HDP’s medforkvinde Figen Yüksekdağ udtalte ved en mindehøjtidelighed i Dersim for de tre kurdiske kvinder, som blev dræbt af den tyrkiske efterretningstjeneste i Paris, at de ville forhindre de nuværende angreb og dermed undgå større tab af civile. Yüksekdağ sagde: “De seneste mange dage har det tyrkiske militær dagligt angrebet kurdiske områder og gang på gang dræbt civile. Desværre er verdenssamfundet stadig forholdsvis blinde og døve, når det gælder massakrer og undertrykkelse mod det kurdiske folk. Det kurdiske og tyrkiske folk ønsker fred og demokrati, og det vil vi sørge for at de får, og ikke krig som Erdogan ønsker.”
Yüksekdağ fortsatte og sagde, at der er visse kræfter i Tyrkiet og Mellemøsten, som ikke ønsker skabelsen af en permanent fred i Tyrkiet og derfor med alle midler prøver at forhindre det. Det umenneskelige mord på de tre fredelige politiske aktivister i Paris var endnu et eksempel på denne provokation, hvor man ønskede, at kurderne svarede igen med angreb således at den væbnede kamp kunne fortsætte. De seneste dages angreb mod PKK-lejre er endnu et eksempel på sådanne provokationer. PKK har under den 2½ års fredsproces ikke angrebet, selvom de gentagne gange er blevet provokeret til det, for PKK ønsker ligesom store dele af Tyrkiets befolkning skabelsen af en permanent fredsproces. En fredsproces som skal fører til et mere demokratisk og mangfoldigt Tyrkiet.
Vores fredsønsker er større end jeres krigsønsker
Yüksekdağ sagde yderligere: “Siden massakren i Suruç, hvor staten dræbte 32 unge socialister som var på vej til Kobanê med farveblyanter og maling for at genopbygge byen, har der været lignende angreb på de mennesker som ønsker fred. Vores kamp og ønsker for fred vil fortsætte og vores tro på, at det vil lykkes er større end I kan forestille jer. Vores fredsønsker er større end jeres krigsønsker.”
Yüksekdağ pointerede gentagne gange, at freden ville vinde for det var det størstedelen af befolkningen ønskede og det som HDP vil gøre af al magt.
Kilde: Firatnews.com