor SDF sendte forstærkninger fra byen Tel Tamr, der ligger tæt på Tyrkiets besættelseszone, og kun 25 km fra Hasakah. På vejen blev SDF bombet og på den måde holdt tilbage af tyrkiske droner, for at forsinke deres ankomst til Hasakah.

Med-lederen af NØ-Syriens Demokratiske Unionsparti Aisha Hasso angav allerede i et interview d. 4. februar, at de havde bekræftede beviser for, at Tyrkiet har stået bag Islamisk Stats aktiviteter, og hun skrev, at ”alle og enhver ved, at lejesoldaterne bag aktionen kom fra området mellem Ras al-Ain og Tal Abyad”, altså det område af NØ-Syrien, som Tyrkiet senest har besat.

Men det blev derudover også allerede de første dage klart, at Assad-regeringen støttede angrebet, ved at beskrive det som et oprør imod den kurdiske ledelse i NØ-Syrien, og den angav IS-lejesoldaterne som befriere. I en kommentar af SDF-general Mazloum Abdi har han gjort opmærksom på tendensen til at disse IS-terrorister både i Tyrkiet og andre stedet i stigende udstrækning ikke kaldes det de er, men beskrives som ’folkelig modstand’ og ’oppositionsgrupper’.

Endnu klarere blev bagmændene afsløret, da slaget var tabt for IS, og Tyrkiet d. 1. februar rettede en række voldsomme bombeangreb mod byer i Nordsyrien, især Derek helt oppe i det nordøstlige område, men også Ayn Issa, Manbij og andres steder – men også flygtningelejren Maxmur i Irak, samt Yasidiernes højborg i Sinjar længere nede i Iraq. Mange opfatter det som en hævn, men det kan også tolkes som en markering af fortsat støtte til IS. Og specielt angrebet på Sinjar skal i hvert fald ses som en markering af en øget blokade af NØ-Syrien, når nu ikke fangeaktionen lykkedes så godt. Men set isoleret som en fangebefrielsesaktion, var den i øvrigt måske alligevel en succes, med 400 flygtede fanger, der tilmed måske rummer både kærnetropper og ledende personer i IS. De befinder sig nu formentlig i Tyrkiet eller i tyrkisk besatte områder.

Allerede midt under kampforløbet kom der analyser frem, der fastslog, at SDF lang tid i forvejen havde vidst, at et angreb af den art var forestående. Det skulle faktisk have været gennemført i oktober-november 2021, som led i en ny fortsat besættelse fra Tyrkiet sammen med USA og Rusland. I oktober mødtes Erdogan med både Putin og Biden, men kunne ikke opnå enighed med dem om en udvidelse af besættelsen. Netop på den tid foretog SDF en del aktioner, hvor de fangede nogle af de sovende IS-celler, som var flyttet fra de besatte områder til Hasakah og Raqqa. En af de IS-ledere, som man havde fanget, indrømmede, at deres mål var fængslet i Hasakah. Men da blev planerne altså også forpurret.

En del af IS-omgrupperingen mod Raqqa og Hasakah hænger formentlig også sammen med den øgede Islamisk Stat-tilstedeværelse i de syriske ørkenområder, hvor stadig flere områder reelt beherskes af IS (se kortet over Syrien, februar 2022). Selv om der især i de SV-lige ørkenområder har været reelle kampe mellem Assad og Islamisk Stat, er det meget tænkeligt at Assad – formentlig med tyrkisk og iransk støtte – har set igennem fingre med IS’ stigende tilstedeværelse i disse områder. Måske har denne udvikling endda forbindelse til angrebet på Al Sina-fængslet, se nedenfor.

Omkring nytår skrev tyrkiske medier, at der foregik samtaler mellem den tyrkiske og den syriske efterretningstjeneste i Aqaba, i Jordan, hvor man diskuterede ’fælles operation i NØ-syrien, ’en tyrkisk militær operation til 35 km. dybde, knyttet til en revision af Adana aftalerne mellem Tyrkiet, Rusland og Iran’, ’oprør blandt klanerne i Deir ez-Zor, Raqqa og Hasakah, ’befrielse af indsatte i fængsler’ og ’en rekonstruktion af Aleppo’, hvor der fortsat er områder kontrolleret af kurdere. Og den tyrkiske presse påstod at både Rusland og Syrien så positivt på de tyrkiske krav.

Disse nyheder kom kun en uge efter, at man på det 17nde Astana møde mellem Rusland, Iran og Tyrkiet d. 22. december var blevet enige om ”at gå imod separatist aktiviteter som ”truer den nationale sikkerhed i nabolandene øst for Eufrat’ og også ’den illegale tilegnelse af provenuet fra den syriske olie’. Det er jo udtalelser, som på sit eget diplomatiske sprog klart afslører komplottet mod regionen.

Faktisk foregik der fra midten af december måned og frem til Al-Sina-aktionen i slutningen af januar 2022 en ret bemærkelsesværdig udvikling i den del af den Syriske ørken, der beherskes af Assad, og som vel at mærke ligger i mindst afstand fra Hasakah. Det kan følges på www.syrialiveuamap.com: D. 12 december 2021 meldtes 7 medlemmer af den syriske hærs 17. division dræbt af Islamisk Stat-elementer ved byen Al-Masrib nordvest for Deir Ezzor, hvorefter kampe i området fortsatte i nærheden efter ankomsten af syriske forstærkninger til den 17. division. Men allerede dagen efter meldtes der om iranske militærtransporter af våben til sikring af støttepunkter umiddelbart nord for området i den syriske ørken umiddelbart syd og vest for Eufrat-floden. Og samme dag afgrænsedes et nyt ca. 300 km stort område af ørkenen her som et IS-behersket område, så der nu på syrialiveuamap.com er angivet 6 Islamisk Stat-territorier i den Assad-beherskede del af den syriske ørken. Nogle dage senere – d. 20-23 december – netop på tidspunktet for det 17. Astana-møde – får vi at vide, at ”Assads styrker og de militser, der støtter dem, bringer forstærkninger netop til Musarak Badia”, det område, hvor der tidligere havde været meldt om tab for de syriske tropper. Men det nye IS-område ligger fortsat afgrænset på kortet, så der kan næppe have været tale om at forstærkningerne har taget kampen med IS op. Derefter kommer der ingen meldinger fra området før d. 7. februar – efter Al Sina-aktionen – hvor iranske militser opsatte jord-til jord-missiler umiddelbart syd for Eufratfloden vest for Raqqa, måske 20 km. fra det nye IS-område.

Den nærmere plan for disse begivenheder er selvfølgelig ikke til at gennemskue for menigmand, , men må uden tvivl være kendt for alle involverede efterretningsvæsner. Og alt peger i hvert fald i retning af, at hvis det var lykkedes IS at gennemføre en større massakre i Hasakah, ville Tyrkiet formentlig have startet en militær offensiv fra området nord for Tel Tamr, mens det syriske regime ville være gået frem fra områder som Tabqa, Raqqa og Deir-Ez-Zor formentlig støttet af iranske militser. Og det understøttes jo af det, man ved om møderne mellem det tyrkiske og syriske efterretningsvæsen, MIT og Mukhabarat.

Kilder:

Anonymous, 2022: Abdi: ISIS receives support outside SDF-controlled areas. ANHA, 5. Feb. 2022

Anonymous, 2022: Aisha Hasso: Global Coalition should clarify its position on direct Turkish support for ISIS mercenaries. ANHA, , 5. Feb. 2022.

Anonymous, 2022: Resurrecting terror in the AANES:Turkey’s ISIS prison riot in Hesekê. ANF, 7. Feb. 2022

Anonymous, 2022: Turkish state deliberately destroyed 68 schools in Afrin. ANF, 7. Feb. 2022

Ercin Caksu, 2022: Initial findings point to Turkish and Syrian involvement in ISIS prison attack in Hesekê. ANF, 24. Jan. 2022

Yahya Habib, 2022: Kadar Pire: Turkey aim to blockade AANES by occupying Shingal.  ANHA, 4. Feb. 2022

WikipediA, 2022: Battle of al-Hasakah (2015).

WikipediA, 2016: Battle of Hasakah (2016).

WikipediA, 2022: Battle of Hasakah (2022)

www.syriauamap.com, daglige meldinger fra december 2021 til februar 2022.

Oversættelse: Jesper Brandt