De seneste uger har det iranske styre angrebet Qendil-område i det irakiske Kurdistan, hvor Partiet for et Frit Liv i Kurdistan, PJAK, medlemmer primært befinder sig.
Præstestyret og PJAK har ikke været i kampe over to år, efter at det iranske styre ønskede en våbenhvile. PJAK accepterede dette tilbud med det formål at løse en række rettigheder for minoriteter, herunder kurdere og beluchere. På trods af våbenhvilen så har Iran fortsat henrettet politiske aktivister og på det sidste øget sine angreb rettet mod PJAK-medlemmer i Qendil-område.
Ifølge Mehdi Yousefi fra PJAK-komiteen i Danmark er der en række årsager til, at Iran pludselig begynder at angribe PJAK-medlemmer. Han siger til Nûdem: ”Efter PJAK har oprettet Organisationen for et Frit og Demokratisk Samfund i Østkurdistan, KODAR, der har til hensigt at samle alle i oppositionen mod præstestyret, så har styret øget sine operationer mod PJAK. En anden årsag er, at kurderne har fået selvstyre i det syriske- og i det irakiske Kurdistan. Det er en kæmpe trussel mod regimet, der selv frygter et kurdisk selvstyre i Iran.”
PJAK er en af de mest aktive militante kurdiske grupper i i det iranske Kurdistan, hvor halvdelen af medlemmerne er kvinder. De har omkring 3.000 bevæbnede militsfolk.