HDP’s præsidentkandidat, Selahattin Demirtas, ringede til sin familie angående valgkampen i Tyrkiet.

Læs hvad han sagde til familien og til sine borgere i landet.

”Først og fremmest, hvor min stemme når, sender jeg mine hjertelige hilsener og kærlighed til alle.

Jeg har været anholdt her i næsten 20 måneder som en politisk gidsel med en ulovlig, ulovlig beslutning. Der har ikke været nogen retfærdig rettergang mod mig og mine venner.

Derudover fortsætter regeringsembedsmændene hver dag, mens mine hænder er bundet, negativ kampagne mod mig i aviserne og på tv.

I dag er hele landet blevet ofre for uretfærdighed. Uretfærdigheden foregår ikke kun i domstolene. Det er fra hospitaler til universiteter, fra marker til fabrikker, fra offentlige kontorer til gaderne.

Desværre er Tyrkiet blevet opbygget et samfund med frygt, statens funktion er ikke at give frygt til sine borgere, men at tjene dem.

Med anti-demokratiske metoder i de senere år har det forandret Tyrkiets samfund til verdens mest pessimistiske og ulykkelige samfund. Vores land bliver slået fra hinanden gennem polarisering og inddelinger indefra.

Som borgere, der bor på det smukkeste og rigeste lande i verden, fortjener ingen af os sådan en dårlig behandling. Vi fortjener hverken tristhed eller fattigdom.

Nu kan vi sammen i fremtiden skabe et demokratisk Tyrkiet. Vi kan løse alle vores lands problemer gennem fred, solidaritet og enhed.

Vi vil ikke opdele folk på grund af deres politiske holdninger, identitet, sekt eller køn. Hvis staten er vores stat, hvis landet er vores fælles hjemland, er det vores pligt at oprette et styringssystem, der behandler alle lige og fair.

Vi forbereder os nu på valget med et mere håbende, mere spændende og mere entusiastisk valgkamp.

Jeg er her inden for fire vægge, men jeg ved, at tusindvis af Demirtas’ er ude på markerne og på gårdene. Demirtas er i minen, på fabrikken. Demirtas er på byggepladser, i protester. Han er fyret, han er den arbejdsløse, den fattige. Han er ungdommen, kvinden og barnet. Han er tyrkere og kurdere. Han er alevi, sunni, han er stadig håbet.

Demirtas er ikke den, der sidder i en celle i Edirne. Demirtas er dig. Stol på dig selv. Stem på dig selv. Sig “En stemme til HDP, en stemme for Demirtas.”

Husk, en stemme ændrer meget. Det ændrer sig med dig.

Mine smukke brødre og søstre. Nu er det tid til at skifte til bedre dage. Lad os gøre det sammen, lad os vinde sammen.

Jeg hilser jer alle sammen med mine varmeste følelser.

Vi vil absolut vinde, ha’ det godt.”