Kære venner
Tak fordi i møder så talstærkt op. Vi er samlet her i dag for at gøre opmærksom på Tyrkiets aggression mod kurderne.
Erdogan fortsætter angreb og fængslinger af folkevalgte HDP-borgmestre og kritikere. For nylig blev fem borgmestere fængslet i byerne Siirt, Kurtalan, Altinova, Baykan og Igdir. Når HDP’s folkevalgte afsættes og de pågribes, udsættes de kurdiske borgmestre for både fysisk og psykiske overgreb. Man fornedrer både deres familier og ødelægger deres ejendom og boliger. Dette er en form for kollektiv afstrafning. En straf for hvad kære venner? En straf for at fordre demokrati og grundlæggende rettigheder for kurdere og ønsket om at dyrke sit eget sprog og kultur uden statslige repressalier.
Især kvinderne er mål hos Erdogans tilhængere. Erdogan står for radikal islamisme og her er kvindernes plads kun bag gryderne. Kurdernes kamp for lige rettigheder for mænd og kvinder er på ingen måde velansete hos Erdogans tilhængere.