Af Søren Søndergaard

Jeg kommer lige fra en demonstration til støtte for Ukraines befolkning.

Putins invasion af Ukraine er totalt uacceptabel. Derfor har Enhedslisten fordømt denne invasion fra første dag og krævet de russiske tropper trukket tilbage. Og vi er glade for, at denne holdning deles af stort set hele det politiske spektrum i Danmark.

Putins overfald har allerede kostet den ukrainske befolkning dyrt. Ødelagte byer! Millioner af mennesker på flugt. Mange sårede, lemlæstede og dræbte! Men også andre kommer til at betale prisen for Putins krig.

I sidste weekend indledte Putins autoritære åndsfælle, Tyrkiets Erdogan, endnu et angreb på kurdiske områder i Nordirak. Med raketter og droner og med landsætning af kamptropper fra helikoptere er en egentlig invasion i gang. Formålet er angiveligt at knuse PKK og andre kurdere i området, som kæmper for kurdernes rettigheder – det være sig i bjergene, i byerne eller i flygtningelejrene.

Erdogans formål er ikke fred, for så ville han jo have taget imod PKK’s forslag om forhandlinger. Formålet er i stedet at oppiske nationalistiske og chauvinistiske følelser i den etnisk tyrkiske befolkning forud for det kommende præsidentvalg. For her står Erdogan og hans allierede så svagt som nogensinde før. Demokratiet er trådt under fode, kvindernes rettigheder yderligere undermineret og økonomien er katastrofal for den almindelige befolkning.

Alt andet lige ville Erdogan ikke have en chance for at blive genvalgt – selv ikke med manipulation af valgreglerne og snyd på valgdagen. Krigens opgave er at genvinde noget af hans opbakning. For hvor tragisk det end er, så er virkeligheden, at for hver tyrkisk soldat, som kommer hjem til begravelse – med kisten indhyllet i et tyrkisk flag – vil Erdogans chancer for at overleve næste valg stige. Han er ikke alene ligeglad med den kurdiske befolkning, men også med den tyrkiske – præcis ligesom Putin sendte unge russere i krig som kanonføde for sine magtambitioner.

For nylig udtalte den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, at Rusland og Tyrkiet er blandt de største spillere på den internationale scene, fordi de ikke er bange for at bruge militær magt til at nå deres mål. Og han har desværre ret.

Samtidig er Erdogan en skamløs løgner, præcis ligesom Putin. F.eks. hævder han, at invasionen sker efter aftale med og støtte fra Iraks regering i Bagdad. Men regeringen i Bagdad har kaldt den tyrkiske ambassadør til samtale, hvor den protesterede og krævede et stop for denne provokation og uacceptable krænkelse af Iraks territorium. Og det irakiske udenrigsministeriums talsmand har direkte udtalt: ”Vi garanterer, at alt hvad den tyrkiske side påstår om, at der foreligger nogen former for koordinering eller aftale med den irakiske regering er usand”.

Erdogans angreb er ikke bare rettet mod det nordlige Irak. Det er også rettet mod det kurdisk dominerede selvstyreområde i Syrien. Et område, som er blevet befriet gennem en hård kamp mod Islamisk Stat, og som har kostet de kurdiske selvforsvarsstyrker og deres allierede i SDF 10.000’ner af dræbte og sårede. 

Så sent som i torsdag blev tre unge kvinder fra selvforsvarstyrkerne dræbt ved et tyrkisk droneangreb og i går blev den legendariske by Kobane angrebet med 6 mortérgranater, hvor flere blev såret.

Og hvem gavner disse angreb ud over Erdogans magtinteresser?

I en audiomeddelelse har talsmanden for Islamisk Stat, Abu-Omar al-Muhajir, opfordret sine tilhængere i området til at udnytte, at verdens opmærksomhed er rettet mod Ukraine og det sikkerhedstomrum, som de tyrkiske angreb medfører, til at slå til i det nordøstlige Syrien, bl.a. i forhold til at få befriet nogle af de mange tusinder IS-fanger, som helt fortjent sidder indespærret i forskellige lejre og fængsler.

Så ikke alene er Erdogans angreb et angreb på Irak suverænitet, men det er også en direkte hjælp til den genopbygning af Islamisk Stat, som foregår i øjeblikket.

Og hvad siger de vestlige ladere så til det? Hvad siger den danske regering?

Indtil videre ingenting. Total tavshed.

Når Putins Rusland angriber et andet land, så fordømmes det. Og det manglede da også bare.

Men når NATO-landet Tyrkiet angriber et andet land og understøtter Islamisk Stat, så er tavsheden rungende.

Det er vist det, man kalder dobbeltstandard.

I stedet må den danske regering øjeblikkeligt sige fra overfor Erdogan, så det kan høres. Og regeringen må arbejde for, at NATO gør det samme.

Beskeden herfra må være klar: Stop Erdogans invasion af de kurdiske områder i Irak og Syrien!

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.