To ledere og ni medlemmer af HDP er anholdt, skriver nyhedsbureauet Reuters.
To ledere og ni parlamentarikere fra Tyrkiets oppositionsparti HDP er natten til fredag lokal tid blevet tilbageholdt af tyrkisk politi.
Det sker, fordi de angiveligt har nægtet at afgive vidneforklaringer i sager, der omhandler forbrydelser forbundet til “terrorpropaganda”.
Selahattin Demirtas, som er en af HDP’s ledere, blev tilbageholdt, da politiet ransagede hans hjem i Diyarbakir. Også partileder Figen Yuksekdag blev tilbageholdt i sit hjem i byen Ankara.
Partiets advokater oplyser til Reuters, at yderligere ni parlamentsmedlemmer fra HDP er tilbageholdt.