Ergün Orhan, der både er tysk og tyrkisk statsborger, har været medlem af Islamisk Stat. I forbindelse med kamphandlingerne i Deir Es-Zor provinsen i den østlige Syrien, har han sammen med sin kone overgivet sig til de kurdiske forsvarsstyrker YPG. I et interview med journalisten Beritan Sarya fra det kurdiske nyhedsbureau ANF, fortæller han om forholdet mellem Islamisk Stat og den tyrkiske stat.
Efter Tyrkiets invasion af Afrin erklærede den tyske regering på grundlag af en skriftlig forespørgsel i den tyske forbundsdag, at ”Der er ingen beviser eller vidnesbyrd, der understøtter, at Tyrkiet driver aftalt spil med terrororganisationer som Islamisk Stat og Al Nusra”. Det har en tysk statsborger af tyrkisk afstamning, der har været tilknyttet Islamisk Stat, nogle markant afvisende kommentarer til. Ergün Orhan, med Islamisk Stat-kodenavnet Ebubekir Almani, har meldt sig og er nu i fangenskab hos YPG i det østlige Syrien. Han har et førstehåndskendskab til forholdet mellem Islamisk Stat og Tyrkiet og fortæller her nærmere om sine erfaringer.
Den 28 år gamle Ergün Orhan stammer fra byen Isparta i det vestlige Tyrkiet, men er født og opvokset i Tyskland. Han har både tyrkisk og tysk borgerskab. I 2013 fik har forbindelse til Islamisk Stat gennem imamen i Ebu Bekir Moskeen i Køln. Imamen er fra Marokko, og hans kodenavn er Ebu Beydeydi. Ergün Orhan besøgte moskeen gennem et år, hvorefter han og hans kone meldte sig til Islamisk Stat.
Rejste til Islamisk Stat over Tyrkiet
Ergün Orhan og hans kone rejste fra Tyskland til Antalya (der ligger 100 km syd for Isparta, JB), og derefter fra Antalya øst på til Gaziantep, hvor han krydsede grænsen til Syrien ved byen Jarablus i en bus, der transporterede nyankomne som ham, meget komfortabelt. På spørgsmålet om, hvor nemt det var at bevæge sig rundt omkring grænsen.
Orhan siger: “Grænsen var helt åben.” (Det bør indskydes, at området syd for grænsen på det tidspunkt var helt overtaget af Islamisk Stat, JB).
Tyrkiets venskaber i Manbij
Islamisk Stat-medlemmet Ergün Orhan indtog forskellige roller i forskellige områder, da han var medlem af organisationen. Efter træning i Jarablus tog han til Manbij for at arbejde i militæradministrationen. Det var på den tid, hvor Islamisk stat gik til angreb på Kobanê.
Orhan siger: “Under Kobanê-processen havde Tyrkiet åbnet en vej for at Islamisk Stat kunne krydse grænsen og angribe. De sendte dem våben. Islamisk Stat havde mange opholdssteder og huse omkring grænselinjen inde på Tyrkiets område.
Grænserne var åbne for Islamisk Stat. Tyrkiet hjalp IS ganske meget. Da jeg var i militæradministrationen i Manbij, kom de sårede og syge IS-medlemmer til min emir for at tage afsked. Nogle af dem tog til Tyrkiet for at få behandling på hospitaler dér. De fleste af dem fik tilladelse. Tyrkiet gav dem aldrig nogen problemer. Der var et hospital i Istanbul og et andet ved den syriske grænse for at støtte Islamisk Stat”
Fra betroet medlem af Islamisk Stat til medlem af den tyrkiske politistyrke
Orhan fortalte om Islamisk Stat-gruppen i den tyrkiske by Gazientep, hvis leder, Ciheman, samtidigt var leder af militærforvaltningen i Manbij, hvor Orhan arbejdede. Cihemans stedfortræder i Manbij, der hed Fudel, var samtidigt leder af den enhed, der kaldes kalifatets ryttere, der også hører under Islamisk stat-gruppen i Gazientep. Angrebene mod HDP (det tyrkiske pro-kurdiske venstrefløjsparti, JB) i Adana og Mersin, og de snigskytter, der blev brugt i Ankara- og Suruç-massakrerne, var organiseret af denne enhed (Ankara 10. okt. 2015: 109 døde og ca. 500 sårede, Suraç 20. juli 2015: 33 døde, 109 sårede.
Bande lederen Fudel var en mand, der arbejdede for både Tyrkiets og Islamisk Stats efterretningsvæsen. Ciheman var også tyrker. Han arbejdede i Afghanistan som Al-Qaida-medlem og blev senere dræbt under SDFs befrielse af Manbij. Mustafa Şami, der var Orhans seneste emir i Al Bab sydvest for Manbij) havde fortalt, at Fudel krydsede grænsen til Tyrkiet og fortsatte sit arbejde i det tyrkiske politi. Han arbejdede for begge sider.
Også snigskytte
Efter Manbij arbejdede Ergün Orhan i politiorganisationen som vagt i byen Al Bab (30 km. fra den tyrkiske grænse). Efter et stykke tid forlod han politiorganisationen og sluttede sig til enheden af snigskytter, hvor han blev såret. Han blev senere chef for et varelager i Cizîr.
Orhan siger: “Jeg hørte, at folk, der forlod Islamisk Stat og tog til Tyrkiet, ikke blev anholdt, tværtimod, de åbnede virksomheder. Nu er mange af dem bosat i Tyrkiet, og de går bare frit omkring.”
Orhan rejste til Deir ez-Zor-provinsen og styrede mod Shaddadi, og det var på den tur, han og hans kone flygtede og overgav sig til YPG efter at Operation Cizire Storn var gået igang (dvs. befrielsen af de østlige områder af Deir Es-Zor-provinsen, der indledtes i september 2017, se næste også artikel, JB). På spørgsmålet om, hvorfor han ikke flygtede til Tyrkiet på trods af, at han havde hørt om, hvordan de, der gjorde det, ikke blev fængslet.
Han siger: “Jeg flygtede fra Islamisk stat sammen med min familie. Jeg ønskede ikke at tage til Tyrkiet, fordi jeg kunne have været blevet indkaldt til militærtjeneste på grund af mit dobbelte statsborgerskab. Tyrkiet havde hjulpet Islamisk stat meget, derfor ønskede jeg ikke at rejse derhen. Islamisk Stat ødelagde vores liv.”
Kilde: ANF & Geografinfo
