Foredrag holdt d. 4. november 2023 på @mskurdergruppens World Kobane Day i  Mellemfolkelig Samvirke

Af Jesper Brandt

Titlen på foredraget henviser ikke blot til, at Rojava ligger i Nordøstsyrien, men at Rojava faktisk hedder Nord Øst Syrien. Titlen er god, fordi den på den ene side omtaler området som Rojava, altså Vest-kurdistan, dvs. et område, der i sit udgangspunkt har været den del af Syrien, der har været domineret af en kurdisk befolkning – men som faktisk ret hurtigt officielt omdøbte sig selv til Nord Øst-Syrien for at understrege, at administrationen af området først og fremmest ser sig selv som en del af Syrien, med det erklærede mål at blive integreret i en samlet, men decentraliseret Syrisk Stat, hvor alle etniske, religiøse, kønsmæssige og holdningsmæssige grupperinger indgår i et aktivt, decentraliseret demokrati.

Jeg tror, at det fortsat kræver en nærmere forklaring:

Syrien er befolkningsmæssigt et uhyre sammensat land. De forskellige arabiske befolkningsgrupper udgør godt nok over halvdelen, men der er også mange andre befolkningsgrupper, herunder alawitter, druzere, kurdere, armenere, syriakker, yasidiere, forskellige kristne grupperinger og mange andre.

Ovenfor ser I et fransk kort over befolkningsfordelingen i Syrien og Libanon i 1935. Det viser, hvordan kurderne i Syrien for næsten 100 år siden hovedsageligt boede i tre områder tæt på den tyrkiske grænse, der få år tidligere var trukket af de europæiske stormagter langs med en jernbane, der stort set gik gennem de kurdisk befolkede områder og byer, som er:

1) Det nordøstligste Syrien med grænsebyen Qamishlo,

2) den midterste del af grænseområdet med grænsebyen Kobani, og

3) den vestlige del med hovedbyen Afrin.

Men der boede også kurdere langs hele grænsen mellem disse områder.

Da den Autonome Administration i Nord- og Øst-Syrien blev etableret tidligt under den syriske borgerkrig i 2014, omfattede den snart tre selvstyrende kantoner, der netop blev etableret i de tre hovedområder: Her overtog kurderne reelt den lokale administration gennem en proces, hvor den lokale Assad-styrede administration enten forlod området (da den var presset mange andre steder i Syrien), eller blev presset ud af de lokale velorganiserede kurdere.

Men med Islamisk Stats fremmarch i Syrien under den syriske borgerkrig, blev disse kurdiske kantoner stærkt truet, især den midterste kanton omkring Kobane. Det skete ikke mindst fordi Tyrkiet så disse kantoner som en trussel mod deres interesse i at kunne støtte og styre udviklingen af Islamisk Stat i deres egne planer for udviklingen af området. Det skal jeg vende tilbage til.

Nord-Øst-Syrien eller Rojava omfatter nu en række selvstyrende kantoner indenfor 7 regioner, med meget forskelligt areal og meget forskellige befolkningssammensætninger. De er vist på nedenstående kort.

I en lang proces omkring den militære organisering af Syriens Demokratiske Styrker, SDF, hvor kurdiske militære enheder udviklede et omfattende samarbejde med andre befolkningsgrupper, ikke mindst arabiske grupperinger i det nordlige og det østligste Syrien, fik SDF, med støtte fra den internationale alliance mod Islamisk Stat, efterhånden befriet alle områder øst og nord for den store flod Eufrat, der er vist på kortet, et område, der i alt omfatter ca. 1/3 af Syriens areal. Sværere var det vest for Eufrat, hvor Tyrkiet invaderede først Shabaområdet vest for Eufrat, så hele Afrin-kantonen, og senere igen grænseområdet mellem Tell-Abyat  og Ras-al-Ayn. Dermed havde Tyrkiet erobret alle de nordlige grænseområder til Tyrkiet, der ikke omfatter den nuværende afgrænsning af Rojava – Nord Øst Syrien (idet Tyrkiet allerede i 1938 erobrede området Hatay ved Iskenderun ud til Middelhavskysten vest for Afrin).

Tyrkiet (vist med gult) erobrede den kurdisk dominerede syriske provins Afrin i foråret 2018. Størstedelen af den kurdiske befolkning er jaget ud og bor nu især i flygtningelejre, særligt i den fortsat Nord-Øst-Syrisk administrerede  del af Shabaområdet.

Som det ses af ovenstående kort, omfatter den nuværende Afrin region (på kortet vist med hvid baggrund) i dag reelt kun en meget lille del af Afrin-provinsen, hvis befolkning er drevet på flugt og nu for størstedelen bor fortrinsvis i flygtningelejre i et mindre område nord for Aleppo. Derudover fungerer to kvarterer i storbyen Aleppo reelt ud fra Nordøst-Syriens forvaltningsprincipper, men under meget vanskelige betingelser, hårdt presset fra både Assads Syrien og en række tyrkisk støttede lejesoldatgrupper.

Men altså: Nordøst-Syrien opfatter sig på ingen måde som et område, der ønsker at udvikle sig til en traditional nationalstat eller en del af en sådan, og slet ikke en kurdisk nationalstat. Det kan måske være svært for en dansker at forstå som andet end en slags taktisk manøvre, stillet overfor nogle ultranationalistiske samfund, der omgiver dem i Tyrkiet, Syrien, Irak og Iran, og understøttet af den vestlige verdens samme tendenser til indsnævret nationalisme. Men det er ikke en taktisk bestemt udenomssnak. Det er tværtimod en meget langsigtet strategisk vurdering af, hvad der skal til for at løse det, der er kaldt ’det kurdiske spørgsmål’.

Jeg kan ikke nå at komme så meget ind på det, men jeg vil anbefale jer at læse den korte rapport, som blev præsenteret i 70 byer over hele verden d. 10. oktober under den Internationale kampagne ”Frihed for Öcalan, en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål”. I kan finde den på Nudem.dk: oktober 24, 2023: Om kampagnen: Frihed for Öcalan, en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål. https://www.nudem.dk/om-kampagnen-frihed-for-ocalan-en-politisk-loesning-paa-det-kurdiske-spoergsmaal/

Og Öcalan er jo altså kurderlederen Abdullah Öcalan, der nu har siddet fængslet og totalisoleret på en tyrkisk ø i Mamarahavet i 24 år, efter at være blevet bortført fra en lufthavn i Kenya på vej til Sydafrika, hvor han var blevet inviteret ned af præsident Nelson Mandela, som jo gennem 27 år havde haft samme skæbne på Robben Island som Abdullah Öcalan nu har fået på Imrali øen.

Öcalans betydning i Syrien

Öcalan har ikke bare haft afgørende betydning for udviklingen af den kurdiske bevægelse i Tyrkiet, herunder PKK, men også i Syrien, fordi han boede dér i eksil op gennem 1990erne, og fik enorm betydning for kurdernes udvikling og organisering i Syrien.

Lad mig her blot citere et enkelt afsnit fra rapporten :

”I sine skrifter foreslog Öcalan nye politiske teorier for den kurdiske bevægelse, der har omdefineret og revolutioneret begrebet selvbestemmelse. En ny nationalstat, hævdede han, kunne ikke løse de problemer, der var forårsaget af udenlandske magters indførelse af nationalstater i en multietnisk og multireligiøs region for et århundrede siden. Ved at kæmpe for en nationalstat kunne den kurdiske bevægelse utilsigtet komme til at kopiere de magt- og undertrykkelsesstrukturer, som stater har brugt.

I stedet, argumenterede han, bør kurderne og nabofolkene opbygge demokratier nedefra, baseret på lighed mellem alle etniciteter, religioner og sprog, frigørelse af kvinder, kooperative økonomier og beskyttelse af miljøet. Det kan de gøre, uanset hvor de bor, hvilket gør grænser irrelevante”.

Det er basalt set det, der er sket i Nordsyrien igennem de sidste 10-12 år. Altså udover at deres militær, Syriens Demokratiske Styrker, SDF, har reddet os alle fra Islamisk Stat, og fortsat gør det med støtte fra den internationale koalition mod Islamisk Stat. Men Islamisk stat får fortsat sin helt afgørende støtte, både økonomisk og militært, gennem Tyrkiet, ikke mindst gennem den tyrkiske efterretningstjeneste MIT, der siden valget i sommers også er repræsenteret med en udenrigsministerpost.

Den aktuelle situation i Rojava – det nordøstlige Syrien

Den aktuelle situation i Rojava – det nordøstlige Syrien – er ikke god. Siden d. 4. oktober har Tyrkiet under ledelse af Tyrkiets nye udenrigsminister efter valget i juni, Hakan Fidan, gennemført massive angreb på Nordøstsyrien, hovedsageligt ved hjælp af droner og krigsfly, der har ramt store dele af Nordøst-Syrien.

Angrebene har ikke været rettet mod militære mål, men har direkte været rettet mod infrastrukturen, herunder energi- og vandfaciliteter og elproduktionsanlæg i stort set hele Nord- og Østsyrien. De foregik parallelt i mange forskellige kantoner, og omfattede også vigtige helbredsfunktioner, f.eks.  et Covid19-hospital, samt de interne sikkerhedsstyrkers anti-narkotika-akademi, begge i nærheden af byen Derek i det nord-østligste hjørne af Syrien.

Udover, at angrebene har forvoldt store skader på infrastruktur og har ladt borgere tilbage uden elektricitet, vand, gas og olie, har det i løbet af blot den første uge forårsaget 47 borgeres død mens 59 andre er blevet sårede.

Kurdistans Røde Halvmåne – altså Kurdisk Røde Kors – har vurderet, at ca. 80% af NØ-Syriens infrastruktur er beskadiget.

Det kurdiske nyhedsbureau ANHA, Hawer News Agency, har gennemgået skaderne på olie-, gas, og elektricitetsstationerne alene i den østlige Jazira-region. De opgør de samlede omkostninger op til 1,3 milliarder US$. Men det er samtidigt interessant, hvordan man vurderer mulighederne for at afbøde virkningerne: De skriver f.eks, at nogle steder har man været i stand til at genoptage produktionen efter en kort periode ved hjælp af lagre opbygget til nødsituationer, ligesom man lokalt samarbejder om af afbøde virkningerne gennem koordineret rationering m.v. Så det stopper ikke hverdagen.

Men hvorfor satte de her voldsomme tyrkiske angreb ind efter d. 4. oktober?

Tyrkiets angreb er et led i en langsigtet erobringsplan

Det skete angiveligt som svar på det målrettede angreb mod direktoratet for sikkerhed under indenrigsministeriet i Ankara, iværksat ved åbningen af det nærliggende tyrkiske parlament d. 1. oktober. Det blev gennemført af en enhed under PKKs væbnede styrker, der kalder sig Folkets Forsvarsstyrker, HSM, og som har påtaget sig ansvaret for aktionen. De har fremhævet, at aktionen forløb helt efter planerne, som et ganske bevidst angreb, for at bevise, at HSM var i stand til at gennemføre sådan noget tæt på sikkerhedsdirektoratet og ved åbningen af parlamentet – som en advarsel om, at det sagtens kunne have været gjort med langt større – katastrofale – konsekvenser.

De, der blev ramt ved aktionen, var to unge guerilla-mænd, der kom fra provinsen Van i Østtyrkiet. Den ene blev skudt af sikkerhedspolitiet, da han stod ud af bilen, den anden sprængte sig selv og bilen i luften, mens to fra sikkerhedstjenesten blev såret under sprængningen. Det kan ses som en selvmordsaktion, men dårlig nok som en terroraktion ifølge Geneveaftalerne, da det ikke gik ud over civile.

Men alligevel, hvis I læser artiklen ”Frihed for Öcalan, en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål”, der beskriver Öcalans liv og virke, så vil I kunne se, at den aktion næppe ville have fået opbakning fra ham. Han har jo heller ikke fået mulighed for at ytre sig, for han er – helt ulovligt – holdt totalt isoleret i årevis, og har end ikke fået lov til at tale med sine advokater eller sin familie.

Faktisk indså Öcalan allerede fra begyndelsen af 1990erne, at den eneste vej frem for den kurdiske bevægelse var gennem en fredelig politisk løsning.

Siden 1993 har PKK erklæret i alt 9 ensidige våbenhviler, og aktivt arbejdet for fredsforhandlinger.

1. gang i 1993, hvor Öcalan førte indirekte samtaler med den daværende tyrkiske præsident Torgut Özal, der sluttede brat, da Özal ganske pludseligt døde under mystiske omstændigheder –hans lig blev gravet op for nogle år siden, og en retsmedicinsk undersøgelse viste, at han var blevet forgiftet.
2. gang var mellem 2009 og 2011 under hemmelige forhandlinger, kaldet Osloprocessen, der var baseret på en detaljeret køreplan udarbejdet af Öcalan, som endte med enighed om 3 løsningsprotokoller. Dem ville den tyrkiske stat ikke gennemføre.
3. gang var fra 2013-15, som blev den eneste våbenhvile, som Tyrkiet overholdt endda gennem 2½ år, men kun indtil Erdogan fandt ud af, at det ville styrke de demokratiske kræfter og svække hans autokratiske magt over det tyrkiske samfund. Så fortsatte tilintetgørelsen af kurderne som folk i Tyrkiet.

Det endte altså alligevel hver gang med at Tyrkiet fortsatte tilintetgørelsen af kurderne som folk i Tyrkiet, og faktisk i stigende omfang også udenfor Tyrkiet.

Den voldsomme bombning af Syrien i begyndelsen af oktober skyldtes ifølge  Hakan Fidan angiveligt, at de to gerningsmænd til aktionen i Ankara kom fra Syrien. Det er en helt udokumenteret påstand, og der er ingen andre, der vil kendes ved den udlægning.

Men det er ikke svært at finde flere grunde til angrebet: Den tyrkiske udenrigsminister har tidligere som efterretningschef åbent sagt, at

’hvis jeg skal, vil jeg få nogle syriske missiler affyret mod Tyrkiet fra den syriske side for at kunne invadere syrisk territorium og legitimere en krig”.

Der har formentlig ikke under hele den syriske borgerkrig været sendt et eneste skud fra Syrien mod Tyrkiet. Det har amerikanske generaler gennem alle årene løbende dokumenteret.

Den tyrkiske Misak-i-Milli-plan, som Erdogan mener skal erstatte Lausanne-traktaten, når den udløber i 2023. Det kræver udvidelse af Tyrkiet med 3½*Danmarks areal i Syrien og Irak.

Men Erdogan har især siden han sikrede sig magten igen under valget i maj, åbent overalt i Tyrkiet fortalt om hans planer for erobring af store områder i Nordsyrien og Nordirak, som han mener rettelig hører til Tyrkiet som en del af det tidligere Osmanniske rige. Det omfatter også Kirkuk og Aleppo, og går under navnet Misak-i-Milli-planen, med et øget areal på 3½ gange Danmarks areal, som han mener skal afløse Lausanne-aftalen, der udløber her i 2023.

Og i de planer står kurderne i vejen, så de skal udryddes, hvad man allerede er godt i gang med.

Og så må man jo spørge: Ser det virkelig så sort ud for Rojava – Nordøstsyrien? Nej, det tror jeg ikke. Og det er der mange grunde til.

Først og fremmest, at opbakningen til administrationen i Nord-Østsyrien har været stødt stigende, ikke bare blandt kurderne, men også i den arabiske befolkning og blandt de mange andre folkeslag og religiøse grupperinger i området. Det skyldes ikke mindst, at tingene, trods angreb og isolering, faktisk fungerer. Økonomien ser på mange måder trods alt lysere ud i Rojava end i det øvrige Syrien. Der er folk, der flytter fra Damaskus til Rojava. Antallet af biler er tredoblet, og benzinen er meget billigere end i Assads Syrien – hvis ellers det kan anses for positivt.

Kvindernes systematiske inddragelse i alle sider af samfundslivet har styrket engagementet enormt, ikke mindst blandt de arabiske kvinder, og faktisk også i større dele af det syriske samfund, f.eks. blandt druzerne i Syd-Syrien, som gennem de to sidste måneder har demonstreret dagligt mod Assads styre.

De NØ-syriske militære grupper med SDF i spidsen står meget, meget stærkt, til trods for at de i de senere år har ført en mere tilbagetrukken rolle end tidligere. Det kan vi se på deres reaktion på det stigende antal næsten desperate udenlandske forsøg på infiltrering og angreb på fængsler, interneringslejre og direkte angreb ind over grænsen. De er næsten altid gennemført af lejesoldater, sjældent af regulære nationale styrker. De bliver hver gang mere eller mindre ynkeligt slået tilbage af SDF og andre styrker, der bakkes stadigt mere entydigt op af lokalbefolkningen. Senest skete det sidst i oktober, hvor et angreb fra Vestbredden af Eufrat ca. 60 km. syd for Deir Es-Zor mod tre landsbyer på østbredden, der blev udført af lejesoldater, hurtigt blev slået tilbage af SDF, hvad der medførte mange døde og sårede på Assads side.

Men også langt ud over Syrien er der en stigende støtte til Nord-Øst-syrien i erkendelse af, at den autonome administration har en stabiliserende indflydelse på udviklingen i Mellemøsten, hvor Tyrkiets meget aggressive ekspansionspolitik har skabt stor bekymring og modstand mange steder.

For stormagterne i området er det også afgørende, at under Tyrkiets forsøg sidste efterår på at optrappe deres erobringer i Syrien og deres skjulte støtte til resterne af Islamisk Stat, gjorde SDF det klart overfor især USA og Rusland, at de fra nu af ville forsvare landet til sidste mand og derfor trak sig fra kampen mod Islamisk Stat. Det er blevet et afgørende skrækscenarie for Biden-administrationen, hvad I kan læse meget mere om i en artikel i Nudem.dk fra d. 28. januar i år: Jesper Brandt: Kan Erdogan Gennemføre Sine Planer Om Endnu En Invasion I NØ-Syrien?. https://www.nudem.dk/kan-erdogan-gennemfoere-sine-planer-om-endnu-en-invasion-i-noe-syrien/

Siden er ’Den Arabiske Syriske Republik’ igen kommet ind i varmen blandt de arabiske lande, der er dybt bekymrede for Tyrkiets aggressive ekspansionspolitik. Det har fået Nord- og Øst-Syriens varme opbakning. Og Rusland har nu optrappet sine angreb på de fortsatte IS-lommer i Assads Syrien.

Så situationen er ikke så håbløs.

Parallel til konflikten mellem Israel og Hamas

Men jeg har dog lige en aktuel betragtning til sidst: Man kan i princippet godt prøve at sammenligne konflikten mellem Israel og Hamas med konflikten mellem Tyrkiet og PKK. Det vil så hurtigt blive klart, hvor forskelligt PKKs strategi adskiller sig fra Hamas, men også hvor forskelligt, PKK og de vestlige stormagter ser på løsningen af en sådan nationalstatskonflikt. PKK tror grundlæggende ikke på en to-statsløsning, men efterlyser tværtimod en demokratisk løsning baseret på et gennemført nærdemokrati.

Det er karakteristisk, at efter de ekstremt voldsomme tyrkiske angreb på civile mål i Nord-Øst-Syrien, for at gennemtvinge et stærkt udvidet rent Tyrkisk territorium mod syd som svar på en fornyelse af den 100-årige internationale grænsedragning efter Lausanne-aftalen, er svaret fra Unionen af kurdiske Samfund (KCK), der er en sammenslutning af partier og organisationer, der følger Abdullah Öcalans anbefalinger til en løsning af ’det kurdiske problem’, blevet en opfordring til i stedet at gendrøfte og genoptage de kurdisk-tyrkiske relationer baseret på den præmis, at tyrkernes og kurdernes historie er så sammenvævet, at det er nødvendigt at erstatte Lausanne-aftalen med en aftale, der som grundlag forudsætter, at det kurdiske folks eksistens i Tyrkiet er en realitet, som ikke kan holdes udenfor diskussionen af republikkens fremtid.

Kilder:

januar 28, 2023: Jesper Brandt: Kan Erdogan Gennemføre Sine Planer Om Endnu En Invasion I NØ-Syrien?. https://www.nudem.dk/kan-erdogan-gennemfoere-sine-planer-om-endnu-en-invasion-i-noe-syrien/

februar 16, 2023: Ankara Og Damaskus Blokerer For Bistandsleverancer Fra AANES. https://www.nudem.dk/ankara-og-damaskus-blokerer-for-bistandsleverancer-fra-aanes/

februar 27, 2023: I Rojava Blomstrer Flersprogetheden. https://www.nudem.dk/i-rojava-blomstrer-flersprogetheden/

april 19, 2023: Jordskælvet Har Efterladt Syriske Kurdere Endnu Mere Under Belejring. https://www.nudem.dk/jordskaelvet-har-efterladt-syriske-kurdere-endnu-mere-under-belejring/

juni 11, 2023: Jesper Brandt: Der Var Valgsvindel Under Det Tyrkiske Valg. https://www.nudem.dk/der-var-valgsvindel-under-det-tyrkiske-valg/

juni 24, 2023: Et Nyt Sundhedsvæsen Er Ved At Blive Etableret I Nord- Og Østsyrien. https://www.nudem.dk/et-nyt-sundhedsvaesen-er-ved-at-blive-etableret-i-nord-og-oestsyrien/

august 10,2023: Koalitionslande: Bekæmpelse Af Islamisk Stat I Irak Og Syrien Har Topprioritet. https://www.nudem.dk/koalitionslande-bekaempelse-af-islamisk-stat-i-irak-og-syrien-har-topprioritet/

august 28, 2023: Tyrkiet Fører Sig Endnu Engang Frem Med Erobringsplaner I Syrien Og Irak. https://www.nudem.dk/tyrkiet-foerer-sig-endnu-engang-frem-med-erobringsplaner-i-syrien-og-irak/

september 11, 2023: SOHR: Tyrkiske Droneangreb I Det Nordøstlige Syrien Eskaleret Siden Det Seneste Valg I Tyrkiet. https://www.nudem.dk/sohr-tyrkiske-droneangreb-i-det-nordoestlige-syrien-eskaleret-siden-det-seneste-valg-i-tyrkiet/

september 13, 2023:  USA Indfører Sanktioner Mod To Tyrkisk-Støttede Syriske Militser Og Gruppernes Ledere. SDF Takker. https://www.nudem.dk/usa-indfoerer-sanktioner-mod-to-tyrkisk-stoettede-syriske-militser-og-gruppernes-ledere-sdf-takker/

september 22, 2023: Human Right Watch: Titusindvis Af Internt Fordrevne Lever Under Barske Forhold I Det Nordøstlige Syrien. https://www.nudem.dk/human-right-watch-titusindvis-af-internt-fordrevne-lever-under-barske-forhold-i-det-nordoestlige-syrien/

september 29, 2023: Kurdistans Frihedsguerilla Påfører Den Tyrkiske Hær Hårde Slag. https://www.nudem.dk/kurdistans-frihedsguerilla-paafoerer-den-tyrkiske-haer-haarde-slag/

oktober 6, 2023: Fidan: ”Hvis Jeg Skal, Vil Jeg Få Nogle Missiler Affyret Mod Tyrkiet Fra Den Syriske Side For At Kunne Invadere Syrisk Territorium Og Legitimere En Krig”. https://www.nudem.dk/fidan-hvis-jeg-skal-vil-jeg-faa-nogle-missiler-affyret-mod-tyrkiet-fra-den-syriske-side-for-at-kunne-invadere-syrisk-territorium-og-legitimere-en-krig/

oktober 7, 2023: Jesper Brandt: Protester blandt druserne i SV-Syrien breder sig. https://www.nudem.dk/protester-blandt-druzerne-i-sv-syrien-breder-sig/

oktober 8, 2023: SDF Frigiver Status Over Angreb Udført Af Tyrkiet. https://www.nudem.dk/sdf-frigiver-status-over-angreb-udfoert-af-tyrkiet/

oktober 11, 2023: Jabour-stammen: SDF repræsenterer os; vi fordømmer ethvert forsøg på at destabilisere Nordøst Syrien: https://www.nudem.dk/46706-2/

oktober 12, 2023: Muslim: Der Er Intet Oprør Mod Den Autonome Administration. https://www.nudem.dk/muslim-der-er-intet-oproer-mod-den-autonome-administration/

oktober 14, 2023: Osê: De, Der Ønsker At Ødelægge Projektet Om Den Selvstyrende Administration, Vil Ikke Få Held Med Det. https://www.nudem.dk/ose-de-der-oensker-at-oedelaegge-projektet-om-den-selvstyrende-administration-vil-ikke-faa-held-med-det/

oktober 24, 2023: Om kampagnen: Frihed for Öcalan, en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål. https://www.nudem.dk/om-kampagnen-frihed-for-ocalan-en-politisk-loesning-paa-det-kurdiske-spoergsmaal/

oktober 29, 2023: Assad: Vi Vil Ikke Normalisere Forholdet Til Tyrkiet Uden Dets Tilbagetrækning Fra Syrien. https://www.nudem.dk/assad-vi-vil-ikke-normalisere-forholdet-til-tyrkiet-uden-dets-tilbagetraekning-fra-syrien/

november 20, 2023: KCK Opfordrer Til Gendrøftelse, Genoptagelse Af Det Kurdisk-Tyrkiske Forhold. https://www.nudem.dk/kck-opfordrer-til-gendroeftelse-genoptagelse-af-det-kurdisk-tyrkiske-forhold/

december 13, 2023: Kurdistans Røde Halvmåne Opfordrer Til At Støtte NØ Syrien. https://www.nudem.dk/kurdistans-roede-halvmaane-opfordrer-til-at-stoette-noe-syrien/

december 18, 2023: Målet Med Den Tyrkiske Besættelse Er At Tømme Regionen Og Udslette AANES Projektet. https://www.nudem.dk/maalet-med-den-tyrkiske-besaettelse-er-at-toemme-regionen-og-udslette-aanes-projektet/

december 22, 2023: Lad Jer Ikke Narre Af Hykleriet Hos Dem, Der Slap ISIS Løs På Kurderne Og Hamas På Jøderne. https://www.nudem.dk/lad-jer-ikke-narre-af-hykleriet-hos-dem-der-slap-isis-loes-paa-kurderne-og-hamas-paa-joederne/