Af İbrahim Benli, medlem af Enhedsliten Kurdistan Solidaritetsgruppe

I dag er det Kurdisk Sprogdag, som bruges til at markere vigtigheden af bevarelsen af den kurdiske sproglige kulturarv, som undertrykkelsesregimer igennem mange århundrede ihærdigt har forsøgt at eliminere.

Markeringen tager afsæt i datoen 15.maj 1932, hvor den første kurdisk magasin Hawar (Opråb) blev udgivet i Damaskus i Syrien.

I de sidste århundrede har det kurdiske folk været udsat for utallige massakrer og ødelæggelser af undertrykkelsesregimer henholdvis i Tyrkiet, Syrien, Iran og i Irak. Disse regimer har forsøgt/forsøger fortsat at legitimere deres eksistensgrundlag ved at betragte minoriteternes, blandt andre kurdernes eksistens som trussel mod nationens sikkerhed. Defor har disse regimer udover massakrer og ødelæggelser mod kurdere stået bag en systematisk assimilationspolitik ved at forbyde kurderne og andre minoriteter til at tale, skrive og læse på deres modersmål i de sidste mange år. Takket være kurdernes ihærdige og demokratiske kamp, lykkedes det ikke brutale regimer eliminere kurdernes sprog og kultur. Den mundtlige overleveringstradition hos kurderne ved navnet ‘Dengbeji’ har sikret den kurdiske sprog- og kulturarv er blevet viderebragt gennem generationer

Kurdisk som sprog hører til det indoeuropæiske sprog, som er beslægtet med Irans officielle sprog, persisk. Manglende selvstændighed og undertrykkelsen har forhindret udvikling af et fælles rigskurdisk. Der eksisterer utallige dialekter i kurdisk, hvorfor kurderne indbyrdes kan have svært ved at forstå hinanden.
De fire største og hovedsagelige dialekter; kurmanji, sorani, gorani(hewrami), zazaki(dimilki).

Blandt de første skriftlige værker tilbage i 15. århundrede kan der nævnes Hasan Ertuşi (1417-1491), Feqîyê Teyran (1590-1660), Melayê Cizîrî (1570-1640) ve Ehmedê Xanî (1650-1707). Ehmedê Xanîs poetiske klassiker ”Mem & Zin” samt det anatolske folkesagn ”Meme Alan” og historien om ”Siyabend & Xece” er de mest kendte fra denne tid.

Den første kurdiske avis ”Kurdistan” udkom til gengæld i Cairo d. 22. april 1898. Derfor er 22. april samtidig betragtes som Kurdisk Journalistikdag.

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.