Den autonome administration i Nord- og Østsyrien (AANES) reagerede på jordskælvet på meget kort tid og hjælper nu andre dele af landet på trods af begrænsede midler.
Af NÛJIYAN ADAR og MUSTAFA ÇOBAN, Qamishlo
Den selvstyrende administration (AANES) gik omgående i gang med at hjælpe jordskælvets ofre i byerne i Nord- og Østsyrien på den hurtigste måde takket være stærk solidaritet. Denne succesrige solidaritet blev muliggjort gennem kommunerne og forsamlingerne, som er rygraden i det autonome system baseret på selvstyre. Heyva Sor a Kurd (Kurdisk Røde Halvmåne), som blev etableret i Rojava i 2012, er en af de organisationer, der arbejder med succes i solidaritet med jordskælvets ofre. Efter at der var taget hånd om jordskælvets ofre i Nord- og Østsyrien, gav de mennesker, der bor i regionen og deres selvstyre udtryk for, at de var klar til også at hjælpe andre dele af Syrien. I løbet af kort tid blev hundredvis af hjælpelastbiler og brændstoftankvogne med basale behov, mad og medicinsk udstyr leveret til andre dele af Syrien.
SDF OG DEN AUTONOME ADMINISTRATION GÅR I AKTION
I en erklæring fra den 6. februar, da jordskælvet fandt sted, udtalte de syriske demokratiske styrker (SDF): “Vi deler vores folks smertefulde lidelse i alle syriske territorier forårsaget af det ødelæggende jordskælv, der ramte regionen, og vi beder Allah den Almægtige om at trøste ofrene med Hans uendelige barmhjertighed, give hurtig bedring til de sårede og beskytte vores folk mod enhver overlast. Vores styrker står klar til at yde øjeblikkelig hjælp til at overvinde jordskælvets eftervirkninger i alle syriske territorier, herunder at yde nødhjælp og sende redningshold til katastroferamte områder. Vores styrker kondolerer også befolkningen i byerne Maraş og Antep og alle områder i det nordlige Kurdistan, der blev ramt af jordskælvet, og vi udtrykker vores solidaritet med dem i denne svære tid.”
ALLE Grænseovergange er åbnet
Medformandskabet for den autonome administrations eksekutivråd afgav en erklæring efter mødet den 8. februar og sagde: “Alle grænseovergange i de autonome administrationsregioner vil forblive åbne for at muliggøre levering af humanitær bistand udefra til alle regioner, der er berørt af jordskælvet i Syrien.”
HJÆLPEKAMPAGNER
Den 9. februar lancerede den autonome administration i Cizre-regionen og den 12. februar den autonome administration i Eufrat-regionen hjælpekampagner for at hjælpe jordskælvsofrene i Nordkurdistan og det nordøstlige Syrien. Hjælpen organiseret af folk og organisationer i alle byer i Nord- og Østsyrien blev leveret til grænseovergangene i Umm al-Julud (mellem Manbij og Jarablus), Al-Tayha (mellem Manbij og Aleppo) og Awn Al-Dadat (mellem Manbij og Jarablus).
STØTTE TIL BEVETTE REGIONER
En hjælpekampagne organiseret af AANES-regionerne blev indført ikke kun for regionerne under Damaskus-regeringen, men også for jordskælvsofrene i de regioner, der er besat af den tyrkiske stat og dens allierede lejesoldater. Førstehjælpskonvojen kom den 13. februar ind i de besatte regioner i det nordlige og østlige Syrien via Læger Uden Grænser gennem grænseovergangene mellem Manbij og Jarablus. Efter førstehjælpskonvojen bestående af 53 lastbiler og køretøjer afgik en anden konvoj bestående af 66 lastbiler med mad og medicinske forsyninger.
Sozdar Ehmed fra Kurdisk Røde Halvmåne (Heyva Sor en kurder) i Nord- og Østsyrien har svaret på spørgsmål fra ANF vedrørende deres solidaritetssamarbejde.
KOLLEKTIVT ARBEJDE
Ehmed sagde: “Jordskælvet i vores region skabte frygt blandt mennesker. Offentligheden havde store forventninger til Kurdisk Røde Halvmåne efter jordskælvet. Der blev afholdt et ekstraordinært møde med deltagelse af Selvstyreforvaltningen, Folkekommunen, De Indre Sikkerhedsstyrker, Selvforsvarsstyrken og Sundhedsudvalget. Et kollektivt arbejde blev udført i solidaritet. Efter dette møde besluttede vi at sætte telte op til de overlevende, der opholdt sig i deres biler.”
“Vi startede en humanitær hjælp til vores folk fra Dêrîk i øst til Manbij i vest. Efter jordskælvet begyndte borgerne at søge ly i deres biler. De, der ikke havde køretøjer, blev på gaden. På kort tid satte vi telte op til folket i alle byer fra Dêrîk til Manbij. Der blev uddelt tæpper til borgerne. Vi sendte beredskabshold til 10 byer ud fra deres befolknings størrelse. Et lægehold fik til opgave at transportere de alvorligt syge patienter til hospitaler.”
STØTTE TIL SHEHBA OG ALEPPO
Ehmed udtalte, at de ikke kunne sende hjælp til Shehba og Aleppo den 7. februar på grund af Damaskus-regeringens embargopolitik. Da de selv ville til regionen, stoppede forhindringerne dem. “Vi kunne have leveret mange telte og tæpper til Shehba og Aleppo inden for 24 timer. Bistandsaktiviteter til disse regioner blev planlagt i fællesskab med ikke-statslige organisationer. Vi donerede også et mindre beløb. Som Kurdisk Røde Halvmåne mobiliserede vi alle vores midler. Sammen med vores team besluttede vi at flytte til Shehba og Aleppo for at sørge for mad, telte, tæpper, medicinske forsyninger og brændstof. Vi har nu ventet ved grænseportene i 6 dage, men Damaskus-regeringen tillader os ikke at krydse ind i regionen. Vi har konstant udtalt, at vores sundhedshold er klar til at imødekomme de syriske befolkningers behov. På trods af vores opfordringer til alle berørte institutioner og organisationer, er portene ikke blevet åbnet. Vi udtrykte vores parathed til at levere hjælp fra Afrin til Damaskus, men Damaskus-regeringen åbner ikke portene. Vi venter nu ved al-Tayha-porten mellem Manbij og Aleppo. Vi vil ikke træde et skridt tilbage; vores skridt vil altid være fremadrettede.”
6-MÅNEDERS PROJEKT FOR JORDSKÆLV-RAMME OMRÅDER
Ehmed bemærkede, at et seks måneders projekt for de jordskælvsramte områder er blevet indført: “Et hold læger fra Kurdisk Røde Halvmåne vil komme til regionen den 20. i denne måned. Et tre-måneders projekt er blevet indført for Eufrat-regionen, et 15-dages projekt for Cizre-regionen og et seks-måneders projekt for Aleppo og Shehba. Prioriteten for projekterne er at levere ernæringsbehov, opvarmning og basale fornødenheder. Anden etape vedrører genopretning af de beskadigede områder. Vi har også bedt om hjælp fra internationale institutioner og organisationer til disse presserende behov, men deres hjælp er begrænset.”