Af FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark) 

Det kurdiske samfunds opvågnen til en socialt retfærdig verden har givet nyt håb til mennesker over hele verden. Den kurdiske bevægelses hjørnestene; et radikalt demokrati, kvindernes frigørelse og den økologiske bevidsthed er også ved langsomt at blive mange andre bevægelsers grundlæggende værdier. Kvinde Revolutionen og samfundets selvadministration som først så dagens lys i Rojava i 2012, er nu blevet et muligt alternativ verden over. Den demokratiske konføderalisme, udtænkt af Abdullah Öcalan, kan nu om dage ikke bare findes i Rojava eller Kurdistans bjerge, men har spredt sig overalt. Over hele verden er der mennesker, der lærer om det, og praktiserer det.
På trods heraf er dette demokratiske alternativ stadig under meget intense angreb fra den kapitalistiske modernitet. Det være sig Tyrkiets igangværende aggressionskrig i Sydkurdistan, invasionen i Rojava eller AKP-regimets fascistiske politik mod Nord Kurdistans folk. Det er en isolationspolitik og undertrykkelse, som er understøttet og tilskyndet af EU og den tyske forbundsregerings åbenlyse accept.

Intet sted er denne isolation mere konkret end på den tyrkiske fængselsø, Imrali. Her har grundlæggeren og lederen af Kurdistans Arbejderparti (PKK), Abdullah Öcalan, været fængslet siden den internationale konspiration den 15. februar 1999. I over 10 år var han den eneste indsatte. På trods af hans isolations ubeskrivelige betingelser har han aldrig opgivet håbet om en fredelig løsning på konflikten i Mellemøsten. I adskillige år formåede Öcalan at forhandle med den tyrkiske regering med henblik på at opnå dette mål. Det overvældende flertal af den kurdiske befolkning ser Abdullah Öcalan som deres repræsentant. Dette er blevet bekræftet ved mere end 3,5 millioner kurderes underskrifter i 2005/6. I 2015 har ca. 10,3 millioner underskrivere igen skrevet under til fordel for hans frihed.

Den tyrkiske stat udsætter i øjeblikket Abdullah Öcalan for et isolationsregime uden sammenligning. Ethvert besøg fra hans advokater eller familiemedlemmer er kun blevet mulige gennem lange sociale kampe. For eksempel lykkedes det i maj 2019 tusinder af mennesker – både indenfor og udenfor fængslerne – at bryde isolationen gennem en sultestrejke, som varede i måneder. Kun derfor blev det-for første gang i mange år – en kort tid muligt for Öcalan at have kontakt med sine advokater. Den sidste korte telefonsamtale mellem Abdullah Öcalan og hans bror fandt sted i marts 2021, men blev pludselig afbrudt af ukendte årsager. Dét faktum at der ikke har været et eneste livstegn fra Öcalan siden, giver anledning til bekymring for hans helbred. Gennem Imrali forsøger den tyrkiske stat ikke kun at isolere Öcalan som person – men endnu mere at ramme, isolere og undertrykke de demokratiske bedrifter, som er opstået som følge af hans idéer.

Det er grunden til at kampen for fred og demokrati må knyttes sammen med kampen mod Öcalans isolation. Han er nemlig arkitekten bag den demokratiske konføderalisme – der som samfundsmodel er vor tids svar på den krise-belastede nationalstatsmodel. På samme tid vil dette også styrke kampen for demokrati og frihed verden over.
Vi opfordrer derfor alle internationalister til at tilslutte sig Den Lange March under parolen
“Stop isolationen – Frihed for Abdullah Öcalan! “
Datoen over initiatives
-12. februar kl. 10.00 start på long march i Marielundvej 46A, 2730 Herlev
-13. februar kl. 10.00: start på long march i Svanemøllen Station. Østerbrogade 240, 2100 København
-15. februar kl. 16.00: demonstration Rådhuspladsen København

Lad os rejse os for at kæmpe for Öcalans frihed en ende på og gøre op med isolation, fascisme og besættelse, og kæmpe for Öcalans frihed! 
Frihedens time er kommet!