Af Fey Kurd

For præcis tre år siden – den 9. januar 2013 – blev tre kvindelige revolutionære likvideret i den franske hovedstad – Paris. Disse tre kvinder, Sakine Cansiz (Sara) Fidan Dogan (Rojbin) og Leyla Şaylemez (Ronahi) kæmpede imod det patriarkalske system.

Den tyrkiske præsident Erdogan i en valgtale 2015 kom ind på massakren, og havde omtalt, at nogle styrker indenfor den tyrkiske stat havde begået mordene i Paris. Han fortalte endda, at massakren var begået for at sabotere fredsprocessen. Denne tale viste også den tyrkiske stats ansvar. I dag er han nødt til at blive erindret om talen.

Vi erklærer den 9. januar som værende en kampdag mod kønsdiskrimination, militarisme, racisme, uretfærdighed, kolonialisme og en kampdag mod alle de kapitalistiske styrkers angreb. Den 9. januar vil fremover være dagen for den kamp, hvor vi yder modstand imod alle de kræfter, som angriber de menneskelige værdier, en kampdag mod de konspiratoriske kræfter. Den 9. januar vil fremover være en dag, hvor vi insisterer på frihed, demokrati og solidaritet.
Den 9. januar er dagen, hvor vi alle er Sara, Rojbin, Ronahi og den dag, hvor vi kræver at der tages ansvar fra systemets bagmænd. Den 9. januar er den dag, vi tager retfærdigheden i egne hænder og dagen, som symboliserer at vi ikke har glemt de sammensvorne kræfter.

Sakine Cansiz var en stærk kurdisk kvinde, som havde tilbragt mange af sine år i de tyrkiske fængsler. Her blev hun udsat for endeløs tortur på grund af sine revolutionære tanker. Hun var derudover også medstifter af Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Fidan Dogan var en dygtig diplomat og repræsentant for KNK (Kurdistans National Kongres) i Paris. Leyla Şöylemez var et vigtigt forbillede for de kurdiske ungdomsbevægelser.

Disse tre kvinder, som har dedikeret det meste af deres liv for kurdernes frihed, ligestilling og kamp for demokratiet blev desværre fundet likvideret ved skud i hovedet. Det er fortsat uklart hvem der har stået bag disse drab, men vi herboende kurdere vil kæmpe indtil morderne og deres bagland bliver stillet til ansvar for deres brutale gerninger.

Kurdernes kamp om fred og frihed har indtil videre kostet tusinder livet, heriblandt disse 3 kvinder. Vi vil dog aldrig opgive vores kamp om at ytre os på vores sprog, bevare vores kultur og historie.

Efterfulgt af disse triste dage har det kurdiske folk og organisationer vist deres støtte via forskellige handlinger. Handlingerne har haft det tilfælles at der i forhold til de tre aktivister der blev dræbt i Paris, har været et ønske om retfærdighed af de franske myndigheder. Men de franske myndigheder har endnu ikke været ude med konkrete udtalelser og der er derfor fortsat ikke sket et brud på den lange tavshed. Sagen er aldrig blevet fuldt opklaret. Vi forventer og kræver at franske myndigheder opklarer sagen.

Vi vil gerne slutte af med at mindes de kurdiske kvinder og den kamp de har kæmpet. Vi lover at kæmpe for, at de skyldige bliver fundet og stillet til regnskab for deres handlinger.

Længe leve kvindernes internationale solidaritet!
Længe leve frihedskæmperne, Sara, Rojbin og Ronahi.

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.