Vil EU forsvare sine egne værdier overfor et tyrkisk ‘sultanat’?

Vil EU forsvare sine egne værdier overfor et tyrkisk ‘sultanat’?

”Nu får vi at se, om andre politiske prioriteringer som handelsbalancer og tilslutning til Erdoğan under betegnelsen ’flygtningeaftale’ igen vil sejre under EU-topmødet den 25.-26. marts. Vil EU med andre ord acceptere at blive medskyldig i udryddelsen af ​​retsstatsprincippet hos sin ”strategiske partner”, eller vil det bruge værktøjerne, der findes til at opretholde grundlæggende værdier i unionens ”kandidatland”? ”

Af Yavuz Aydın

Den 19. marts afholdt Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) en særlig debat om den aktuelle situation for det parlamentariske demokrati i Tyrkiet. Ikke overraskende var hovedspørgsmålet på dagsordenen for den stående komité fængselsdommen over Omer Faruk Gergerlioglu, en hårdnakket forsvarer af menneskerettighederne og parlamentsmedlem for det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP).

Bortset fra Retfærdigheds- og Udviklingspartiets (AKP) Ahmet Yıldız fra Tyrkiet og hr. Seyidov fra Aserbajdsjan gav alle talere fra Den Stående Komité udtryk for deres bekymring over det nøje planlagte angreb på demokratiet fra de såkaldte domstole og præsident Recep Tayyip Erdoğans AKP.

J. Howell, der er Europarådets parlamentariske forsamlings (PACE) særlige rapportør for Tyrkiet understregede endnu en gang den konstant nedadgående sikring af de ​​grundlæggende frihedsrettigheder i landet.

Hr. Gergerlioglu har fået en fængselsdom for et indlæg på de sociale medier for fem år siden. Sidste uge blev hans dom stadfæstet af kassationsretten. Et par dage efter denne farceagtige beslutning blev han hurtigt og forfatningsmæssigt frataget sin parlamentariske immunitet som medlem af parlamentet. Det skete med støtte fra AKP og dets ultranationalistiske allierede, Den Nationalistiske Bevægelses Parti  (MHP).

Samme dag indgav hovedanklageren for den samme domstol en sag for forfatningsdomstolen for at få lukket hans parti, HDP.

Et andet punkt, der gør denne historie særlig vigtig, er at dommen mod ham blev tilbageholdt af kassationsretten et par dage før den såkaldte menneskerettighedshandlingsplan blev annonceret af Erdoğan. Så historien om hr. Gergerlioglu og HDP fortæller meget om denne handlingsplan set i skyggen af et ​​svindende håb om demokrati og retsstatsforhold i Tyrkiet under Erdoğans styre.

I den fælles erklæring fra den højtstående repræsentant Josep Borell og udvidelseskommissær Oliver Varhelyi gentager man EUs bekymring over tilbageskridt i de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet. Som kandidatland opfordres Tyrkiet til at stoppe denne tendens, der underminerer “troværdigheden” af de tyrkiske myndigheders erklærede forpligtelse til reformer.

Som Rådets gruppe af stater mod korruption (GRECO) med rette har bragt kritik af i sin nylige rapport, er retsvæsenets politiske underlæggelse under Erdoğan en af ​​hovedårsagerne til den nuværende urolige situation for demokratiet og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet. Det er på høje tid at tale om retsvæsenet som den grundlæggende årsag til problemet.

Som kort nævnt ovenfor er en ny GRECO-rapport om retslig uafhængighed og retfærdighed ved Tyrkiets domstole for nylig offentliggjort af Tribunalet om Tyrkiet. Rapporten viser, at der allerede begyndte at vise sig tegn på de offentlige myndigheders nedbrydning i Tyrkiet, især domstolene, i 2010, men at der optræder et særligt dramatisk fald i retsvæsenets uafhængighed efter juli 2016.

Forfatteren af ​​rapporten er Luca Perilli, en italiensk dommer, der har ført pennen bag næsten alle rapporter om det tyrkiske retssystem, der er udarbejdet af EU og Europarådet mellem 2008 og 2015. Så hans observationer, der afspejles i rapporten, udgør en slags “logbog” for dramaet i retsvæsenet og for  de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet.

I erkendelse af, at retsvæsenet aldrig har været uafhængigt i Tyrkiet, afslørede Perilli, hvordan forholdene blev katastrofale for det tyrkiske retsvæsen efter regeringens reaktion på de berømte korruptionsskandaler i december 2013. Som Perilli påpeger i sin rapport gav Erdoğans svar på Gezi Park-protesterne og korruptionsskandalerne i 2013 dødsstødet til retsstatsprincippet og demokratiet i Tyrkiet.

I rapporten dokumenteres regeringens masseafskedigelser af ​​4500 dommere og anklagere fra 2016, hvilket svarede til en tredjedel af retsvæsenet – og dernæst ansættelsen af ​​mere end 11.000 “loyale” og “akkrediterede” folk gennem de følgende fire år som den vigtigste faktor, der bragte retsvæsenet under politisk kontrol. Omkring 2.500 af de afskedigede dommere og anklagere blev fængslet på anklager om at være medlemmer af en såkaldt terrororganisation.

Rapporten konkluderer, at undersøgelsen af ​​den manglende adgang til retfærdighed i et land, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme ikke engang respekteres af landets egen forfatningsdomstol. I dagens Tyrkiet intimideres menneskerettighedsforkæmpere og advokater under påskud af falske terroranklager.

Under et webinar på højt niveau, der indkaldte de mest kompetente navne fra hele verden inden for domstolsuafhængighed, er rapporten blevet grundigt drøftet. Diego Garcia Sayan, FN’s særlige rapportør om uafhængighed af dommere og advokater, understregede endnu en gang, at retslig uafhængighed ikke etableres for dommerne selv, men for effektivt at kunne beskytte borgernes rettigheder og friheder. Sayan gentog også, at han vil insistere på officielle undersøgelsesbesøg i Tyrkiet med henblik på at opfordre regeringen til at overholde FN-standarderne.

Fillipe Marques, der er præsident for De Europæiske Dommere for Demokrati og Frihedsrettigheder (MEDEL), fremhævede Murat Arslan, præsident for Tyrkiets fagforening for dommere og anklagere (YARSAV), der har været i fængsel siden 2016. Han sagde, at Murat Arslan er et fint eksempel på en eksemplarisk dommer med mod til at stå stå fast på menneskerettighederne. Fillipe Marques kritiserede også Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for manglende effektivitet, især med hensyn til at undlade at afsige sine domme inden for en rimelig tid og for ikke at fremlægge foreløbige forholdsregler i presserende situationer.

José Matos, formand for den Europæiske Dommerforening (EAJ), slog også ned på denne hensynsløshed og vilkårlighed. Han forklarede de bestræbelser, som ”Platformen for et Uafhængigt Retsvæsen i Tyrkiet” gør sig. Platformen omfatter EAJ, MEDEL, Foreningen af Europæiske Administrative Dommere (AEAJ) og 0rganisationen Dommere for Dommere. Han gentog, at de ikke anerkender lukningen af ​​ Tyrkiets fagforening for dommere og anklagere (YARSAV), og nævnte 95 punkter offentliggjort til støtte for kollegerne.

Nu får vi at se, om andre politiske prioriteringer som handelsbalancer og tilslutning til Erdoğan under betegnelsen ’flygtningeaftale’ igen vil sejre under EU-topmødet den 25.-26. marts. Vil EU med andre ord acceptere at blive medskyldig i udryddelsen af ​​retsstatsprincippet hos sin ”strategiske partner”, eller vil det bruge værktøjerne, der findes til at opretholde grundlæggende værdier i unionens ”kandidatland”?

Kilde: Yavuz Aydın, 2021: EU to face test of its own values before Turkish ‘sultanate’. Ahval, 22. marts 2021

Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER